Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laudal - Laudanum - Lauda Sion Salvatorem - laudatio eller nominatio auctoris - laudator temporis acti - Laudemium - Lauder, Robert Scott og James Eckford - Lauderdale - Lauderdale (Jarletitel) - Laudes - Laudisti - Laudon, Gideon Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snaufjeld, Indsøer og Myr; Gaardene er smaa
og ligger til Dels spredte som Heigaarde. Af
Kommunikationer har Herredet Hovedvej
langs vestre Bred af Mandalselven og adskillige
Bygdeveje, bl. a. gennem L. Vest over til
Nordre Undal, til fl. af de afsidesliggende
Heigaarde m. v. Antagen Formue 1920: 2592000 Kr og
Indtægt 383000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Lister og Mandals Amt«
[Kria 1903]).
(N. S.). M. H.
Laudanum, se Opium.
Lauda Sion Salvatorem (lat.: »Lov. Sion!
Frelseren«), en Salme af Thomas fra Aquino,
som udgør en Del af Liturgien ved Kristi
Legemsfest i den rom.-kat. Kirke.
L. M.
laudatio eller nominatio auctoris (lat.),
Opgivelse, Tilstævning af den, fra hvis Hjemmel
man udleder sin egen Adkomst. At tilkalde sin
Hjemmelsmand ell. give ham Opfordring til at
indtræde i Sagen ved at forkynde Søgsmaalet
for ham (denuntiatio litis) vil ofte være
nødvendigt under en Proces, hvorunder ens
Adkomst bestrides, dels for bedre at kunne værge
sig mod Søgsmaalet ell. fri sig for dette, dels
for bagefter at kunne gøre Vanhjemmelsansvar
gældende mod sin Hjemmelsmand (se
Vanhjemmel).
K. B.
laudator temporis acti (lat.), »Forherliger
af den svundne Tid«; angives af Horats (Ars
poetica 173) som typisk Egenskab for
Oldingen.
A. B. D.
Laudemium (lat.), en Kendelse
(Rekognition), af 2 %, der ved enhver ny Overdragelse
af det ejendommelige rom. Forpagtningsforhold
Emfyteusis skulde betales til Godsejeren,
dersom denne ikke vilde gøre sin Indløsningsret
gældende (se Emfyteusis).
K. B.
Lauder [’£å.də] 1) Robert Scott, skotsk
Maler, f. i Silvermills 1802, d. 21. Apr. 1869 i
Edinburgh. L., Elev af Trustee’s Academy,
senere studerende i London og 1833—38 paa
Rejser, i Italien, har malet Historie-, Genre-
og Portrætbilleder: »Bruden fra Lammermoor«
(1839, Londons Bridgewater-Gal.), »Kristus
vandrende paa Søen« (1841, Burdett-Coutts
Saml.), »Ludvig XI«, Portræt af J. Gibson
Lockhart o. m. a. Det skotske Nationalakademi ejer
fl. af hans Billeder. Han var med til at stifte
Scottish Academy og fik ikke ringe Bet. ved
den store Elevkreds, han samlede om sig.
2) James Eckford, Maler, Broder og
Elev af ovenn. R. S. L., f. i Silvermills 1812,
d. 27. Marts 1869 i Edinburgh, 1846 Medlem af
det skotske Akademi, var med Broderen i
Italien, slog sig efter Hjemkomsten ned i
Edinburgh, ved hvis Akademiudstillinger han gav
flittig Møde. »Parabelen om Tilgivelse«, for
Westminster Hall, skaffede ham 1841 en
Præmie.
A. Hk.
Lauderdale [’£å.dədei£] kaldes den vestlige
Del af Berwickshire (Skotland), benævnt efter
den lille Flod Lauder (Leader, til Tweed).
N. H. J.
Lauderdale [’£å.dədei£], Jarletitel for den
berømte skotske Familie Maitland af
Thirlestane, der kan følges tilbage til 13. Aarh. Den
første Jarl af L. var John Maitland, som blev
udnævnt 14. Marts 1624. Hans Søn, John, 2.
Jarl af L. (1616—82), var en fremragende Mand,
som med Iver deltog i sin Tids offentlige Liv.
Fra først af holdt han med Karl I’s
Modstandere, men blev siden en tro Tilhænger af
Huset Stuart og ledsagede Karl (II) indtil
Slaget ved Worcester (1651), hvor han blev fanget
og først slap løs igen ved the Restoration
1660. Kongen udnævnte ham til high
commissioner for Skotland, og i mange Aar styrede
han Landet med stor Myndighed og var ivrig
for at tilvejebringe en staaende Hær. Han er
kendt som en af de 5 Mænd, der udgjorde det
saakaldte Cabal-Ministerium. 1672 blev han
Markis af March og Hertug af L. og 2 Aar
efter Peer af England med Titlerne Baron
Petersham og Jarl af Guilford. Af de flg. Jarler
var James Maitland, 8. Jarl af L., (1759—1839),
den betydeligste. Allerede 1778 kom han ind
i Underhuset, hvor han sluttede sig til
Oppositionen og var bl. Pitt’s ivrigste Modstandere,
hvad han vedblev at være, efter at han ved
sin Faders Død var kommet ind i Overhuset.
Da Oppositionen kom til Roret 1806, blev han
Peer af Storbritannien, Medlem af
Gehejmeraadet og Storseglbevarer for Skotland og
deltog i de forgæves Fredsunderhandlinger med
Napoleon. Endnu i nogle Aar hørte han til
Oppositionen i Overhuset, men fjernede sig
efterhaanden fra Liberalismen og endte som
Fører for de skotske Højtorier. Han optraadte
som Forf., og til hans bedst kendte Skr hører
Enquiry into the nature and origin of public
wealth (1804), hvori han bekæmper Adam
Smith. Den nuv. Jarl af L. er Frederick-Henry
Maitland, 13. Jarl, f. 1840, Jarl 12. Aug. 1884.
C. S. C.
Laudes, d. s. s. Matutina, se horæ
canonicæ.
Laudisti (Laudesi), middelalderlige
florentinske Broderskab, som paa visse Dage
samledes under Ledelse af en Capitano for
at afsynge kirkelige Hymner i folkelig Stil,
ofte i Forbindelse med Processioner o. l. Endnu
1770 nævnes et saadant Broderskab.
A. H.
Laudon [’la^udån], Gideon Ernst,
Friherre, østerr. Feltmarskal, f. 1717 i Livland, d.
1790 i Mähren. Han var som ganske ung russ.
Officer og deltog i fl. Kampe, men p. Gr. a.
Utilfredshed med Forholdene udtraadte han
imidlertid af den russ. Hær og gik, efter
forgæves at have søgt Tjeneste i England og
Preussen, til Østerrig 1742. Her blev han Kaptajn
ved det Trenck’ske Frikorps og kæmpede nogle
Aar i dette med stor Tapperhed, men forlod
det, da han ikke billigede Korpsets grusomme
Krigsførelse. Han fik efter nogen Tids Forløb
Ansættelse som Major i et Grænseregiment,
hvor han forrettede Tjeneste indtil
Syvaarskrigens Udbrud, da han som Oberstløjtnant
ansattes under Feltmarskal Brown og navnlig
udmærkede sig i den »lille Krig« som Fører
for selvstændige Frikorps. Han udmærkede sig
særlig ved Hirschberg (1757) og Kolin og fik
derefter ved Rigshæren Kommandoen over de lette
østerr. Tropper, som han førte i Slaget ved
Rossbach. 1758 erobrede han ved Domstadl det
preuss. Belejringstrain, saa Frederik II maatte
ophæve Belejringen af Olmütz, og fik s. A. som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
