Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laokoons-Gruppen - Laomedon - Laon - Laos (Territorium) - Laos (Stamme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side, endnu er usaaret og synes endnu at have
Mulighed for at kunne slippe bort. Faderen
kæmper haabløst for at vikle sig ud; den ene
Slange bider ham i venstre Side, hans Ansigt
fortrækkes af Smerte, og hans Mund aabner
sig i et fortvivlet Skrig. (Hovedet, se
Billedhuggerkunst VII). Gruppen var, da den
fandtes, næsten ubeskadiget; dog er Faderens
højre Arm, den døende Søns venstre og den
anden Søns højre Arm samt noget af Slangerne
restaureret, delvis fejlagtigt; Laokoon’s venstre
Arm har været bøjet tilbage mod Nakken og
den døende Søns Arm har haft en noget lgn.
Stilling. Gruppen er fortræffelig komponeret og
Udførelsen teknisk set udmærket. Kunstnerne,
Athenodoros, Polydoros og Agesandros, har halt
Udmærket anatomisk Kendskab til det
menneskelige Legeme og har formaaet at vise det i
Marmoret; Lessing og hans Samtid ansaa
Gruppen for at være det bedste fra Oldtiden
bevarede Kunstværk. Denne Dom kan nu med langt
nøjere Kendskab til gr. Plastik i dens højeste
og reneste Udvikling ikke længere bifaldes.
Kunstværket tilhører med dets teatralske
Opstilling og overdrevne Patos en
Dekadenceperiode og maa jævnstilles med de
pergamenske Skulpturer, den farnesiske Tyr o. l. Værker.
Kunstnerne hørte til den rodiske
Billedhuggerskole, og Værket er blevet til i 1. Halvdel af
1. Aarh. f. Kr. De danske Undersøgelser ved
Lindos paa Rhodos har vist, at de tre
Kunstneres Tid er omkr. 42—21 f. Kr. F.
Marmorgruppen kan saaledes have paavirket Vergil’s
Skildring. (Smlg. Lessing, »Laokoon«, om
Grænserne mellem Digtning og de forsk.
Kunstarter. Gruppen har fremkaldt saa rig en Litt.
som næppe noget andet Kunstværk).
H. A. K.
Laomedon, Søn af Ilos og Eurydike. Efter
sin Fader arvede han Kongemagten over Troja.
Med Gudernes Bistand befæstede han Borgen
»Pergama«, idet Zeus paalagde Apollon og
Poseidon til Straf for deres Opsætsighed at tage
Tjeneste hos ham. Poseidon byggede Mure,
Apollon vogtede Kongens Hjorder paa Ida-Bjerget.
Da L. imidlertid ikke betalte den lovede Løn,
sendte Apollon en Pest og Poseidon et
Havuhyre, som anrettede store Ødelæggelser, indtil
L.’s Datter Hesione bragtes det som Sonoffer.
Da hun allerede, lænket til en Klippe, ventede
paa Uhyret, kom Herakles til Stede og lovede
at befri Hesione mod som Løn at faa et
kosteligt Spand Heste. L. lovede det, men sveg
ogsaa denne Gang sit Ord. Herakles drog da bort,
men kom snart efter tilbage for at tage Hævn.
Troja blev erobret og L. dræbt med hele sin
Slægt, undtagen Hesione, der blev Herakles’
Hustru, og Podarkes (Priamos), der paa
hendes Bøn blev givet fri. Fremstillinger i Kunsten
af L. forekommer kun sjælden. En fra
Ovenstaaende (homeriske) Gengivelse af Sagnet
afvigende Fremstilling, hvori det sættes i
Forbindelse med Argonautertoget, findes hos Diodor.
H. A. K.
Laon [lã], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept Aisne, ligger 140 km NØ. f. Paris paa et
isoleret 181 m højt Bjerg. (1911) 16262 Indb.
Den er et vigtigt Jernbaneknudepunkt for
Linierne til Paris, Tergnier, Reims og Belgien;
for øvrigt har den mange gl. Bygninger,
deriblandt den tidligere Domkirke, Notre Dame,
fra 12. Aarh. med en smuk Facade og 7 Taarne,
Domhuset (tidligere Bispegaarden), Klostret St
Vincent med en gl Kirke, Hospital,
Sindssygeanstalt og Mindesmærke for Marskal Serrurier.
Collège, Lærer- og Lærerindeseminarium,
Bibliotek paa over 45000 Bd, Kunst- og
Oldsagssamlinger. L. har en ubetydelig Industri, men
vigtig Handel med vævede Sager fra St Quentin,
Glasarbejder fra St Gobain og Jernvarer fra
Folembray. En Række detacherede Forter
anlagte fra 1874 har gjort den til en Fæstning af
Bet., idet den sammen med Reims og La Fere
beskytter Randen af Falaise de Champagne.
Ved L. vandt Blücher 9.—10. Marts 1814 en
Sejr over Napoleon. Byen erobredes 1. Septbr
1914 af Tyskerne, som havde et Hovedkvarter
her, til Franskmændene tilbageerobrede den,
13. Oktbr 1918.
N. H. J.
Laos, Territorium under fransk Protektorat,
hørende til Kolonien Fransk Indokina, 250000
km2 med (1914) 640877 Indb. De vigtigste af
Vasalstaterne er Luang Prabang mod
Nordvest og dernæst Bassac og Muong
Sing. Vestgrænsen dannes paa en lang
Strækning af Floden Mekong, medens
Østgrænsen ligger ved Vandskellet mellem
Tilløbene til Mekong og Kystfloderne til
Tonkin-Bugten. Den østlige Del af Landet er
bjergfuld, medens der mod V. findes lavere
Bakkeland og Slette. I Bjergene bor fl. Stammer
med lav Kultur, medens Hovedfolket er det
med Siameserne beslægtede Laos-Folk. Den
frugtbare Jord frembringer Ris, Bomuld,
Indigo og Tobak. I Bjergskovene findes Teaktræ.
Der forekommer Guld, Tin og Bly, og fl. fr.
Grubeselskaber har faaet Koncessioner paa
Brydning af Malmene. Landets vigtigste
Færdselsvej er uheldigvis spærret af
Strømhvirvlerne ved Khong ved Landets Sydgrænse.
Administrationens Sæde er Vien-tiane ved Mekong.
Budgettet for 1918 balancerede med 1,7 Mill.
Piastre. Udgifterne afholdes af de øvrige
Provinser og Stater i fr. Indokina.
M. V.
Laos (Lao), et af fl. Stammer bestaaende
Folk i Bagindien, hørende til Thai-Gruppen
inden for den indokinesiske Sprogæt. Sprogligt
staar de Siameserne meget nær, dog saaledes,
at L.-Sproget synes at staa paa et noget ældre
Trin, og ogsaa geogr. slutter de sig til det
nævnte Folk, idet deres Omraade er det indre
Siam og Dele af de tilgrænsende Lande. Deres
Legemsbygning hen viser dem til den mongolske
Race. Hudfarven er hos de sydlige Stammer
mørkere end hos de nordlige. Betegnelserne
»sorte L.« og »hvide L.« hentyder dog ikke
hertil, men til, om den paagældende Gruppe plejer
at tatovere sig ell. ej. Dragten er ofte kun et
Lændeklæde og for Kvindernes Vedk. et Stykke,
der skjuler Barmen. L.’s Hjem er ved Floderne;
her træffes deres Landsbyer, hvis Huse af
Hensyn til Oversvømmelser og giftigt Kryb er rejst
paa Pæle. Den sløvende, fugtige Hede har
imidlertid ikke fremmet L.’s Energi. De er
fredelige, men dovne. Ris og Fisk er
Hovednæringsmidlerne; men Slaverne maa sørge for
Jordbruget, der foruden Risavl omfatter Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
