Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamaïsme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buddhismen i dens mest udartede Skikkelse og
optog vist endda en god Del Aandebesværgelse
og Trolddom fra den gl. nationale
Bon-Religion (Dyrkelse af onde Aander), hvoraf der
endnu er Levninger i Landet. Den 3. og sidste
cakravartin blev myrdet (c. 840), fordi
han organiserede Hierarkiet og gav Munkene
for store Forrettigheder. Hans Efterfølger
foranstaltede en rasende Forfølgelse af
Buddhismen, indtil han blev myrdet efter Gudinden
Durgā’s Opfordring, Først i 10. og 11. Aarh.
bragtes B. paa Fode igen, navnlig af Pandit
Dscho-bo-Atīscha (980—1052) og hans
Discipel Brom. Der opstod Kampe mellem
Abbederne om den verdslige Magt, hvilket gav
Anledning til Kinas Indblanding. Aandemaneri
og Magi spiller en større Rolle i Tibet end i
nogen anden Form af Buddhisme, navnlig hos
»Rødhuerne«, som synes endnu at slutte sig
til Padmasambhava og indtil 15. Aarh.
var de dominerende. — Allerede
Tschingiskhan skal have været Buddhist (ligesom
han skal have været Kristen), og en af
Oktai’s Sønner skal have været Munk.
Chubilai indførte officielt Buddhismen bl.
Mongolerne (som dog snart faldt tilbage til
Shamanismen) og anerkendte Abbeden
af Ssa-ssKja-Klostret som Hoved for den
lamaïstiske Gejstlighed og tributær Hersker
over Tibet. Chubilai foranstaltede en ny
Revision og Overs. af de buddhistiske
Religionsskrifter, idet han sammenlignede de
tibetanske Tekster med de kin.; først noget senere
kunde de oversættes paa Mongolsk, da man
endelig efter fl. fejlslagne Forsøg havde faaet
lavet et mongolsk Alfabet. Han indrettede bl. a.
ogsaa Lama-Klostret i Peking og skaffede
Kina Çākyamuni’s Almisseskaal, et Par af hans
Kindtænder og et undergørende Buddha-Billede.
Ming-Dynastiet delte Magten i Tibet mellem
fl. Abbeder. — Overordentlig vigtig i Tibets
Kirkehistorie er Reformatoren
bTsong-kha-pa (c. 1355—1419), som stiftede »Gulhuernes«
Sekt (en Tilbagevenden til en renere og ældre
Buddhisme). Medens »Rødhuernes« Abbeder,
som for at gøre deres Værdighed arvelig, havde
giftet sig, indtil de fik en Søn, og saa vendte
tilbage til Cølibatet, lagde Hovedvægten paa
Trolddom og bar røde Dragter og Huer,
forordnede bTsong-kha-pa for den ny Sekt,
at Dragten og Huen skulde være gul, paabød
fuldstændig Cølibat for Munkene og
indskrænkede Magien til det i de hellige Tekster
foreskrevne, idet han forbød Bon’ske og
Shaman’ske Praksis’er og Taskenspillerkunster,
som »Gulhuerne« foragter, men som
»Rødhuerne« endnu øver med særlig Virtuositet. Dog
er der i Tibet til ethvert større »Gulhuekloster«
knyttet en »Rødhue« (som har Lov til at gifte
sig) til at udføre den Slags Trolddom, fordi
Mængden ikke kan afse den; disse kaldes
Tschoss-ssKjong (»Religionsvogtere«) og
spiller ogsaa officielt en Rolle. »Rødhuerne« er
siden den Tid indskrænkede til Nepal,
Butan, Sikkhim, Ladak og nogle sydlige
Strøg af Tibet. — Det mest karakteristiske for
L. er dens Genfødelsesteori: medens
Sjælevandringen er fælles-buddhistisk, har den
nordlige Buddhisme af Hinduismen optaget
Avatāra-Teorien (s. d.); Bodhisattva’erne i
Tusnita-Himlen kan nemlig inkarnere sig i
menneskelige Legemer (medens de selv
forbliver i Himlen), endog i fl. paa een Gang;
ogsaa Dhyāni-Buddha’erne kan i alt Fald
i L., inkarneres ikke blot i
Dhyāni-Bodhisattva’er, men ogsaa umiddelbart ved
Udstraaling i Mennesker (derimod kan de i
Nirvāṇa indgangne Buddha’er, f. Eks. Çākyamuni,
ikke inkarneres). Men alene i L. er dette
udviklet i Teori og Praksis til en
uafbrudt gentagen Inkarnation i
hierarkisk Øjemed, den saakaldte
chubilganske Arvefølge. Allerede de 3
cakravartin’er, den førstes 2 Dronninger,
bTsong-kha-pa selv, etc., var saadanne
Inkarnationer (Kejseren af Kina af
Mañjuçrī). Men chubilgansk Arvefølge kan
ikke føres længere tilbage, end til 15. Aarh.;
den er opstaaet hos »Gulhuerne« og senere
adopteret af »Rødhuerne«. Den bestaar i, at
naar en af de fornemste Abbeder (eller
Abbedisser) dør, tages efter 9 Maaneders eller
2—3 Aars Forløb til hans Efterfølger et Barn,
hvori han (ell. rettere den Bodhisattva
ell. Dhyāni-Buddha, hvis Inkarnation han
er) anitages at have inkarneret sig, og som
kaldes en Chubilgan (i Kina »levende
Buddha«). Denne udfandtes tidligere ved den
Afdødes Spaadom om, hvor han næste Gang
vilde blive genfødt, ell. ved
»Religionsvogternes« (se ovf.) Anvisning, men siden 1792 ved
Lodkastning, som er ordnet saaledes, at den
kin. Kejser væsentlig afgør Valget. Denne
Arvefølge indførtes formodentlig først for
»Gulhuernes« 2 vigtigste Abbeder, L.’s Paver,
nemlig Dalai-Lama i Lhassa (som altid er en
Inkarnation af Avalokiteçyara) og (den
af Europæerne saakaldte). Tescho- ell.
Bogdo-Lama i Taschilhunpo (der
sædvanlig er en Inkarnation af Amitābha og
nærmere af bTsong-kha-pa). C. 1470 skal baar
de Tescho- og Dalai-Lama have faaet
Diplom og Segl af den kin. Kejser og synes
siden den Tid begge at have ført Titlen
»Konge«. Næst efter dem i Rang staar (mandlige og
kvindelige) Chutuktu’er (Kardinaler og
Ærkebiskopper, som besørger det fornødne ved
Chubilgan’ernes Valg og er
Dalai-Lama’s Stedfortrædere i deres Provinser; ogsaa
»Rødhuernes« Overhoveder staar i en vis
Afhængighed af Dalai-Lama), som alle er
Chubilganer og Biskopper og Fyrster i een
Person. Under disse staar Abbederne i Klostrene
af 2. og 3. Rang, af hvilke mange, men ikke
alle, er Chubilganer. — Det trinvis
opstigende Hierarki og Abbedernes verdslige Magt
er et andet karakteristisk Kendemærke for L.
Den ydre Lighed mellem L. og Katolicismen
er forbavsende (hvilket man har tilskrevet
Djævlen ell. Kætteren Manes, ell. at
bTsong-kha-pa’s »langnæsede« Lærer skulde have
været en katolsk Missionær). Det meste kan dog
forklares som en Videreudvikling af den opr.
indiske Buddhisme, saaledes hele Kloster- og
Munkelivet, Dyrkelse af Helgener og
Reklikvier, Faste og Brugen af Rosenkransen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
