Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apocynum T., Slægt af Singrønfam., Stauder ell. Halvbuske med Mælkesaft - Apoda, se Ormepadder - Apodékter, hos Athenienserne en Øvrighed, der bestyrede Finanshovedkassen - Apoderus, se Bladruller - Apodes, se Aal - apodiktisk (gr.) egl. bevisende, anvendes af Aristoteles - Apodyterion (gr.), Værelse til Af- og Paaklædning - Apofthégtna (gr.), kort træffende Fyndsprog - Apofyllit, se Zeoliter - Apofyse (gr.), hos Hvirveldyrene - Apogami (gr.) betegner i Botanikken Mangel paa Evne til kønnet Formering - Apografon, Kopi af et Dokument ell. Maleri - Apogæum (gr.: »Jordfjerne«) er det Punkt i Maanens Bane, som er længst fra Jorden - Apoikla (gr.), hos Grækerne Navn paa en uden Statens Bistand grundet Koloni - á point d.s.s. Appoint - Apojovium, se Apogæum - Apokalypse, se Apokalyptik - Apokalyptik betegner en ejendommelig Art af Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordamerika har blegrøde Blomster og dyrkes som
Prydplante. Saavel denne som de to flg. Arters
Rødder indeholder Stoffer, der virker afførende.
A. cannabinum L. fra Nordafrika og Ostindien
og A. venetum fra Sydeuropa giver Bast; den
første skal desuden bruges til Fremstilling af
Kautsjuk.
A. M.
Apoda [↱a-], se Ormepadder.
Apodekter, hos Athenienserne en Øvrighed,
der bestyrede Finanshovedkassen. Den bestod af
ti Embedsmænd, der hvert Aar valgtes ved
Lodkastning.
Apoderus, se Bladrullere.
Apodes [↱a-], se Aal.
apodiktisk (gr. ἀποδεκτικός) egl. bevisende,
som har Beviskraft, anvendes af Aristoteles i
Logikken om en Dom, der udtrykker, at et
Forhold nødvendigvis maa være saaledes og ikke
kan være anderledes, alle andre Muligheder er
udelukkede. Heri ligger ogsaa, at Dommen
nødvendigvis maa fældes. Saaledes opfatter ogsaa
Kant den a. Dom i Modsætning til den assertoriske
og den problematiske.
W. N.
Apodyterion (gr.), Værelse til Af- og
Paaklædning i de græske og romerske Badeanstalter.
Apofthegma (gr.), kort træffende Fyndsprog,
f. Eks. »Kundskab er Magt«. Allerede i Oldtiden
havde man Samlinger af saadanne Udtalelser,
af hvilke nogle gaar under Plutarch’s Navn, men
i alt Fald ikke umiddelbart hidrører fra ham.
Apofthegmatisk, paa een Gang kort og
aandfuld.
K. H.
Apofyllit, se Zeoliter.
Apofyse (gr.), hos Hvirveldyrene, et fra den
øvrige Del af en Knogle frit fremstaaende,
lille Parti.
Apogami (af gr. ἀπο, uden, γαμέω, ægter)
betegner i Botanikken egl. Mangel paa Evne
til kønnet Formering og anvendes specielt om
den særegne Maade, paa hvilken visse Bregner
og Blomsterplanter frembringer Kim, ikke alene
uden Befrugtning, men endog ad rent vegetativ
Vej, idet Ægcellerne aldeles ikke udvikles, men
der danner sig af ganske andre Celler,
saakaldte adventive Kim, som ganske ligner de
sædvanlige, ved Befrugtning dannede.
Fænomenet er kendt hos nogle Bregner (Todea
africana, Pteris cretica, Aspidium falcatum og
Aspidium filix mas, Var. cristatum) samt hos enkelte
Blomsterplanter, f. Eks.: Caelebogyne ilicifolia
(hvor man opr. havde tydet det som
Partenogenese), Nothoscordon fragrans, Funkia ovata og
Citrus vulgaris. Hos denne sidste (Citrontræet)
dannes der ligesom hos den nævnte australske
Caelebogyne o. a. oftest mere end een Kim i
Frøet paa denne Maade, og A. er her saaledes
forenet med Polyembryoni. Hvorledes Fænomenet
egentlig skal forstaas, navnlig i hvad
Forhold det staar til den sædvanlige, kønnede
Formering, er ikke endnu klart, men det lærer os,
at aldeles normalt udseende Frø med paa
sædvanlig Maade byggede, udviklingsdygtige Kim
kan udvikles uden nogen som helst Medvirkning
af Kønsceller. Man kan sige, at de apogame
Væksters Seksualitet er gaaet tabt i Tidens Løb; men
vi ved endnu ikke hvorledes. A. opdagedes først
1878 af de Bary hos Bregnerne, derpaa af
Strassburger for de nævnte Blomsterplanters Vedk.
V. A. P.
Apografon, Kopi af et Dokument ell. Maleri.
Apogæum (gr.: »Jordfjerne«) er det Punkt
i Maanens Bane, som er længst fra Jorden. Det
diametralt modsatte Punkt kaldes Perigæum
(»Jordnære«). Paa samme Maade har man ved
Jupiters Maaner Apojovium og Perijovium,
ved Saturns Maaner Aposaturnium
og Perisaturnium o. s. v.
J. Fr. S.
Apoikia (gr.), hos Grækerne Navn paa en
uden Statens Bistand grundet Koloni, der i
Reglen ikke stod under Moderstatens Herredømme,
men kun i et Pietetsforhold til den. Smlg. Kolonier.
K. H.
à point [a-↱pwæ~], d. s. s. Appoint.
Apojovium, se Apogæum.
Apokalypse, se Apokalyptik.
Johannes’ A., se Johannes’ Aabenbaring.
Apokalyptik betegner en ejendommelig Art
af Litteratur, i hvilken der gives Oplysning om
Ting, som for den naturlige menneskelige
Erkendelse er utilgængelige, men som ved
overnaturlig, guddommelig Foranstaltning (ved
Aabenbaring, ἀποκάλυψις) er blevet Forf. meddelte;
Skr med et saadant Indhold kaldes Apokalypser.
De fremkom inden for den senere Jødedom
og i den ældste kristne Kirke, og den c. 166
f. Kr. forfattede Daniel’s Bog er blevet forbilledlig
for al senere A. Karakteristisk for Skr af den
Art er det, at de inddeler Verdensløbet i to
skarpt adskilte Tidsperioder: den
nærværende Tidsold, hvor Djævelen og de onde
Magter hersker, og den kommende, hvor
derimod Gud og de Hellige skal have Herredømmet.
For en Apokalyptiker ligger Tyngdepunktet
altid i den sidste; han er en from Mand, som
i Ulykkes- og Trængselstider søger at holde
Modet oppe i sine Trosfæller ved at henvise til en
rig og lykkelig Fremtid. Men ikke nok hermed;
han søger ogsaa ved allehaande kunstige
Beregninger at udfinde, naar denne længselsfuldt
ventede Herlighedstid vil indtræffe; han skildrer de
Kendetegn, hvoraf man kan slutte, at den er nær
(f. Eks. store Trængsler, »Messiastidens Fødselsveer«,
og Ondskabens Kulmination i Løgnprofeten
ell. Antikrist), og han skelner mellem
forskellige Stadier i dens Virkeliggørelse (de Dødes
Opstandelse, Verdensdommen, undertiden først
en Mellemtilstand med et jordisk Messiasherredømme
»Tusindaarsriget« i Joh. Aab. 20.). Disse
Forventninger skildres i Reglen i Billeder og
Symboler, som Forf. foregiver at have set ell.
hørt i visionær Tilstand. Om dette altid er
rigtigt, kan være tvivlsomt; »Syner« blev efterhaanden
en litterær Kunstform, man kunde benytte
som Iklædning af Tanker, man ønskede at
indskærpe sin Samtid; men i de enkelte Tilfælde
er det naturligvis vanskeligt at afgøre, om der
foreligger en virkelig Vision ell. blot stilistisk
Kunst. Til den apokalyptiske Stil hører endvidere,
at Forfatterskabet tillægges en af Fortidens
store Mænd; Begivenhederne i det mellem
denne og den virkelige Forf. liggende Tidsrum
bliver da ofte forudsagt, og den Omstændighed
at disse »Forudsigelser« er gaaet i Opfyldelse,
skal bestyrke Tilliden til de Udsagn, der gælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
