Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Árason, Magnús, isl. Matematiker (1683-1728) - Arator, kristelig Digter i 6. Aarh. - Aratos, 1) fra Sikyon, f. c. 270 f. Kr. - Aratos, 2) fra Soloi i Kilikien - Arauan - Araucaria - Araucariaceæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Árason [↱a.-], Magnús, isl. Matematiker,
(1683—1728). Efter at være blevet Student paa
Island rejste han Sommeren 1705 til Kbhvn.
Under Tordenskjold’s Kommando deltog han i den
store nordiske Krig. 1721 blev A., som dengang
var Ingeniørkaptajn i Norge, af Frederik IV
udnævnt til at opmaale og forfærdige Sø- og
Landkort over Island, under hvilket Arbejde han
druknede paa Breiði-Fjorden. A.’s Opmaalinger
er de første nøjagtige Opmaalinger af Island.
B. Th. M.
Arator, kristelig Digter i 6. Aarh., f. i
Ligurien. Tidlig faderløs blev han opdraget af
Biskop Laurentius i Milano og understøttet af
Digteren Ennodius. Han uddannede sig til
Advokat og fik et Embede ved Østgoterkongens Hof,
hvilket han senere nedlagde, hvorefter han blev
Subdiakon i Rom. Som saadan skrev han et
episk-didaktisk Digt De actibus apostolorum.
Med en Ads digterisk og retorisk Dygtighed har
han omsat »Apostlenes Gerninger« paa Vers;
men han har indladt sig paa tit forfejlede og
smagløse Allegoriseringer, hvilket dog ikke
hindrede hans Samtid i at sætte megen Pris paa
hans Arbejde. (Litt: Leimbach, Ȇber den
Dichter Arator« [i »Theol. Studien und Kritiken«
1873]).
L. M.
Arātos [gr.-↱a-], 1) fra Sikyon, f. c. 270
f. Kr. Efter at hans Fader var blevet myrdet af
den sikyoniske Tyran Abantidas, opholdt han sig
fra sit 7. Aar i Argos, indtil han i en Alder af 20
Aar sammen med nogle andre Landflygtige
befriede Sikyon fra Tyrannen Nikokles’ Herredømme;
derpaa (251) fik han Staden til at slutte
sig til det achæiske Forbund (se Achæerne),
ordnede med Held sin Fødebys indre Forhold
og valgtes (245) til Forbundets Overfeltherre. Da
senere Sparta under Kleomenes III truede med
at fortrænge Achæerne fra Herredømmet i
Peloponnes, indkaldte A. (223) den makedoniske
Konge Antigonos II, hvorefter Forbundet maatte
underordne sig Makedonien; selv blev han 10
Aar senere forgivet af Filip III. Hans tabte
»Memoirer« har Plutarch benyttet i sine
Biografier af A., Agis og Kleomenes.
K. H.
2) fra Soloi i Kilikien, uddannet i Athen,
kom c. 275 f. Kr. til Antigonos Gonatas’ Hof i
Makedonien og skrev paa hans Opfordring et
astronomisk Læredigt Phaenomena et diosemiae
(om de himmelske Fænomener og Tegn paa
Vejrforandringer) paa Grundlag af Eudoxos’ og
Theofrastos’ Arbejder. Digtet blev i høj Grad
beundret saavel af Digtere som af Fagmænd;
det blev kommenteret af fl. græske Matematikere
(f. Eks. Hipparchos) og Grammatikere og oversat
til Latin af Varro Atacinus, Cicero, Germanicus
og Avienus; oversat paa Dansk af Meisling i
»Digte fra Oldtiden« (Kbhvn 1829—32).
Afsluttende Udgave af Maas (Berlin 1893,
Kommentaren smst. 1898).
K. H.
Arauan [ara↱wa.n], Oase i det vestlige Sahara
ved Landevejen fra Tenduf til Timbuktu (c. 200
km fra denne), ligger i et rundt om af Sandklitter
omgivet Bækken; endskønt underjordisk
Vand er til Stede i rigeligt Maal, er Egnen dog
yderst fattig paa Vegetation. A. er et betydeligt
Handelsmidtpunkt; her forener og deler sig de
fra Sudan kommende og dertil gaaende
Karavaner, der navnlig bringer Salt fra Taudeni til
Syden. De c. 1500 Indb. (Arabere og frie Negre)
er næsten alle Købmænd med deres undergivne,
og lever af at leje Kameler ud til Karavanerne.
I A. blev 1826 den Rejsende Laing myrdet. Den
tilhører nu Franskmændene.
C. A.
Araucaria [ra^u-] Juss., Slægt af
Araucariaceerne, store, stedsegrønne Træer med
regelmæssig kransstillede og horisontale Grene og
flade ell. naaleformede Blade med bred Basis;
Knopperne er aabne. Tvebo. Ægget er sammenvokset
i næsten hele sin Længde med Frøskællet,
Koglerne kuglerunde. Slægtsnavnet afledes
af Navnet paa en chilensisk Indianerstamme
Araucos. 10 Arter i Sydamerika og Australien.
A. brasiliana Lamb. (Pinheiro) har en indtil
50 m høj Stamme med horisontale ell. nedadbøjede
og i Spidsen atter opadrettede Grene;
Bladene er c. 3 cm lange, lancetdannede, spidse
og stikkende; Koglerne har et Tværsnit af 20
cm. I Brasiliens sydlige og midterste Egne
danner dette Træ store Skove; det giver godt
Gavntømmer, og dets stivelserige Frø er spiselige,
hver Kogle indeholder 7—800; af Stammen
udflyder en lyst farvet, vellugtende Harpiks.
A. imbricata Pav. bliver et 30—50 m højt
Træ med oventil noget opadrettede, nedentil
svagt hængende Grene, hvis Blade er endnu
stivere og tættere trængte end den foregaaende
Arts. Det danner Skove i det sydlige Chile og
giver Gavntømmer; Koglerne bliver af Størrelse
som et Menneskehoved og indeholder 2—300
Frø, der er dobbelt saa store som Mandler, og
som, tilberedte paa forsk. Vis, er af stor Bet.
som Fødemiddel for Befolkningen. Som et
interessant Eksempel paa dets Akklimatisation kan
nævnes, at der ved Balestrand Præstegaard (61°
15′ n. Br.) 1873 blev plantet et 31 cm højt
Eksemplar af denne Art, som 1885 maalte 4,28 m;
kun de tre første Vintre stod det dækket
(Schübeler, »Norges Vækstrige« I, S. 443). De flg.
Arter er fra Australien; i det østlige Nyholland
vokser A. Bidwillii Hook., hvis Stamme bliver
indtil 50 m høj, og hvis Blade er smallere og
blødere end de to omtalte Arters; Kogleskællene
er færre, men større og i Spidsen hageformig
krummede; Frøene er spiselige. A. excelsa R.
Br., fra Øen Norfolk, kan blive 60 m højt og
bærer femtallige Kranse af Grene; Bladene er
sammentrykte paa de sterile Grene, seglformede
og 10—15 mm lange, paa de frugtbare, kortere
og trekantet lancetdannede; Koglerne maaler 16
cm i Gennemsnit. Træet leverer Gavntømmer,
Frøene er ikke spiselige. A. columnaris Hook.
(A. Cookii R. Br.) har krummede Naale med en
Køl paa Ryggen. A. Cunninghamii Ait. danner
store Skove paa Østsiden af Nyholland; Naalene
er sylformet sammentrykte med en meget
stikkende Spids. Alle Arter kultiveres i Væksthuse
og paa Friland.
A. M.
A. excelsa er en fortrinlig Bladplante for
Stuekultur. Naar den begynder at miste de
nederste Kranse, taber den efterhaanden sit
smukke Udseende. Formering er vanskelig for
Stuegartneren (se Tavlen »Bladplanter«).
L. H.
Araucariaceæ [-ra^u-], Fam. af Naaletræer
(Ordenen Pinales). Blomsterne oftest tvebo;
Støvbladene med 5—15 fri, lange og hængende Sække;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
