Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde født til Verden. I sidste Rk. kommer
Spørgsmaalet om Kvindernes Deltagelse i de
offentlige Anliggenders Røgt, hvad man tidligere
havde ment var stridende mod
»Kvindeligheden« og deres Stilling i Hjemmet. Herimod
indvendes nu, at de har Krav paa at øve en
vis Indflydelse paa Lovgivningen, da Lovene
jo ogsaa gælder for dem og kan vendes imod
dem, og at den tidligere Tilsidesættelse ene
skyldes Mændenes Egennytte og Vilkaarlighed,
samt at Kvinder vitterlig om mange Forhold
har en helt anden Opfattelse end Mænd.
Erfaringen har endelig lært, at ikke faa Kvinder
har vist endog fremragende Dygtighed som
Statsstyrere, medens andre har udfoldet en
gavnlig Virksomhed til Ordning af Sygepleje,
Fængsels- ell. Fattigvæsen, saa at der i
Kvindekønnet findes Kræfter, som hidtil er blevne
næsten ubrugte, men som bør komme det hele
Samfund til gode.
Det var i Nordamerika, at K. — som vi nu
opfatter den — først gav sig tilkende netop i
Aaret 1848, da Revolutionen bredte sig over
store Dele af Europa. Jordbunden var særlig
gunstig;; thi allerede tidlig havde her de unge
Piger, i det mindste i de østlige Nordstater,
faaet en bedre Uddannelse end i Europa, ja,
for de højere Samfundsklassers Vedk. endog
fyldigere end de unge Mænd, der hurtigt
knyttedes til Forretningslivet. Som en naturlig Følge
heraf gjorde man en udstrakt Brug af
Lærerinder, og dette Forhold udvikledes stadigt
videre, og man regner nu, at langt over 2/3 af
Lærerne ved alle Skoler baade højere og lavere,
ogsaa for Drenge, i hele Unionen, nu er
kvindelige. Det var dog ikke alene Lærergerningen,
Kvindernes Hu stod til; i Tusindvis søgte
Kvinderne til de højere Skoler (1886 var Tallet
30000), og efterhaanden har de fleste
Universiteter aabnet sig, hvorhos fl. (samt talrige
Kollegier) stiftedes udelukkende for dem. 1848 saa
man den første kvindelige Læge, Elisabeth
Blackwell, og da Isen var brudt, fulgtes hendes
Forbillede snart af andre, saa at der allerede
1868 var 300, 1887 2553 og 1908 omtr. 7500.
1869 fik Myra Bradwell Lov at optræde som
Sagfører i Iowa; og efterhaanden fulgte mange
andre Stater bagefter og siden 1879 ogsaa
Unionens Højesteret; 1896 blev en Kvinde
Statsadvokat i Illinois, og 1908 opgaves 1000
kvindelige Sagførere. 1853 blev Antoinette Brown
ordineret som, den første kvindelige Præst, men
allerede 1888 var der 165, og 1908 ikke mindre
end 3500 kvindelige Præster. Fl. Kvinder har
efterhaanden opnaaet fremragende Stillinger
særlig ved Styrelsen af Skolevæsenet i
Storbyerne. Til de offentlige Kontorer saavel som
til Postvæsenet (her ansattes den første 1862)
har mangfoldige Kvinder faaet Adgang, og
ligeledes er der talrige Professorer ved
Universiteterne, saavel som Bibliotekarer, Apotekere,
Ingeniører og Arkitekter; kort sagt er der
Kvinder i alskens Stillinger, som tidligere regnedes
for utænkelige for dette Køn. Endelig gav den
udstrakte Næringsfrihed tidlig Kvinderne god
Lejlighed til at gøre sig gældende i
Forretningslivet. Jævnsides med disse Bestræbelser
for at udvide Omraadet for Kvindernes
Virksomhed gik andre, dels for at forbedre
Hustruernes Retsstilling bl. a. ved at sikre hendes
Arv og skaffe hende en lgn. Myndighed over
Børnene som hendes Ægtefælle — de ugifte,
men fuldmyndige Kvinder kunde bedre klare
sig — og dels give Kvinder en større
Indflydelse i Samfundslivet, først og fremmest i Skole-
og Fattigvæsenet, og her viste det sig, at man i
Nordstaterne var langt mere lydhør for
Kvindernes naturlige Krav end i de fordums
Slavestater, dog gik det ogsaa her lidt efter lidt
fremad, om end langsommere. Kvinder tog
ivrig Del i Kampen mod Negerslaveriet, og H.
Beecher Stowe’s Bog »Onkel Toms Hytte«
(1851) virkede som ingen anden til at vække
Folkestemningen i Nordstaterne derimod; da
Borgerkrigen senere kom, var det Kvinder, som
tog de saarede og syge Soldaters Pleje i deres
Haand (ligesom Florence Nightingale i
England under Krim-Krigen); det var mærkeligt
nok en Kvinde, der udkastede den Krigsplan,
hvorefter Slavestaternes Opstand senere blev
kuet. Det vakte derfor ogsaa stor Skuffelse,
da en Ændring i Unionsforfatningen 1870 gav
de uvidende Negre Valgret, medens den
forholdt de oplyste hvide Kvinder samme Ret. —
Aaret forud havde dog Territoriet Wyoming
givet Kvinderne politisk Valgret, og dette
sloges fast, da Territoriet 1890 blev ophøjet til
Stat; 1887 gav Kansas som første Stat
Kvinderne kommunal Valgret, og heri fulgte
Michigan efter, og 1893—1906 fulgtes Forbilledet fra
Wyoming af 4 andre Stater (Colorado, Utah,
Idaho og Washington), alle i det yderste
Vesten. 1909 sluttede det folke- og indflydelsesrige
Kalifornien sig til de andre, og nu gik
Bevægelsen rask fremad imod Ø. Allerede 1914 var
kvindelig Valgret optaget i 12 Stater, der
tilsammen omfattede omtr. Halvdelen af hele
Unionens Landomraade, om end kun en
mindre Brøk af dens Folkemængde. I Aarenes Løb
havde desuden den lovgivende Forsamling i
ikke faa Stater vedtaget Valgretten, men
Porslagene herom forkastedes enten af Senatet ell.
ved derefter flg. Folkeafstemning. Da den
tonegivende Stat, New York, derimod 1917 havde
tiltraadt, fandt et Omslag Sted. Bevægelsens
fælles Leder, Miss Chapman Catt fik nu Mod
til at optage en alm. Kamp for med et Slag at
bringe Spørgsmaalet til Afgørelse for hele
Unionens Vedk., og dette lykkedes mærkeligt nok.
Kongressen vedtog 1919 en Ændring i
Unionsforfatningen, som fastslog Kvindernes Valgret,
og da dette ved Folkeafstemning var vedtaget
i 36, d. v. s. 3/4 af alle Staterne (Tennessee var
den sidste Aug. 1920), var Sagen dermed
afgjort. Hermed har Kvinderne faaet det
kraftigste Vaaben til selv at sikre sig de alt
vundne Friheder og Rettigheder og til at tilkæmpe
sig ny. Paaskønnelsen heraf viste Kvinderne
paa bedste Maade derved, at de ved Valgene
1920 i alle Stater tog livlig Del i
Stemmegivningen. Ligesom Kvinderne tidligere havde
kæmpet mod Slaveriet, førte de senere
haardnakket, til Dels voldsom Kamp mod Skøgehuse
og Spillehuse samt Drikkeriet, og dette maatte
medvirke stærkt til, at en stor Del
fremmedfødte Vælgere, særlig Irlændere og Tyskere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
