Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæfjord - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tværs over Øen til Harstad. K. anløbes af
Dampskib fra Harstad. Herredets Areal er 864 km2,
hvoraf 7,4 km2 Indsøer, 8,5 km2 Ager og Eng, 50
km2 Skov, Resten er Snaufjeld og Udmark. K.
Sparebank, oprettet 1880. Antagen Formue
1919 3050300 Kr og Indtægt 958920 Kr, fordelt
paa 865 Skatteydere. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: Tromsø Amt af A. Helland [Kria
1899]).
(J. F. W. H.). M. H.
Kvæg, ogsaa kaldet Hornkvæg,
Tamkvæg (det tamme K.) ell. Tamokser, er
Betegnelse for en under Okseslægten (Bos)
hørende Dyregruppe. Okserne, som i c. 12
Arter er udbredt over den gl. Verden og
Nordamerika, er i zool. Henseende at henregne
under de Skedehovnede (Cavicornia), en til
Drøvtyggergruppen (Ruminantia) hørende
Familie. Drøvtyggerne er atter parrettaaede
Hovdyr (Artiodactyla s. Paridigitata) af Ordenen
Hovdyr (Ungulata).
I Jordperioder, der gik forud for Nutiden,
var Drøvtyggerne (Okse, Faar, Ged, Antilope,
Hjort, Giraf, Dværghjort og Kamel)
repræsenteret af Dyreformer, der i meget lignede
Nutidens Dværghjorte. Men Nutidens Drøvtyggere
er betydelig bedre udrustede i Kampen for
Tilværelsen end Fortidens Parrettaaede. Ikke
alene har de et mindre Antal Lemmeknogler,
hvilket maa betragtes som en gunstig
Tillempning efter Forholdene, hvorunder Dyrene lever,
men desuden og navnlig har
Fordøjelsesorganerne undergaaet en særlig Udvikling, som yder
Dyret store Fordele (se Drøvtyggere).
Den Omstændighed, at disse Dyr saa godt som
ikke behøver at tygge Føden i det Øjeblik, den
optages, bevirker, at de, efter i Løbet af
forholdsvis kort Tid at have slugt Foderet, kan
opsøge et Sted, hvor de kan være i Sikkerhed
for deres Fjender (Rovdyrene) og i Ro og Mag
iværksætte den egl. Tygning af Føden
(Drøvtygningen). Det store Antal Slægter og Arter
vidner ogsaa om disse for Individernes
Ernæring og dermed ogsaa for Arternes Bestaaen
saa gunstige Forhold.
De fleste af de skedehornede Drøvtyggere,
som Tamkvæget hører til, Okserne, har opr.
hjemme paa større, skovkransede Sletter; en
enkelt af Arterne (Bøffelen) er Sumpdyr, andre,
f. Eks. Jak- ell. Grynteoksen, er Bjergdyr. De
udmærker sig alle ved deres plumpe, men dog
kraftige Kropbygning, deres brede Snude, der
i Modsætning til Faarets er nøgen, deres lange,
trinde, med lang Haardusk forsynede Hale
samt deres langs Halsens og den forreste Del
af Brystets Underflade mere ell. mindre
fremtrædende Hudfold (Doglap). Patternes Antal
er som oftest 4; de er sædvanlig stillet i to
Rækker — kun hos Bøffelen staar de i een
Tværrække. Hornene, som i Reglen findes hos
begge Køn, er brede ved Roden, som oftest
rettede til Siderne med en halvmaaneformig
Bøjning; de er sædvanlig glatte i Spidserne, men,
især hos ældre Dyr, rynkede (ringede) ved
Grunden; i Gennemsnit er de runde, ovale ell.
(som hos Bøffelen) kantede. Tændernes Antal
er 32 (8 mejseldannede Fortænder i
Undermunden, 6 foldede Kindtænder i hver af de 4
Kæbehalvdele). Ved Skelettet lægges bl. a. Mærke
til, at Brysthvirvlernes Antal hos de forsk.
Arter varierer mellem 13 og 14,
Lændehvirvlernes mellem 6 og 5; men især fortjener det at
nævnes, at Hovedskallens (især Pandens) Form
og Udvikling er ganske ejendommelig.
Pandebenene er nemlig saa stærkt udviklede i
Længde, at de naar lige til den bageste Rand
af Hovedskallens For- ell. Overflade, saaledes
at de danner største Delen af Grænsen mellem
Hovedskallens Pandeflade og Nakkeflade;
desuden er de saa brede, at de som Tag rager ud
over Tindingegruberne. Issebenene er næsten
helt trængt tilbage i Nakkefladen, og den egl.
Nakkekam, som ellers danner Grænsen mellem
Pande- og Nakkefladen, præsenterer sig som
en svagt fremstaaende Liste paa tværs af
Nakkefladen. Da denne Pandebenenes stærke
Udvikling ikke iagttages hos den nyfødte Kalv,
skønt den begynder at fremkomme ret snart
efter Fødselen, har man med Rette betragtet
dette Bygningstræk som et meget karakteristisk
Slægtsmærke for Okserne, i Sammenligning med
hvilke alle de øvrige Drøvtyggere i den nævnte
Henseende staar paa et mere »ungdommeligt«
Trin; det maa dog tilføjes, at dette
Slægtsmærke ikke er lige fremtrædende hos alle
Oksearterne; mest paafaldende er det hos
Tamokserne og det med disse nært beslægtede
Pukkelkvæg (se ndf.). — Okseslægten deles i 4
Grupper, som hver atter omfatter fl. Arter,
Underarter ell. Racer: I. Bøfler (Bubalina).
II. Bisonokser (Bisontina), III.
Pukkelkvæget (Bibovina); hertil hører a)
Banteng’en ell. Sunda-Oksen (Bos sondaicus),
som lever vild i Bagindiens og de sydasiatiske
Øers (Javas, Balis og Lomboks) store Skove;
den findes paa enkelte St. i tæmmet Tilstand;
b) Gaur’en (Bos gaurus), c) Gayal’en (Bos
frontalis), vildtlevende henh. i For- og
Bagindien, og d) Jak- ell. Grynteoksen (Bos
grunniens) paa Centralasiens Højsletter. De 3
sidstnævnte kan forholdsvis let tæmmes og
benyttes som Husdyr. IV. Tamkvæget
(Taurina), hvortil hører a) Zebu’en (Bos indicas),
der udelukkende findes som Husdyr i Asien og
Afrika og omfatter en stor Mængde forsk. Racer.
Man finder af Zebu’er smaa forkrøblede
Dværgformer (som i Japan) og velbyggede Former af
ret anselig Størrelse (som i Nordindien).
Ligeledes er Hovedets Form samt Hornenes Form,
Retning og Længde underkastet mange
Forskelligheder. Man træffer saaledes Zebu-Racer med
lang, smal, i Midten fordybet Pande og slanke
bagtil rettede Horn (som paa Java) og Racer
med kort, bred og hvælvet Pande med
affladede, til Siderne og nedad rettede Horn (som i
Bengalen), og ligeledes træffer man hornløse
Racer. Ogsaa Løden veksler — man finder
baade røde, rødbrune, gulbrune, graalige, hvide
og brogede Zebu’er. — Det er overordentlig
nyttige Husdyr, der anvendes baade som
Lastdyr, Ridedyr, Fede- og Malkedyr (se i øvrigt
under Okser), h) Det egl. Tamkvæg
(Taurina) spiller samme (ell. endnu større)
Rolle i Europa (Amerika og Australien) som
Zebu’en i Asien og Afrika. Antallet af
Tamkvægracer er meget betydeligt (se
Kvægracer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
