Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Malkeevne, simpelt hen ikke udvikle sig, og
alligevel vil alene dets Tilstedeværelse kunne
paavirke Dyret saaledes, at Malkepræget til
Dels kommer til Syne. Men ligesom man hos
den mælkegivende Ko i Grunden ikke gerne ser,
at Malkeevnen i for høj Grad paavirker Dyrets
hele Bygning, fordi det tyder paa en vis Grad
af Svaghed og Mangel paa Modstandskraft hos
Individet, saaledes bør Malkepræget hos Tyren
ikke være mere fremtrædende, end at ved Siden
heraf det mandlige ell. hanlige ved Præget
bibeholdes — en Tyr, der i sin Form har megen
Lighed med en Ko i Mælkeydelse, kan nok
siges at være meget »udpræget« og kan maaske
til en vis Grad være et godt Avlsdyr, men man
maa være forberedt paa, at ogsaa dens
svagelige Konstitution vil nedarves. Dette har man
ikke altid taget tilbørligt Hensyn til ved
Udvalget af Avlsdyr (se under Kvægracer,
Afsn. »Danmarks Kvægavl« og Afb. af
»Kongepræmietyren«, S. 69, og Tyr af rød dansk
Malkerace [Tavlen]).
Der er endnu et saakaldet Malketegn, som
der ofte tillægges og navnlig tidligere har været
tillagt stor Bet., nemlig Spejlet. Dette er en
Fortsættelse af den Haarstrøm, der dækker
Yverets bageste, nærmest Mellemkødet værende
Parti. Paa selve Yveret er Haarene stillet i
Kreds, for største Delen med Spidserne visende
nedad; kun paa det bageste Parti af Yveret
vender Haarspidserne opefter. Naar nu denne
Haarstrøm, som hos de fleste Dyr allerede ved
Mellemkødets nederste Grænse møder den langs
Mellemkødet nedstigende Haarstrøm, der er en
Fortsættelse af den, der løber langs Dyrets Ryg
og Sider, naar denne Haarstrøm, saaledes som
det hyppig ses hos Koen, strækker sig højere
op ad Mellemkødet end ellers
(Mellemkødspejl) og endog breder sig til Siderne ud paa
Laarenes indvendige Flader (Laarspejl),
fremkommer det saakaldte Spejl — et Navn,
der egl. ikke er betegnende; thi medens et
virkeligt Spejl kaster Lysstraalerne tilbage, vil
Spejlet hos Koen tværtimod tilbageholde dem
p. Gr. a. Haarenes opadvisende Retning;
derved kommer Spejlet til at vise sig mattere end
de tilstødende Partier af Haarlaget, og den af
Franskmændene benyttede Betegnelse écusson,
som nærmest maa oversættes ved Skjold,
vilde derfor i Grunden være korrektere, saa
meget mere som det er en Franskmand,
François Guénon, som i 19. Aarh.’s Beg. først
har henledet Opmærksomheden paa Spejlets
formentlige Bet. som Malketegn. I Danmark
var det fornemmelig afdøde Kammerraad
Andersen fra Gunderslevholm i Sydsjælland, som
allerede omkr. 1850’erne udbredte Kendskabet
til Spejlet ell., som det ogsaa kaldes,
Guénon’s Mærke. Skønt nu den Vægt, man lagde
paa dette Mærke ved Bedømmelsen af
Malkekvæget baade i Hjemmet og navnlig paa
Dyrskuer, uden Tvivl har været i høj Grad
overdreven, maa det dog indrømmes, at alene den
Omstændighed, at det ved Spejlets Hjælp
lykkedes at aabne Kvægavlernes og Kvægbrugernes
Øjne for Betydningen af ved Udvalget af
Avlsdyr at gaa mere bevidst, mere rationelt frem,
end man var vant til, berettiger til at skænke
dette »Malketegn« Opmærksomhed. Men bortset
fra den historiske Interesse, som Kendskabet til
Spejlet ubetinget har, er det tvivlsomt, om det
virkelig fortjener at kaldes et Malketegn; i det
mindste har man ikke hidtil været i Stand til
at give nogen fuldt ud gyldig Forklaring af
Sammenhængen mellem Spejlet (dets Størrelse,
Form og Finhed) og Malkeevnen. Det er ganske
vist rigtigt, at mange udmærkede Malkere har
store, regelmæssige og fine Spejl, men lige saa
sikkert er det, at man ofte finder smaa og
uregelmæssige (men ikke just grove) Spejl
hos ikke mindre fortrinlige Malkekøer, samt at
mian kan træffe daarlige Malkere med gode Spejl.
Da Spejlet imidlertid er en Bygnings- ell.
Haarlagsejendommelighed, der er arvelig, da det med
andre Ord er et ret iøjnefaldende
Stammemærke (og maaske, hvad Formerne angaar,
et Racemærke, saaledes som Guénon har
paastaaet), er det ikke ganske uberettiget
vedblivende at tillægge det en vis Bet. ved
Udvalget af Avlsdyr af Malkerace, saafremt man,
saaledes som i Danmark o. a. Lande, i en
længere Aarrække i Avlen har foretrukket Køer
med store, velformede og fine Spejl; thi netop
fordi Spejlet er en Ejendommelighed ved Huden,
og fordi Mælkekirtelen med en vis Ret kan
Betragtes som en kolossal Hudkirtel, har man
Lov til at vente, at Kalve efter gode Malkekøer
med store Spejl har arvet Anlægget til
Malkeevnen, hvis de har arvet Moderens store Spejl.
Og det kan jo kun være til Støtte under
Udvalget af Avlsdyr, at der hos det nyfødte ell.
ganske unge Dyr findes saadanne tydelige
Mærker. Af let forstaaelig Aarsag vil det under de
givne Forhold ogsaa være fuldt berettiget at
tage Hensyn til Spejlet hos Tyren; man maa
dog vide, at Mellemkødsspejlet hos denne saa
godt som aldrig strækker sig saa højt op som
hos Koen, hvor det ofte naar, ell. endog
omfatter, Børsprækken. Det skal endnu blot tilføjes,
at de Forskelligheder, som Spejlet er
underkastet, har givet Anledning til, at man (ɔ:
Guénon) har opstillet en hel Række (opr. 10)
Klasser, som atter omfatter en Række (8)
Ordener henh. efter Spejlets Form og
Udstrækning opefter paa Mellemkødet og udefter paa
Laarene. Uden Tvivl er det dog af mere reel
Bet. at lægge Vægt paa Spejlets Finhed,
eftersom denne staar i Forhold til Finheden af
Huden og Haarlaget i det hele taget, og efterdi
denne (Finheden) som Regel er fremtrædende
hos den virkelig gode Malkeko. Hvad her er
bemærket om Spejlet som eventuelt
Hjælpemiddel ved Udpegning af Avlsdyr, gælder til
Dels ogsaa om de før omtalte Mælkeaarer og
-huller, fordi man (her i Landet o. a. St.) i en
lang Aarrække i mange Tilfælde har
foretrukket gode Malkekøer med veludviklede
Mælkeaarer og store Mælkehuller som Avlsdyr
fremfor Individer, hos hvilke disse »Malketegn« var
mindre fremtrædende.
Desværre eksisterer der ikke noget
paalideligt Mærke, af hvilket man kan se, om Koen
giver fed Mælk. Dog kan man med nogen
Grund vente, at dette er Tilfældet, naar
Haarlaget som Helhed er glinsende, og naar Huden
og specielt Huden paa Yveret, Mellemkødet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
