Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejderbeskyttelseslovgivning - Arbejderboliger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadant Forbud dog allerede var gennemført
1874).
Foreløbig er det ikke lykkedes at afslutte
andre internationale Overenskomster vedrørende
A., og det vil antagelig gaa langsomt med at
naa videre. Men derfor maa Bet.
af den internationale Forening for
A. ikke underkendes. De paa
Foreningens Delegeretmøde vedtagne
Beslutninger giver utvivlsomt
Udtryk for den europ. Sagkundskabs
Opfattelse og vil derfor altid
udøve en ikke ringe Indflydelse paa
A.’s videre Udvikling i de forsk.
Lande. Af de paa Delegeretmødet
i Zürich 1912 vedtagne Beslutninger
anføres følgende:
Det anses for ønskeligt at naa
til en international Overenskomst
om, at Kvinder og unge Mennesker
skal fritages for Arbejde Lørdag
Eftermiddag.
I Industrier med kontinuerlig
Drift anbefaler Delegeretmødet
indtrængende at gennemføre 3 Holds
Drift (à 8 Timer).
Delegeretmødet erklærer, at
enhver Lovbeskyttelse for
Hjemmearbejdere er uden Bet., naar den
ikke gaar ud paa gennem
Lønningsnævn at fastsætte
Minimallønninger.
(Litt.: Artiklen »Arbeiterschutzgesetzgebung«
i »Handwörterbuch der Staatswissenschaften«,
3. Udg. Jena 1908, hvor udførlig Litteraturfortegnelse
findes, samt »Bulletin des Internationalen
Arbeitsamtes«, der siden 1902 indeholder
ordret Gengivelse af alle vigtigere Love og
Bekendtgørelser vedrørende A. samt
fuldstændige Litteraturfortegnelser m. v.).
Direktør Jak. Kr. Lindberg.
Arbejderboliger. Blandt de mange Midler til
at forbedre den økonomisk daarlig stillede Mands
Kaar, til at hæve hans moralske Standpunkt til
et højere Niveau, til at forsone ham med at
være blevet stillet blandt de Smaa i Samfundet
og dog føle sig tilfreds med sin Stilling i dette,
synes det efterhaanden gennem talrige Forsøg i
de fleste civiliserede Lande at være godtgjort,
at et godt Hjem er et af de allervæsentligste.
Det synes ikke vanskeligt at forstaa, at Livet i
slet indrettede, usundt beliggende og daarlig
opførte Huse, hvori Beboerne ofte sammenstuves
paa aldeles utilbørlig Maade, maa virke
legemlig og moralsk nedbrydende paa
Individerne. Alle Byer, og fornemmelig de store, har
ell. har haft Kvarterer, hvortil Lys og Luft kun
vanskelig kan trænge, hvor usunde Dunster fra
Grunden og fra slet indrettede og daarligt
renholdte Rum slaar en kvælende i Møde, hvor
Fremlejesystemet med alle dets nedbrydende Følger
huserer, og hvori der lever en talrig Befolkning,
der i sørgelig høj Grad er en Fare for Samfundet
i sanitær som i moralsk Henseende. Længe
nok har Private og det Offentlige haft Øje for
denne Kræftskade, men det
er egl. først i 2. Halvdel af
19. Aarh., at man paa en
praktisk Maade har søgt at
raade Bod paa den, og
Tidens Løsen blev da
Opførelsen af sunde, godt
indrettede, hyggelige og
billige Hjem:
»Arbejderboliger«. Offentlige
Myndigheder, Arbejderforeninger o. l.
Selskaber, filantropiske
Sammenslutninger, større og
mindre Arbejdsgivere, selv
enkelte Personer har
deltaget deri, idet man er
kommet til Klarhed over,
at næppe noget andet socialt
Spørgsmaal aabner
Muligheden af saa megen Fremgang bl. Befolkningen i
sædelig, moralsk, sanitær og økonomisk
Henseende, som netop A.-Spørgsmaalet. Mange
finansielle, administrative og tekniske Vanskeligheder
var at overvinde, før man saa klart paa Sagen,
ligesom lokale Forhold, Folkeejendommeligheder
 |
| Fig. 1. New York. Fritstaaende seksetages Dobbelthus. |
|
| Fig. 2. New York. Fritstaaende seksetages Dobbelthus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
