Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 874 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apologi dvs. Forsvar for den kristne Religion over for Angreb paa denne - Apolysin, er et Salt af Akonitsyre med Fenetidin - Apomorfin, er et Alkaloid - Aponeurose (gr.) Opr. en Muskels Senehinde - Apono, Pierre d', d. s. s. Abano - Aponogetonaceæ, enkimbladede Vandplanter (Ordenen Helobiales) - Apopetnptikon (gr.), Digt - Apopis ell. Apophis, gr. Omskrivning af et Navn, der båres af to ægyptiske Konger - Apopleksi (gr.), Slag, har været benyttet som Betegnelse for Blødning i forskellige indvendige Organer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foretagende fra den nyeste Tid, som særlig har sat
sig til Formaal at vise, at Kristendommen kan
forenes med Naturvidenskaben, hvad der
bestrides af den Häckelske Monisme, er det 1907 paa
Foranledning af E. Dennert stiftede »Keplerbund«.
— Hvad angaar Apologetikken som
teologisk Videnskab, da maa det straks siges,
at den uensartede Karakter, som udmærker de
forsk. A., ikke i sig selv indeholder nogen
Indvending mod Muligheden af Forsvarets Behandling
under et systematisk Enhedssynspunkt. Saa
sandt som Kristendommen danner en indre,
aandelig Enhed, maa den ligesom enhver anden
Livsanskuelse kunne udvikles i Sammenhæng ud
fra sit inderste Grundprincip, saaledes at denne
Udvikling med det samme maa kunne ses som
det egentlige og sidste Selvforsvar for dens
Sandhed; og saa sandt som der er en Forbindelse
mellem alle de forsk. Livssyn, enten en positiv
ell negativ, idet de alle udtaler sig om det
samme Grundobjekt, saa maa det ogsaa kunne
ses, hvorledes en saadan Udvikling af Kristendommens
Grundprincip maa kunne medføre en
Afvisning af de forsk. urigtige Livsbetragtninger,
der da bliver fremstillede ikke efter deres
tilfældige historiske Fremkomst, men efter deres
nærmere ell. fjernere Forhold til Kristendommens
Idé. Saaledes bliver Apologetikken en
systematisk teologisk Disciplin og det af en
grundlæggende Bet. i saa Henseende, idet det nemlig
bliver de egentlige teologiske Principspørgsmaal,
som den vil komme til at behandle. Den bliver
særlig en Indledning til Dogmatikken, og kan
som saadan enten behandles i Sammenhæng med
denne, som det sker ret almindeligt, ell. som en
selvstændig Disciplin; i saa Fald bliver den en
kristelig Religionsfilosofi. Den maa først give en
erkendelsesteoretisk Begrundelse for Religionens
Mulighed, dernæst behandle det psykologiske
Spørgsmaal om Religionens Forhold til det
menneskelige Væsen, for til sidst at vise
Kristendommens Overlegenhed over for de andre Religioner.
(Litt.: H. Ussing, »Den kristelige Vished.
Apologetiske Undersøgelser« [Kbhvn 1883]).
F. C. K.

Apolysin, C₆H₄(OC₂H₅)NH₂.C₆H₆O₆, er et Salt
af Akonitsyre med Fenetidin og faas ved
Opvarmning af Fenetidin med Citronsyre. Herved
afgiver sidstnævnte Vand og overgaar til
Akonitsyre, som danner Salt med Fenetidinet. Dette
Salt er A., som enten er et hvidt Pulver ell.
klare Krystaller, og som smelter ved 72°. Det
virker temperaturnedsættende og bruges i
Medicinen i St. f. Fenacetin, da det er mindre
giftigt og lettere opløseligt.
E. K.

Apomorfin, C₁₇H₁₇NO₂, er et Alkaloid, som
faas ved Ophedning af Morfin ell. Codein med
Saltsyre i tilsmeltet Rør til en Temperatur af
150°. Det er en farveløs, amorf Masse,
letopløseligt i Alkohol, Æter og Kloroform,
tungtopløseligt i Vand. Under Lysets og Luftens
Indvirkning farves det hurtig grønt, idet det optager
Ilt. Det saltsure Salt — Chloretum apomorphicum
— er krystallinsk, opløseligt i Vand og Vinaand,
men næsten ikke i Æter og Kloroform. Det
anvendes i Medicinen som et ikke irriterende
Brækmiddel, og særlig behøves der kun en ringe
Dosis (0,005—0,010 gr.), naar en vandig Opløsning
indsprøjtes under Huden. Opløsninger af Saltet
farves grønne i Luften, og Farvningen fremskyndes
ved Glassets Alkali, samt ved Kogning,
medens Saltsyre forhindrer den.
E. K.

Aponeurose[-næ^u-] (gr.). Opr. en Muskels
Senehinde, d. v. s. den tynde, flade, senede
Udbredning, hvormed nogle Muskler ender
(medens de fleste ender med en tyk, smal »Sene«).
Bruges nu ogsaa om alle saadanne senede Hinder
i Legemet (d. v. s. i samme Bet. som Fascie).
Lp. M.

Apono [↱d-a-], Pierre d’, d. s. s. Abano.

Aponogetonaceæ [↱a-], enkimbladede
Vandplanter (Ordenen Helobiales) med een Slægt
Aponogeton Thunb. Den har en knoldformet
Stængel, grundstillede og langstilkede Blade med
flydende ell. sjældnere undersøisk Plade, og
cylindriske ell. gaffeldelte Blomsterstande med
mange rosa-, gullig- ell. hvidfarvede Blomster,
der som oftest har 2, sjældnere 3, fremadrettede
Blosterblade, 3 + 3 Støvblade og 3—6 Støvveje.
15 Arter i Afrika og det tropiske Asien, af hvilke
A. distachyus L. fil. hyppig dyrkes i vore
Væksthuse; A. fenestralis (Poir.) Hook. fil. (fra
Madagaskar) har højst ejendommelige, gennemhullede
Blade. Alle Arters Knolde indeholder Stivelse og
spises.
A. M.

Apopemptikon (gr.), Digt, indeholdende en
Hilsen fra en bortdragende til de tilbageblivende.

Apopis ell. Apophis, gr. Omskrivning af
det ægyptiske Apepi ell. Apopi, et Navn, der
bares af to ægyptiske Konger, der begge har
hersket i Ægyptens nordlige Del, og maa
henføres til de saakaldte Hyksos-Konger (XV
Dynasti). Iflg. den arabiske Forf. Abulfarag kom
Josef til Ægypten under en Konge A. (Apepi I),
en Efterretning, der passer godt med Tidsforholdene.
En berømt ægyptisk Papyrus i London
(den matematiske Papyrus Rhind) er maaske
forfattet under denne Konge. En senere Konge
af samme Navn havde en haard Kamp at bestaa
med Kongerne i Theben, i hvilken bl. a. Kong
Ra-Sekenen Taa-ken (ell. Sekenen-Ra Taa-ken)
omkom, hvorom denne sidstes Mumie, der blev
opdaget 1881 i Der el Bahri, tilstrækkelig vidner.
Men snart efter maa Lykken have vendt sig, og
Hyksos-Riget faldt, enten under A. ell. en af
hans Efterfølgere. Sejrherren var Ahmes (Amasis
I ell. Amosis), Thebens Konge. — A. (Apopi) var
ogsaa Navnet paa en Slange i den ægyptiske
Mytologi, Modstander af Osiris, og følgelig
ogsaa Fjende af alle Mennesker. A. omtales ofte i
»de Dødes Bog« og nævnes ogsaa i Plutarch’s
Skrift om Isis og Osiris.
V. S.

Apopleksi (gr.), Slag, har været benyttet som
Betegnelse for Blødning i forskellige indvendige
Organer, som Hjerne, Rygmarv, Lunger, Nyrer,
men anvendes nu saa godt som udelukkende om
Hjerneapopleksi (Apoplexia sangvinea i
Modsætning til A. nervosa, den ved Hjerneanæmi
optrædende Besvimelse). A. skyldes Bristning af et
af Hjernens Kar, hvorved der efter dettes Størrelse
og Bristningens Omfang udtræder en større
ell. mindre Mængde Blod i det omgivende
Hjernevæv. Lette Tilfælde kan forløbe næsten
symptomløst; men Reglen er, at der indtræder et
»Slagtilfælde«, en apoplektisk Insult, hvorved
Patienten pludselig styrter bevidstløs om.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>