Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien - Arabinose - Arabinsyre - Arabi Pasha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strandede fuldstændig, efter Sagnet paa Grund
af nogle Fugle, der slyngede Sten ned paa den
fremrykkende Hær.
Beskyttede af de naturlige Forhold levede
imidlertid Stammerne i det mellemste Højland
(Nedschd) et fuldstændigt isoleret Liv med deres
indbyrdes Kampe, som vi kender dem fra
Digternes Skildringer i det sidste Aarh. før
Profeten, og der udviklede sig Kulturformer, der
i mangt og meget minder om, hvad vi finder
paa Island i det 10. og 11. Aarh. Kristendommen
talte adskillige Tilhængere, mest Arianere
og Nestorianere, ligesom ogsaa Jødedommen
fik Indpas hos flere Stammer. De andre levede
som Hedninger med den religiøse Indifferentisme,
som bestandig har karakteriseret
Beduinerne, og kun Helligholdelsen af Kaaba, det
efter Sagnet af Abraham i Mekka opførte Tempel,
var fælles for alle. I Mekkas Omegn fremblomstrede
fra 3. Aarh. Kuraishitternes Stamme,
der efterhaanden, særlig under en af Profetens
Stamfædre, Kusaï, tiltog sig Suprematiet over
Mekka og Bevogtningen af det hellige Tempel.
Med Profetens Fremtræden begynder en ny
Æra i A.’s Historie. Efter 20 Aars ihærdigt
Arbejde samlede han alle arabiske Stammer
under Islams Banner, og den Kraft, der tidligere
var gaaet til Spilde i indre Stridigheder, kunde
nu rettes mod Udlandet. Det Stormløb, der
begyndte under Profetens sidste Leveaar,
standsedes kun kort ved de Revolter, som udbrød
ved dennes Død, da forskellige Stammer ansaa
Øjeblikket for kommet til at afkaste Islams Aag;
men disse Oprørsforsøg blev hurtig kuet under
Abu Bekr og Omar og fik ikke blivende Følger.
Men medens de arabiske Hære oversvømmer
Verden og grunder ny Dynastier i Asien, Afrika
og Europa, træder Moderlandet mere tilbage,
og Beduinerne, hos hvem den religiøse Iver
aldrig var synderlig stor, vender tilbage til det
gamle Klanvæsen, hvor Stammerne tumler sig
uafhængig hver for sig, medens Kalifernes
Overhøjhed, for saa vidt der overhovedet var Tale
derom, kun var rent nominel. Folkelige
Dynastier med større eller mindre Magtomraade
afløser hverandre; nogle af dem holdt sig, indtil
Tyrkerne trængte frem (1517). Imidlertid
lykkedes det aldrig Tyrkerne at faa fast Fod
undtagen i det nordlige, og adskillige Oprør rejste
sig mod dem. Det vigtigste er det, der førtes af
Zeiditten Mutaher, som i Aaret 1567 lod sig
udraabe til Kalif. Senere mistede Tyrkerne endog
Mekka, og skønt denne By blev taget tilbage
1631, lykkedes det Zeiditterne at holde sig
uafhængige i Jemen. I Midten af 18. Aarh.
rejser sig en mægtig religiøs Bevægelse i det
Indre, idet Ibn Abd-ul-Vahab grunder den efter
ham opkaldte Sekt (se Vahabitter), hvis
Formaal var en Reformation af Islam.
Forskansede i Nedschd’s utilgængelige Klipper
forsvarede de sig med Held saavel mod de
tyrkiske Sultaner som senere mod den ægypt.
Vicekonge, Muhammed Ali. Hans Søn og
Feltherre, Ibrahim Pasha, ødelagde ganske vist
Vahabitterfyrsten Abdallah’s Hovedstad Dereja i
Aaret 1818; men hans senere Ekspeditioner
forblev uden Resultat, og da hans Krig mod hans
Overherre Sultanen nødvendiggjorde en
Koncentration af alle Tropper i Syrien, maatte
han 1839 opgive næsten alt det erobrede. Ved
Stormagternes Intervention blev Bevogtningen
af de hellige Stæder, Mekka og Medina, tilbagegivet
Sultanen, og Tyrkerne var saaledes atter
nominelle Overherrer i A. med Undtagelse af
Byen Aden paa Sydkysten, som Englænderne
holder besat siden 1837. For Tiden er det
virkelige Forhold saaledes, at Beduinstammerne
lever fuldstændig frit og afgør deres indbyrdes
Stridigheder ved deres Smaafejder i Ørkenen;
kun i Byerne har de tyrkiske Pashaer reel
Jurisdiktion. I Sultanatet Oman med Hovedstaden
Maskat er den virkelige Magt i Hænderne paa
Englænderne, der her har en Resident, ligesom
det ogsaa er lykkedes dem at faa fast Fodfæste
paa fl. vigtige Punkter paa Vestkysten af den
persiske Havbugt, der betragtes som engelsk
Interessesfære. Anlægget af Jernbanen fra
Damaskus til Medina og Mekka har bidraget til at
styrke Tyrkernes Stilling i den nordlige Del af
Landet. (Litt.: Caussin de Perceval,
Essai sur l’historie des Arabes avant l’Islamisme
[3 Bd, Paris 1847—49]; Sprenger,
»Alte Geographie Arabiens« [Bern 1875]; A. v.
Kremer, »Geschichte der herrschenden Ideen
des Islams« [Leipzig 1868]; Zehme, »Arabien
und die Araber seit hundert Jahren« [Halle
1875]; Wüstenfeld, »Die Wohnsitze und
Wanderungen der arabischen Stämme«
[Göttingen 1869] og sammes Udgave af Al-Azraki,
»Mekkas Historie« (4 Bd, hvoraf det sidste
indeholder en tysk Oversigt).
J. Ø.
Arabinose, C5H10O5, hører til Kulhydraterne
og er en Pentose. Den alm. A. er en
Aldehydalkohol og fremstilles ved Kogning af
Kirsebærgummi med 2 %-holdig Svovlsyre. A. er fast og
krystallinsk, drejer Lysets Polarisationsplan
stærkt til højre, gaar ikke i Gæring ved
Tilsætning af Gær, men reducerer Fehling’s Vædske.
A. er opløselig i Vand, smager sødt og giver ved
Brintning den tilsvarende Alkohol, Arabit,
C5H7(OH)5, medens den ved Iltning med
Bromvand giver Arabonsyre, CH2OH.(CHOH)3,
COOH.
O. C.
Arabinsyre, en særlig i Gummi arabicum og
Sukkerroer forekommende organisk Syre eller
Blanding af forsk. Syrer, der nærmest hører til
Kulhydraterne.
K. M.
Arabi Pasha (Ahmed Arabi), født i
Nedreægypten under Muhammed Ali’s Regering, var
Søn af en Bonde (Fellah), men kom som ganske
ung ind i Armeen og blev ved sine betydelige
Evner snart Officer. Tillige gennemgik han
Undervisningen ved Azhar-Universitetet i Kairo og
var bekendt for sin Rettroenhed og teologiske
Lærdom. Disse to Omstændigheder, hans Fødsel
og hans Udvikling, maatte gøre ham til en bitter
Fjende af de tyrkiske Elementer, som dengang
raadede i Armeen, og A. sluttede sig derfor med
de andre indfødte Officerer sammen mod disse
og deltog i Revolten 1879 mod Nubar Pasha, der
selv fremmed betragtedes som de fremmede
Elementers Beskytter. Tewfik Pasha, der lige
var blevet Vicekonge, gav sin Anerkendelse af
dette Skridt ved at udnævne A. til Oberst. Dette
Held forøgede A.’s allerede i Forvejen store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
