Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Araxes, se Aras - Arbe - Arbedo - Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Araxes, se Aras.
Arbe [↱ar-] (serbokroat. Rab), Ø i det
adriatiske Hav, udgør den nordligste Del af det
østerrigske Kronland Dalmatien og er ved
Canale della Morlacca skilt fra den kroatiske Kyst.
A. er 103 km2, opfyldt af Bjerge (indtil 408 m
høje), frugtbar, til Dels dækket af Egeskove og
har (1900) 4465 Indb., mest Serbokroater, som
driver Agerbrug, Vin- og Olivendyrkning, Faareavl,
Fiskeri og Indvinding af Havsalt. Hovedstaden
A. (c. 800 Indb.) ligger paa Sydvestkysten,
omgivet af Mure, og er usædvanlig smuk, men
ligger delvis i Ruiner. Domkirken stammer fra 13.
Aarh. Efter en lang Blomstringstid under
venetiansk og ungarsk Herredømme mistede Byen
største Delen af sin Befolkning ved Pesten 1456
og formaaede ikke at hæve sig igen.
G. Ht.
Arbedo, Landsby i det schweiziske Kanton
Ticino (Tessin) ved Bellinzona og ved Gotthard-Banen,
har (1910) 1190 Indb. Her tilkæmpede
3000 Schweizere sig 30. Juni 1422 en berømmelig
Sejr over 24000 Milanesere under Carmagnola.
Arbejde i videste Forstand er enhver Anvendelse
af den menneskelige Arbejdskraft, aandelig
ell. legemlig, med den Hensigt at opnaa et
Resultat ud over den Fornøjelse, som A. i sig
selv bringer (altsaa trædende i Modsætning til
Leg). Ud fra et økonomisk Synspunkt maa
A. tages noget snævrere og begrænses til, hvad
der udføres med Behovsdækning ell. Erhverv
for Øje, idet A. dog ikke mister sin økonomiske
Karakter, selv om dette Maal ikke naas;
Hensigten er alene tilstrækkelig. Det allermeste A.
falder imidlertid inden for denne økonomiske
Grænse. Hovedmotivet til A. er at fremskaffe
Midler til at faa Behovene fyldestgjorte, og det
er i det allervæsentligste dette, der faar
Menneskene til at arbejde ud over den Grænse,
som Arbejdsglæden sætter. Indtil denne Grænse
er naaet, er det hele Arbejdsudbytte ren Netto,
men saa snart man er kommet herudover,
maa foruden Arbejdsudbyttet ogsaa A.’s negative
Værdi ell. den hertil knyttede Anstrengelse
(Arbejdsmøje) tages med i Betragtning. Det
virkelige Nettoudbytte vil saaledes kunne forøges
enten ved at bringe selve Arbejdsudbyttet op
eller ogsaa ved en Formindskelse af Arbejdsmøjen
og den dermed følgende Ulystfølelse, og
det maa herunder blive Opgaven saa vidt muligt
at skaffe enhver det Arbejde, der bringer ham
den største Arbejdsglæde. Helt at fjerne
Arbejdsulysten lader sig dog næppe nogen Sinde
gøre. Ganske vist har en fr. Socialist (Fourier)
ment, at dette i det væsentlige kunde naas,
saafremt Samfundet indrettedes saaledes, at der
bødes enhver den videst mulige Adgang til
vekslende Sysselsættelse efter Anlæg og
Tilbøjelighed, men selv om der herigennem kan
være peget paa Forhold, som man gør vel i
at have for Øje, maa man ikke glemme, at man
under en saadan Ordning bl. a. vilde gaa Glip af
den store økonomiske Fordel, som en stærkt
gennemført Arbejdsspecialisering indeholder. Der
er dog ikke Tvivl om, at de bestaaende
Arbejdsforhold rummer adskilligt, der bidrager til at
øge Arbejdslysten mere end nødvendigt. Endnu
mere var dette dog naturligvis Tilfældet i
tidligere Tid, da de Forhold, hvorunder Arbejderne
beskæftigedes, hyppigt var farefulde for
Arbejdernes Liv og nedbrydende for deres Sundhed,
medens desuden den Arbejdsdag, der krævedes,
ofte var alt for lang. I Nutiden bødes der
imidlertid mere og mere herpaa ved Indgriben
fra det Offentliges Side (jfr
Arbejderbeskyttelseslovgivning).
A. kan være materielt ell. immaterielt,
efter som det giver sig Udtryk i noget
haandgribeligt ell. ej (Lærer, Læge, Tyende m.
v.), og det kan være legemligt ell. aandeligt,
efter som det stiller størst Krav til Haanden
ell. Hjernen. Man kan ogsaa sondre mellem
ledende og underordnet A., af hvilket
det ledende A. atter kan være enten af mere
økonomisk ell. teknisk Art (Arkitekt, Værkfører
m. v.), medens det underordnede A. (navnlig i
Industrien) kan deles i faglært og ikke-faglært,
efter som der til A.’s Udførelse kræves en egl.
Oplæring, ell. dette ikke er fornødent. Endelig
kan A. være selvstændigt ell. udføres i anden
Mands Tjeneste for Betaling (Lønarbejde).
Karakteristisk for det moderne Samfund er
Lønarbejdets stærke Vækst paa de selvstændigt
arbejdendes Bekostning, et Resultat af
Stordriftens Gennemførelse, og inden for Industrien,
hvor dette særlig gør sig gældende, fortrænges
som Følge af Arbejdsdelingen og Maskinerne de
faglærte Arbejdere mere og mere af de ikke-faglærte.
Det samlede Fond af A., der staar til et Samfunds
Raadighed, afhænger naturligvis i første
Linie af Befolkningens Størrelse og
Sammensætning (Talforholdet mellem Mænd og
Kvinder, mellem Børn, Gamle og Arbejdsdygtige),
og hertil kommer dernæst Arbejdskræfternes
Kvalitet, de menneskelige Evner, legemlige
ell. aandelige, hvad enten de er
medfødte ell. erhvervede gennem Øvelse ell.
Uddannelse. — Opretholdelsen af Befolkningens
legemlige Styrke bliver saaledes en Opgave af
den allerstørste økonomiske Bet., og Midlerne
hertil er Tilvejebringelse af de bedst mulige
hygiejniske Vilkaar, saavel paa Arbejdspladsen
(Arbejderbeskyttelse) som i Hjemmet (Byggelove,
godt Drikkevand, let Adgang til frisk
Luft m. v.), samt alt, hvad der kan modarbejde
indtraadte Sygdomme (Læger, Hospitaler,
Sygekasser m. v.). De rent fysiske (legemlige)
Egenskaber træder dog i moderne Tid, hvor alt det
svære A. mere og mere overtages af Maskinerne,
i stigende Grad tilbage for de aandelige Evner,
og dette gælder for alle, hvad enten det drejer
sig om det underordnede ell. det ledende A.
Til de egentlige »Arbejdere« stiller Nutidens
kostbare og komplicerede Maskiner større og
større Krav i Henseende til alm. Intelligens
og hurtig Opfattelse, og det ledende Arbejde
bliver stadig vanskeligere, efterhaanden som
Arbejdsdelingen trænger igennem, det
økonomiske Samfund bliver mere og mere sammensat
og Markedet mere og mere uoverskueligt. Og
endelig er den økonomiske Udviklings Tempo
i særlig Grad betinget af det tekniske
Fremskridt, og dette staar naturligvis i den nøjest
mulige Forbindelse med den videnskabelige
Forskning, navnlig inden for Naturvidenskabernes
Omraade. — Foruden Antallet af Arbejdere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
