Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagerlöf, Selma Ottiliana Lovisa - Lagerøl - Lagetta - Lagfølge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Et äfventyr i Vineta« i St f. »Fru Fasta och
Peter Nord«.
Som Novellesamling betragtede mange ogsaa
hendes næste større Bog »Antikrists mirakler«
(1897) skønt den ligesom »Gösta Berlings saga«
i Virkeligheden er en gennemkomponeret
Roman, en Skildring af siciliansk Folkeliv og af
den Arbejderbevægelse, som kæmpede sig frem
mod den nedarvede Religion. »Drottningar i
Kungahälla jämte andra berättelser« (1898) er
derimod Noveller, men af den lødigste Art,
enten man tænker paa den om »Margareta
Fredkullas offer« ell. den lille Programnovelle
om Illusionens, Forsynstroens Betydning,
»Kejsarinnans Kassakista« ell. »Guds freden«,
hendes første svenske Hjemstavnsskildring, naar
dette Ord tages i Betydning Bondeskildring.
S. A. udkom hendes lille Bog »En
herregårdssägen«, en poetisk Menneskeskildring. Man
kunde efter den med nogen Ret sige, at det
var utænkeligt, at hun kunde naa inderligere
Forbindelse mellem Form og Indholdet. Saa
kom imidlertid Rejsen til det hellige Land, og
den uddybede hendes Hjemfølelse og gav
hende Evnen til at se det fremmede i Solglans
og Graavejrsstemning. »Jerusalem«, hvis første
Bd »I Dalarne« udkom 1901, andet Bd »I det
heliga landet« udkom 1902, blev vel ikke saa
overraskende som hendes Debutbog 11 Aar
tidligere; men den er betydeligere, sandere,
mægtigere. Hvor »Gösta Berlings saga« er som Leg
og munter Spøg, er Jerusalem Alvorstale paa
en Maade som ingen før har kendt, fordi
Realisme og Vision har indgaaet Forbindelse. Alene
Indledningskapitlet og Slutningskapitlet i første
Del hævder Bogens Ret til at kaldes en af vor
Tids ypperste Virkelighedsbøger, og Prosadigte
som Korsbæreren, Paradisbrønden fra sidste
Del har ingen Poet digtet Sidestykke til, og
saa bæres hele Skildringen af en stille Patos,
som giver Bogen Dybde og Værd. »Kristus
legender« (1904) og »Herr Arnes pengar« (s. A.)
er ny Noveller, den sidste om en Forbandelse
fra gl. Dage, skildret med hendes milde
Sindelag, men saa knugende og stærkt, at adskillige
ikke forstod den. Legenderne forstod derimod
alle; »Fågel Rödbröst, »Ljuslågan« fik, som en
Kritiker udtaler, enhver til at græde som i det
hele taget havde Taaren.
Paa Opfordring skrev hun saa den sv.
Læsebog for de sv. Skoler: »Nils Holgersens resa«
(1906—07), en Bog, som selvfølgelig bærer
hendes Præg paa mange Steder, men dog
gennemgaaende virker lidt søgt og lidt langtrukken.
»En saga om en saga och andre sagor« udgav
hun, da hun fyldte 50 Aar, deri fortæller hun
selv om sit Gennembrud og giver ypperlige
Hjemstavnsbilleder og Prosadigt i Tilgift. Men
saa kom »Liljecronas hem« (1911), den Bog,
som i Tone og Indhold mest ligner Debutbogen,
men er fastere; Hovedpersonen er en
romantisk Helt med dæmonisk Natur, Violinspilleren,
som ved sit Spil forvoldte sin Kærestes Død.
Forfatterindens Evne til at poetisere og
forsvare Livets og Hjertets Ret er Idéen, ligesom
det er Idéen i hendes næste Romaner
»Körkarlen« (1912) og »Kejsarn av Portugallien«
(1914). Mest levende og smukkest fremtræder
Grundanskuelsen dog i den sidste, og navnlig
virker det saa menneskeligt gennem »Kejsarn«’s
Kones Forklaring, at han af Vorherre har faaet
Skærm for Øjnene, saa han ikke behøver at
se, hvad han ikke kan taale at se.
Forfatterinden viser her som ofte før sin Evne til at
skildre og forklare de Mennesker, hvis
»Forstand er hos Gud«, de naive, de enfoldige, de
aandssløve. Novellesamlingerne »Troll och
människor«, I—II (1915—21) og »Mårbacka«
(1921) viser igen, hvor stor hun er i den
novellistiske Legende- og Eventyrform, og i sin
sidste Roman »Bannlyst« (1918) har hun ladet sig
inspirere af Krigens, Blodsudgydelsens
Vederstyggelighed, og tro mod sit Forfatterskab og
sit Sind sætter hun det enkelte Menneskes Kamp
og Sejr over sig selv op imod Massernes
Blindhed; men stiller man denne Bog sammen med
de bedste af hendes tidligere, kan den som i
en Sum vise, hvori dette Forfatterskab har sin
Styrke og sin Svaghed. Hvad hun som Barn og
ung har hørt og set, er saa at sige vokset i
hendes Sind, og med en sjælden frodig Fantasi
griber hun det, former det til paa en
ejendommelig Maade. Kapitlerne, hvori Indtrykkene er
nedlagt, synes i første Øjekast afrundede og
for sig selv afsluttede Afsnit, men de viser sig
bagefter at samle sig til en Enhed. I »Gösta
Berlings saga«, i »Jerusalem« synes man først
at faa et enkelt Menneskes, nogle faa
Menneskers sande Livsskæbne fortalt; men det er et
Sogns, en hel Landsdels, ja næsten hele
Landets Historie, som drages frem i de skiftende,
maleriske ell. poetiske Skildringer. Men
Menneskene selv bliver da ligesom lidt borte, man
faar Forklaringer fra Omverdenen fra
Fortiden; men de som i Kunsten søger Mennesket,
Menneskets dybeste og alvorligste Udvikling
og Kampe, faar ikke alt hos hende. Naturen,
Folket, Hjemmet og Glæden over Livet
strømmer derimod stærkt og rigt i hendes Bøger,
og derfor har de gjort hende til den mest læste
nordiske Forfatter. Et har hun forud for sine
Landsmænd, — at i Udlandets Øjne er
Sverige Selma L.’s Sverige, og da er Sverige et
mærkeligt Land med ejendommelige Mennesker
i By og paa Land, de tænker storsindet ved
Hverdag, og deres Helligdage er Fest, for
Livs-Entusiasmen synger sin Højsang i deres Aarer
som i hver Linie, der stammer fra
Forfatterindens bankende Hjerte. (Litt.: R. G:son
Berg, »Sv. skalder från Nititalet« [2. Opl.
1907]; Joh. Mortensen, »S. L.« [1908]; H.
Lassen, »S. L.« [1907]; M. Kristensen,
»S. L.« [1918]).
O. Th.
Lagerøl, se Øl.
Lagetta Juss., Slægt af Thymelæaceerne,
Træer med spredte, tilspidset-ægdannede Blade
og smaa, firtallige og kronløse Blomster i
endestillet Aks ell. Klase. 3 Arter i Vestindien. L.
lintearia Lam. (Kniplingstræ) paa
Jamaica og Domingo har en ejendommelig sejg
Bast i Barken. Ved Maceration og Presning faas
af denne Bast et Stof, der ligner Kniplinger
ell. Tyl, og hvoraf man fabrikerer Kraver, fine
Tørklæder, Manchetter m. m. Arterne anvendes
ogsaa til folkelige Lægemidler.
A. M.
Lagfølge, den Orden, hvori Lag af forsk.
Bjergarter følger over hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
