Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Apalachicola, Flod i U.S.A. - Apameia (gr.), Navn paa fl. gamle Byer i Forasien - Apanage, siden 1912 i Danmark ogsaa kaldet Aarpenge - Aparri, Havneby paa Filippinerne - à part, særlig, for sig selv, afsides - Apartement, fr. se Appartement - Apate (gr.), »Bedrag« - Apati, Sløvhed, nedsat Følsomhed - Apati (gr.), egl. Ufølsomhed, bruges af Aristoteles i Psykologien - Apatin, Flække i det sydlige Ungarn - Apatit, det vigtigste af de i Naturen forekommende fosforsyreholdige Mineraler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Apalachicola [eng. äpəlät∫i↱koula], Flod i U.
S. A., opstaar ved Foreningen af Chattahoochee
og Flint River ell. Thronateeska River, der begge
udspringer paa den sydligste Del af Alleghany-Bjergene.
Efter et Løb paa 160 km udmunder A.
i det af Øerne St Vincent og St George dannede
St George Sund, der fører ud til Apalachee-Bugten,
det nordøstligste Hjørne af den meksikanske
Golf. Chattaohoochee og A. danner en meget
betydelig Del af Grænsen mellem Staterne
Alabama og Georgia.
H. P. S.
Apameia [ell. -mæ^ia] (gr.), Navn paa fl. gamle
Byer i Forasien, de to vigtigste anlagte i Tiden
snart efter Alexander den Store, begge opkaldte
efter Seleukos I Nikator’s Hustru Apame.
Seleukos grundlagde selv ved Orontes-Floden et
A. som Hovedstad i et Landskab Apamene, ved
det ældre Pella; et andet A. (Kibotós) grundlagdes
af hans Søn Antiochos Soter omtrent paa
den gamle By Kelainai’s Plads, i Frygien, ved
Floderne Marsyas’ og Maiandros’ Kilder, som
Grænsefæstning. Stedet var et gammelt
Handelscentrum, hvor ogsaa de gamle Perserkonger, bl.
a. Kyros, til Tider havde opholdt sig. I
Romertiden var det en rig Handelsstad. Byens Tilnavn
»Arken« staar i Forbindelse med Anbringelsen
af Noahs Ark paa nogle af Byens Mønter fra 2.
Aarh. e. Kr. Paa Pladsen ligger nu Dinâr med
antikke Ruiner.
H. A. K.
Apanage [-↱na.sjə], siden 1912 i Danmark
ogsaa kaldet Aarpenge, en aarlig Dotation,
der af Staten ydes Medlemmer af Fyrstehuset,
medens det Suverænen selv af Staten tilsikrede
Underhold kaldes Civilliste (s. d.).
I Middelalderen medførte den Forestilling, at
de yngre Kongesønner havde Krav paa standsmæssigt
Underhold, at Dele af Riget oftere blev
overladt dem til arvelige Len, inden for hvilke
de herskede med næsten kongelig Myndighed, og
som derved let kunde løsnes fra Riget. Saaledes
udstykkedes Danmark efter Valdemar Sejr’s Død
i en Mængde Fyrstelen, af hvilke dog senere
Sønderjylland alene blev tilbage som et arveligt
Fyrstelen, der lidt efter lidt skiltes fra Riget.
Kongeloven af 14. Novbr 1665 derimod slog
udtrykkeligt fast i Art. 19, at alle Kongens Riger
og Lande uskiftede og udelte alene skulde
tilfalde den regerende Konge, men til Gengæld
skulde efter Art. 20 »de andre kongelige Børn
med nødvendigt og reputerligt Underhold, deres
Stand nogenlunde gemæsz, af Kongen forsørges«.
Dog skulde de selv, naar Landgods tillagdes
dem til Underhold, alene have Indkomsten og
Brugen deraf i deres Levetid, men »Ejendommen
samt al kgl. Overmagt« skulde alene forblive
hos Kongen, en Regel, der dog ikke nøje
overholdtes. Det samme skulde gælde om
Enkedronningens Livgeding, samt om det de kgl. Døtre
og Søstre tilstaaede fyrstelige Underhold,
hvorhos der stilledes dem en fyrstelig Brudeskat i
rede Penge i Udsigt, naar de med Kongens
Samtykke indtraadte i Ægteskab.
Efter den nugældende danske Grundlovs § 10
har Medlemmerne af Kongehuset ikke længere
noget bestemt Krav paa Aarpenge fra Statens
Side, derimod kan der bevilges dem A. ved Lov.
A. kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes
uden for Riget. I Øjeblikket, da Kronprinsen
endnu ikke er myndig, er A. kun tilstaaet Prins
Valdemar (24000 Kr ved Lov 15. Marts 1880) og
Enkedronning Louise (150000 Kr samt Brugen
af Frederik VIII’s Palais paa Amalienborg og
Charlottenlund Slot ved Lov 8. Juni 1912 Nr 126).
Naalepenge blev sidst tilstaaet en Kronprinsesse
ved Lov 9. Marts 1906, og Medgift er sidst tillagt
kgl. Prinsesser ved Lov Nr 133 af 20. Decbr 1901.
Lgn. Regler om Fastsættelse af A. ved Lov
for Medlemmer af Fyrstehuset ell. for enkelte af
dem gælder i de fleste andre Stater, jfr f. Eks.
den norske Grundlovs § 75 e.
I adskillige tyske Stater tillægges A. dog ikke
en bestemt Person, men en bestemt Linie,
saaledes at Sønnerne ingen A. faar i Faderens
Levetid, men deler den for hele Linien fastsatte A.
efter hans Død.
K. B.
Aparri, Apari, Havneby paa Filippinerne,
ligger paa Nordkysten af Øen Luzon ved
Mundingen af Floden Grande de Cagayán. (1903)
18252 Indb. Saavel Beboelseshuse som offentlige
Bygninger er p. Gr. a. de hyppige Jordskælv
opførte af Træ. A. er den eneste brugbare Havn
paa Nordsiden af Luzon. Byen ligger i et stort
Tobaksdistrikt og har en betydelig Kysthandel.
G. Ht.
à part [a-↱pa.r], særlig, for sig selv, afsides.
Apartement [-↱maŋ, fr. apartö↱mã], se
Appartement.
Apate (gr.), »Bedrag«, personificeredes i den
græske Mytologi som en Gudinde, der bedrager
og forfører Menneskene; hun kaldes en Datter
af Nyx [»Natten«).
C. B.
Apati, Sløvhed, nedsat Følsomhed, benyttes i
Lægevidenskaben for at betegne en, som
oftest paa Lidelser af Centralnervesystemet
beroende, sygelig Tilstand, hvor Patienten viser sig
uimodtagelig for ydre Indtryk ell. paavirkes
særdeles lidt af saadanne.
Lp. M.
Apatī (gr. ἀπάθεια), egl. Ufølsomhed, bruges
af Aristoteles i Psykologien om Bevidsthedens
Mangel paa Modtagelighed for Paavirkning. Hos
Stoikerne bliver det Udtryk for den Sindets
ophøjede Ro og Frihed for al Følelse og Lidenskab,
som er Kendemærket paa den sande Vise. De
kirkelige Tænkere omtyder A., under Indflydelse
af den platoniske Filosofi, til at betegne Frihed
for menneskelige Lidenskaber, Legemets Drifter
og Begær, al jordisk Følelse, som er af det Onde,
medens Kærligheden til Gud, som betinges af
Erkendelse og Tro, er priselig og nødvendig;
denne A. opnaas gennem Sjælens religiøse
Renselse. Gennem Middelalderens Filosofi har denne
Opfattelse haft Indflydelse ogsaa paa nyere
Tænkere, saaledes Spinoza.
W. N.
Apatin [↱åpaten], Flække i det sydlige Ungarn,
Komitat Bacs-Bodrog, ligger ved Donau, 16 km
oven for det Sted, hvor den optager Drava, og
har (1901) 13940 Indb., mest Tyskere, som driver
Silkespinderi, Avl af Hamp og Hør, Fiskeri og
Handel. Den saakaldte Apatinerhamp kommer
fra den nærliggende By Zombor. — I Nærheden
af A. findes Jordvolde, som antages at være
romerske Skanser.
G. Ht.
Apatit, det vigtigste af de i Naturen
forekommende fosforsyreholdige Mineraler;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
