Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værdi af k svarer her ε = √3/2, d. v. s. en
temmelig langstrakt Baneellipse, til k=2
svarer ə=0, d. v. s. en cirkulær Bane. For n=3
er 3 Baneformer mulige, idet der til k=1,
k=2 eller k=3, svarer henholdsvis ε = √8/3,
ε = √5/3 eller ε = 0; den første Værdi for ε
svarer til en meget langstrakt Bane, den næste
lidt mindre Ekscentricitet til en noget mindre
langstrakt Bane, og endelig ε=0 til en
cirkulær Bane. For Baner med Hovedkvantetallet
n er der n forsk. Baneformer mulige, en Bane
med Kvantetallene n og k betegnes hyppigst
som en nk Bane; en 41 Bane er meget
langstrakt, en 44 Bane er cirkulær og har en
Diameter, som er lig Storaksen i 41 Banen. Som
nævnt er Brintatomets Energi meget nær ens
i alle stationære Tilstande, der svarer til
samme Værdi af n; men Energien er dog lidt
forsk. for forsk. Værdier af k. Heraf kan man
slutte, at Linierne i Brintspektret, naar de
iagttages hver for sig i en Spektrograf med
meget stor Opløsningsevne, maa vise sig at
bestaa ikke af en enkelt, men af fl. uhyre tæt
ved hverandre liggende Linier. Har man
nemlig et meget stort Antal Brintatomer i et
Udladningsrør, vil Elektronen i nogle Atomer gaa
over fra en 32 Bane til en 21 Bane, medens der
i andre finder Overgang Sted fra en 33 til en
22 Bane o. s. v., og disse forsk. Overgange vil
svare til lidt forsk. Energiændringer og følgelig
lidt forsk. Svingningstal for den udsendte
Straaling (H α). Omtr. samtidig med, at
Sommerfeld forudberegnede Brintliniernes
Finstruktur, undersøgte Paschen denne
eksperimentelt, og hans Maalinger stemte, saa vidt
Maalenøjagtigheden rakte, med Sommerfeld’s
Beregninger. Nogen nøje Prøve af Teorien for
Finstrukturen er dog p. Gr. a. eksperimentelle
Vanskeligheder ikke mulig for Brint; for
ioniseret Helium, hvis Linier maa have en
Finstruktur, der ganske ligner Brintliniernes,
ligger de eksperimentelle Forhold meget
gunstigere, og Paschen udførte Maalinger, der gav
nøje Overensstemmelse med Teorien.
Brintliniernes Opspaltning i
elektrisk og magnetisk Felt. Kort
Tid efter, at Sommerfeld havde udvidet Teorien
for Fastsættelsen af stationære Tilstande til at
omfatte Tilfælde, hvor Elektronen udfører en
vilkaarlig Centralbevægelse, udviklede P.
Epstein og K. Schwarzschild Teorien
videre, saa den blev i Stand til at behandle en
mere omfattende Art af Elektronbevægelser, de
saakaldte betinget periodiske
Bevægelser. Naar et Brintatom befinder sig i et
stærkt elektrisk Felt, vil dette forstyrre
(perturbere) Elektronens Bevægelse saadan, at
denne ikke mere forløber i en Plan; Bevægelsen
er betinget periodisk, og Epstein og
Schwarzschild udarbejdede en Teori for det elektriske
Felts Indvirkning paa Brintspektret, som nøje
kunde gøre Rede for den eksperimentelt
fundne Effekt (se Starkeffekt).
Sommerfeld og P. Debye opnaaede derefter paa
lgn. Maade en i hvert Fald delvis Forklaring
af Indvirkningen af et magnetisk Felt paa
Brintspektret (se Zeemaneffekt).
Einstein’s Udledelse af Planck’s
Straalingslov. Af stor Bet. for K.’s
Udvikling var et Arbejde af A. Einstein fra
1917. Efter at Bohr havde givet K. et nyt
Grundlag, var det en nærliggende Opgave at
forsøge at opnaa en paa hans Grundantagelser
hvilende Udledelse af Planck’s
Straalingsformel, hvilket var saa meget mere ønskeligt, som
Planck’s Udledelse langfra var
tilfredsstillende. Einstein gik ud fra Bohr’s Forestillinger
om stationære Tilstande og antog, at et Atom,
naar det befinder sig i en ell. anden stationær
Tilstand, af sig selv, d. v. s. uden ydre
Paavirkning, kan gaa over i en anden stationær
Tilstand med mindre Energi. Der eksisterer
altsaa for Atomet en vis Sandsynlighed for, at
en bestemt saadan Overgang finder Sted inden
for et givet Tidsrum. Han antog endvidere, at
naar Atomet er underkastet Paavirkning af
elektromagnetisk Straaling af Svingningstallet
v, vil Sandsynligheden for en Overgang mellem
saadanne to stationære Tilstande, at der ved
Overgangen udsendes Straaling med
Svingningstallet v, have ændret sig med en Størrelse,
som er proportional med Energitætheden i
Straalingen, og han antog endelig, at der nu
eksisterer en med Energitætheden proportional
Sandsynlighed for en modsatrettet Overgang
mellem de to Tilstande, hvorved der absorberes
et Kvantum h v af Straalingsenergien. Ud fra
disse Antagelser, der danner en kvanteteoretisk
Analogi til den klassiske Straalingsteori,
lykkedes det Einstein ved at opstille Betingelsen
for statisk Ligevægt og anvende Wien’s
For-skydningslov (s. d.) paa uhyre simpel Maade at
udlede Planck’s med Erfaringen stemmende
Formel for Temperaturstraalingen.
Ændring af ydre Betingelser. P.
Ehrenfest har paa forsk. Punkter bidraget
til den systematiske Udformning af K. Han
viste saaledes, at hvis man meget langsomt og
jævnt varierer de ydre Betingelser (elektrisk
Felt, magnetisk Felt e. l.), hvorunder et
Atomsystem befinder sig, saa vil
Elektronbevægelserne i Atomet i Alm. i hvert enkelt Øjeblik
under hele denne Ændring meget nær være
de samme som i en stationær Tilstand, der
svarer til de øjeblikkelige ydre Betingelser. Denne
Sætning aabner, som Bohr har vist, Mulighed
for ved Hjælp af alm. Mekanik at bestemme et
Atoms stationære Tilstande under forsk. ydre
Betingelser, naar de stationære Tilstande i et
enkelt Tilfælde er kendt, og den er af stor
Vigtighed for Fastlæggelsen af stationære
Tilstande. Ehrenfest har endvidere vist, at
Sandsynligheden for, at et Atom befinder sig i en vis
stationær Tilstand, i Alm. ikke ændrer sig, naar
den stationære Tilstand forandres ved en
langsom og jævn Ændring af de ydre Betingelser,
et Forhold, der har stor Bet. for Spørgsmaalet
om Bestemmelse af Sandsynlighederne for forsk.
stationære Tilstande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
