Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 882 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apotek - Apoteker - Apotekerraadet - Apotekertakst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Staten, maa senest 1 Aar efter dennes
Udstedelse have A. aabent for Publikum efter
forudgaaende Visitation. Paa de Steder, hvor der
skønnedes at være Trang til et A., og et saadant
ikke formentes at kunne bestaa, kunde tidligere
oprettes et Hjælpeapotek, der da dreves af
Hovedapoteket i et vist Antal Aar — mindst 10
—, indtil Erfaringen viste, at Medicinalforbruget
var tilstrækkelig stort til, at det kunde overgaa
til selvstændigt A. Disse Hjælpeapoteker, som
var meget ildesete af de ubefordrede Farmaceuter,
kan efter Lov af 29. Apr. 1913 ikke mere
oprettes. Derimod kan Staten subventionere
smaa Apoteker, der ikke giver deres Indehaver
tilstrækkeligt (3000 Kr) Udkomme. En egen Slags
Hjælpeapoteker er de saakaldte
Dispensationsanstalter, der i Reglen kun findes i
Byerne i Forbindelse med større Hospitaler e. l.,
f. Eks. i Kbhvn ved Kommunehospitalet og
Garnisonssygehuset, undtagelsesvis paa Landet, hvor
der findes en Læge langt fra A., og hvor hverken
et saadant ell. Hjælpeapotek kan bestaa;
hyppigere er Lægernes Distribution af
Medicin. Forskellen mellem Dispensering og
Distribution er iflg. Sundhedskollegiets Skrivelse af
24. Aug. 1866 den, at Lægen i første Tilfælde
(Dispensering) har Ret til selv at afveje og
blande Lægemidlerne, ved Distribution derimod
kun Ret til at holde Portioner af tilberedte
Lægemidler af en Størrelse, som svarer til det
Kvantum, der af Lægen alm. foreskrives til en Patient,
paa Lager. I begge Tilfælde er han pligtig til at
tage Medicinen fra det nærmeste A.

Antallet af Apoteker var 1913:

Danmark.	Norge.	Sverige.
Reelle Privilegier	84	35	12
Personelle Privilegier.	154	137	313
Hjælpeapoteker eller Filialapoteker	18	8	48
i alt	256	180	373
1892 fandtes i alt	171	106	273
og 1876	124	70	231

Visitation af A. og Dispensationsanstalter
skal i de skandinaviske Lande finde Sted een
Gang aarlig. Den foretages af vedk. Embedslæge
sammen med en farmaceutisk uddannet
Visitator. Visitatsen er nu (i Modsætning til
tidligere) uanmeldt. Den omfatter et Eftersyn af
saavel Lokaler som Varer, Apparater og
Ekspedition. (Litt.: Philippe, »Geschichte der
Apoteker etc., übers. u. verm. von Dr. Herm.
Ludwig [Jena 1855], et Hovedværk i denne
Litteraturgren; V. Ingerslev, »Danmarks
Læger og Lægevæsen til Aar 1800« [Kbhvn 1873];
J. W. Flood, »Norges Apoteker i 300 Aar«
[Kria 1889]; A. J. Bruzelius, »Sveriges
Apotekare-historia ifrån Gustaf I’s tid« [Stockholm
1878—81]; F. V. Mansa, »Bidrag til at oplyse
Apotekernes Oprindelse [i »Dansk Hist. Tidsskr.«
2. Række I]; Dr. Y. Nielsen, »De reelle
Apoteker-Privilegier før 1814« [i »Norsk Mag. for
Lægevidensk.«, 3. Række V]; Holger Rørdam,
»Apotekervæsenets Oprindelse og
Udvikling, særlig i Danmark« [Kbhvn 1899]).
E. K.

Apoteker kaldes Indehaveren af et Apotek.
For at kunne blive A. maa Vedk. have
gennemgaaet en baade praktisk og videnskabelig
Uddannelse. Den praktiske begynder ved Elevens
Indtrædelse i Apotek og varer i Reglen 3—4 Aar,
i Norge er fastsat som Minimum 3 Aar. For at
kunne antages som Discipel i et Apotek maa
Vedk. have bestaaet den alm. Forberedelseseksamen
— i Norge Middelskoleeksamen — ell. en
med den ligestillet Eksamen samt have aflagt
Prøve i Latin. Ved det 14. skandinaviske
Naturforskermøde i Kbhvn 1892 vedtoges af den
farmaceutiske Sektion Resolution om at arbejde hen
til, at Fordringen blev Eksamen artium.
Samtidig med den praktiske Uddannelse i Apoteket
gaar en teoretisk, som Disciplen maa tilegne sig,
dels ved Selvstudium, dels ved Vejledning af A.,
og dels ved et afsluttende Manuduktionskursus,
hvorefter den farmaceutiske Medhjælpereksamen
absolveres. Denne afholdes 2
Gange aarlig i Kbhvn og i Kria.

Efter bestaaet Prøve er vedk. Examinatus
pharmaciae og kan som saadan indtræde som
Medhjælper i et Apotek, har Lov til paa eget
Ansvar at ekspedere Recepter, men kan ikke
bestyre Apotek. Den afsluttende Eksamen,
Kandidateksamen, kan dernæst absolveres efter i
Reglen 1 1/2 Aars Studietid. For Danmarks Vedk.
er Undervisningen fra Novbr 1892 henlagt til den
»Farmaceutiske Læreanstalt«, som ved Gave fra
Etatsraad, Apoteker Chr. D. A. Hansen er
skænket Staten, mod at denne overtager Driften og
lønner Lærerne; i Norge afholdes den saakaldte
»Apotekereksamen« for en Kommission,
bestaaende af Universitetslærere og en ell. fl. A. Efter
bestaaet Prøve er Vedk. Candidatus pharmaciae
— har Lov til at bestyre Apotek; han kaldes i
saa Fald Provisor — og kan selv blive A. dels
ved Køb af et reelt Privilegium, dels ved at
faa et personligt Privilegium, som dog først kan
ventes omtr. 25 Aar efter Eksamen (se ogsaa
Farmaceutisk Eksamen).
E. K.

Apotekerraadet er i Danmark den Afdeling
af Sundhedsstyrelsen, som fører Overtilsynet
med Apotekervæsenet, og som er Raadgiver for
det Offentlige i alle Forhold, der kræver
apotekerkyndig Indsigt. Det oprettedes ved Lov om
Sundhedsvæsenets Centralstyrelse af 30. Apr.
1909. Formanden i A. er den Læge, der er
Formand for Sundhedsstyrelsen; Næstformanden er
en Apoteker; af de andre Medlemmer
(Konsulenter) skal een være en paa Apotek
tjenstgørende cand. pharm. og een være Lærer ved den
farmaceutiske Læreanstalt. Sædvanlig deltager
kun een Konsulent sammen med Formand og
Næstformand i en Sags Behandling.
E. K.

Apotekertakst er den af Staten fastsatte
Takst for Medicin; kun i de Lande, hvor
Privilegiesystemet (se Apotek) er gældende, findes
autoriseret Takst. At overskride denne
medfører Straf for Apotekeren, og i Danmark er det
efter 1. Jan. 1914 ogsaa forbudt Apotekeren uden
for visse Tilfælde at sælge Medicin efter Recept
til en lavere Pris, end den officielle Takst fastsætter.
Denne beregnes efter Principper, som i
det væsentligste er angivne ved kgl. Resolution
af 12. Febr 1817, og revideres aarlig af
Sundhedsstyrelsen. Den ny Takst træder sædvanlig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>