- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
955

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderforeninger, se Fagforeninger - Arbejderforhold, se Arbejderbeskyttelseslovgivning - Arbejderforsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Arbejderforeninger, se Fagforeninger,
Forbrugsforeninger, Gilder,
Hjælpekasser, Internationale, Lav,
Produktionsforeninger, Socialdemokrati,
Svendelader, Sygekasser og
Trades unions.

Arbejderforhold, se
Arbejderbeskyttelseslovgivning,
Arbejderforsikring, Arbejderspørgsmaalet og
Arbejdsløn.

Arbejderforsikring. For en Menneskealder
siden gjorde de offentlige Samfund kun lidt
for at værne de ubemidlede Klasser mod Nød,
der truede dem, naar deres regelmæssige
Erhvervskilde, Arbejdet, svigtede af en ell. anden
Grund (f. Eks. Sygdom, Invaliditet, Alderdom,
Arbejdsløshed). I saa Fald stod Fattigvæsenet
med dets knapt tilmaalte og forhadte Hjælp
oftest som den eneste Udvej, naar bortses fra
de faa Lykkelige, som havde Rygstød i
Velgørenheden ell. i selvsikret Hjælp, hvilken sidste
imidlertid i de Dage, naar bortses fra
Storbritannien, som Helhed kun spillede en lidet
betydelig Rolle. Men omkr. 1880 sker der en
Strømkæntring i Statens Stilling til disse
Spørgsmaal ved den af det tyske Rige i 80’erne
gennemførte A. Forsk. Forhold i Nutiden maatte
nødvendigvis, før ell. senere, føre de offentlige
Samfund ind paa en Ordning af disse store
Samfundsspørgsmaal, hvorved der ydedes de
Trængende en mere betryggende og værdigere
Hjælp end hidtil gennem Fattigvæsenet. Her
skal saaledes nævnes Storindustriens Vækst, der
gjorde det vanskeligt for Arbejderne at naa
over i Arbejdsgivernes Rækker, den fremadskridende,
internationale Arbejdsdeling, der
medførte større Arbejdsløshed, de talrigere
Ulykkestilfælde, som fremkaldtes ved den
moderne Industris forøgede Driftsfare, og som
naturligt ledte Tanken hen paa en Erstatningspligt
for Arbejdsgiverne, og som Baggrund for
det Hele de politiske Forskydninger, der lagde
Magtens Tyngdepunkt hos de ubemidlede
Klasser, som gennem deres Tingmænd krævede en
Politik, der i højere Grad end hidtil fremmede
deres Interesser.

Man nævner ofte som Udgangspunkt for den
moderne Socialforsikring Kejser Vilhelm’s
Trontale af 17. Novbr 1881. Fyrst Bismarck havde
paa dette Tidspunkt Tysklands Politik i sin
Jernhaand; 1878 havde Kansleren gennemført
Loven mod Socialdemokratiets almenfarlige
Bestræbelser, men med Tvangspolitik alene mente
han dog ikke, det lod sig gøre, og medens han
nærmest var Modstander af en forøget
Arbejderbeskyttelse (en af Aarsagerne til det senere Brud
med Kejser Vilhelm II), var han stemt for en
kraftig Arbejderforsikring. I Tidsrummet
1883—89 gennemførtes saa de planlagte Love om en
Syge-, Ulykkes- samt Alderdoms- og
Invalideforsikring.

De her omtalte, alle paa Tvangsprincippet
hvilende Forsikringslove danner endnu
Grundlaget for den tyske Socialforsikring; men denne
er i Mellemtiden paa forsk. Maade blevet udvidet
baade i personlig og saglig Henseende.

Disse vidtrækkende Reformer vakte Opmærksomhed
langt ud over Tysklands Grænser og gav det første Stød til en
Lovgivningsvirksomhed, der nu omfatter største Delen af den
civiliserede Verden. I de fleste europ. Stater er
der saaledes gennemført sociale
Forsikringslove, ofte med betydelig Støtte fra
Arbejdsgiverne og det Offentlige. Det var til en Beg.
navnlig Forsikring mod Sygdom og Ulykkestilfælde,
der nød godt heraf; senere er dog
ogsaa i nogle Lande gennemført en Forsikring
mod Alderdom og Invaliditet (delvis i Forbindelse
med Foranstaltninger til Bedste for Enker
og Børn) samt en Arbejdsløshedsforsikring.

Lovgivningsmagten kan ved Ordningen af disse
Spørgsmaal gaa forsk. Veje. Mindst forandrer
det ved de bestaaende Forhold, naar Staten
støtter en frivillig rejst Selvhjælpsbevægelse.
Det nævnte Princip er navnlig anvendt paa
Sygeforsikringen, men har dog ogsaa delvis
fundet Indpas paa Alderdoms- og
Arbejdsløshedsforsikringens Omraader. I Modsætning til
denne Frivillighed staar Forsikringstvangen, der,
hvis Lovgivningen tillige giver bindende
Forskrifter for Forsikringsmaaden, gaar over til
at blive en Tvangsforsikring, som man kender
den i Tyskland, medens man ogsaa kan tænke
sig en Forsikringstvang, der giver de Forsikrede
hel ell. delvis Frihed m. H. t. Forsikringsmaaden
(Eksempel: den franske Alderdomsforsikring).
I Modsætning til Selvhjælpen, baade den
frivillige og den tvungne, staar dernæst
Forsørgelsesprincippet. Selvhjælpen skydes her helt
til Side, og det Offentlige (Staten ell.
Kommunen) bærer alene Udgifterne ved de
Ubemidledes Underhold. Den moderne Sociallovgivning
anvender navnlig Forsørgelsesprincippet til at
afhjælpe Nød under Alderdom, for første Gang
anvendt i dansk Alderdomsforsørgelseslov af 9.
Apr. 1891. Senere har Forsørgelsesprincippet
bredt sig til mange andre Omraader, og der
føres, baade mellem Videnskabsmændene og i
den praktiske Politik, en stadig Kamp mellem
Forsørgelses- og Selvhjælpsprincippet, navnlig
under Form af Tvangsforsikring, der har sine
varmeste Tilhængere i Tyskland og de Lande,
som paa Socialforsikringens Omraade
væsentlig følger i Tysklands Fodspor.

Ved Siden af Staten er ogsaa Arbejdsgiverne
Bidragydere til den sociale Forsikring. De
fleste Steder bærer de saaledes i alt væsentligt
Byrden ved Ulykkesforsikringen, i nogle Lande
yder de tillige Bidrag til Alderdoms-, Invalide-,
Syge- og Arbejdsløshedsforsikringen.

I de enkelte Stater er den sociale Forsikring
afgrænset forsk. i personlig Henseende. Den
tyske Socialforsikring i 80’erne omfattede
saaledes i det væsentlige kun Arbejderstanden, men
er senere udvidet noget. Den danske
Sociallovgivning staar derimod for en meget stor Del
aaben for hele den ubemidlede Befolkning,
derunder f. Eks. ogsaa smaa, selvstændige
Erhvervsdrivere. Endelig sigter den svenske L.
og det norske Forslag om en Invalide- og
Alderdomsforsikring endnu videre, idet de i
Princippet omfatter hele Nationen. I det hele
og store gør der sig en stærk Bevægelse
gældende for at udvide Socialforsikringens
Rammer baade i saglig og i personlig Henseende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/1003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free