Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 855 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - anæstetiske Midler, Anaesthetica, Midler, hvorved kan fremkaldes Anæstesi (s. d.) - Aoki Shuzd, Japanesisk Statsmand, (1844-1914) - Aomori, Avomori, Prov. ell. Ken i Japan, udgør den nordligste Del af Øen Hondo - Aonider er en af græske Digtere i Oldtiden undertiden anvendt Betegnelse for Muserne - Aonhis Palearius, se Palearius - Aorist er i Gramm. Betegnelse for en af Verbets Fortidsformer - Aorta, den kraftigste Arterie (Pulsaare) i Hvirveldyrlegemet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkning dog ikke er saa stærk), ell. ved, at man
ved stærk Afkøling ophæver Nerveendernes
Følsomhed; en saadan Afkøling bevirkes som oftest
ved at anbringe Æter ell. en anden hurtig
fordampende Vædske (f. Eks. Klorætyl) i fin Straale
i nogen Tid paa det Sted, man ønsker at
anæstesere. Lokal Anæstesi af større Afsnit af
Legemet, særlig af Underlivet, ell. af Underekstremiteterne
kan fremkaldes ved Indsprøjtning af
visse bedøvende Stoffer omkr. Rygmarven
(Lumbalanæstesi — da Indsprøjtningen som Regel
foretages i Lænde-[Lumbal-]Egnen). Der er da
ingen Følelse i de bedøvede Partier, og
Musklerne her er lammede, men Patienten har
bevaret Bevidstheden. — De Midler, der vel
nedsætter Følsomheden og f. Eks. kan faa Smerter
til at forsvinde (f. Eks. Morfin; se Anodyna),
men som dog ikke fremkalder egl. Følelsesløshed,
medregnes ikke til de a. M. De egl. a. M.
anvendes navnlig for at befri en Patient for den
med en Operation flg. Smerte; ved den totale
Anæstesi kommer herved den samtidige,
fuldstændige Muskelslaphed ogsaa ofte Operatøren
til gode. I alle Tilfælde, hvor en saadan
Slaphed er ønskelig, vil man derfor foretrække de
a. M., der bevirker total Anæstesi, ligesom de
lokale a. M. som Regel kun benyttes ved
kortvarige Operationer, noget, der dog ogsaa gælder
enkelte af de totalt virkende, som Bromætyl og
Kvælstof forilte. At fremkalde Anæstesi hos en
Patient kaldes at bedøve ell. narkotisere
ham, og den ved Kunst fremkaldte, totale
Anæstesi kaldes en Narkose (s. d.). Lige fra
Oldtiden har man bestræbt sig for at finde Midler,
der kan formindske ell. ophæve Smertefølelsen
ved Operationer. Man har benyttet at beruse
Patienter før Operationen; man har brugt Aareladninger
indtil Bevidstløshed; man har anvendt
Kvalmemidler, idet der derved dels opstod
nogen formindsket Smertefølelse, dels ogsaa
en vis Grad af Muskelslaphed. Men det er dog
først efter 1846, da man var begyndt at bruge
Æter og nogle Aar senere Kloroform, at
Anvendelsen af a. M. i Lægekunsten har faaet større
Bet. Anvendelsen af Kloroform og Æternarkoser
liar i høj Grad bidraget til det store Fremskridt,
den operative Kirurgi har gjort i 19. Aarh.’s
sidste Halvdel.
Lp. M.

Aoki Shuzô [∫uzo.], Japanesisk Statsmand, f.
1844, d. 16. Febr 1914 i Tokio, studerede siden
1868 Rets- og Statsvidenskab i Tyskland og blev
1874 Sendemand i Berlin, hvor han ægtede en
Baronesse v. Rahden. 1885 blev han kaldt tilbage
til Japan som Viceudenrigsminister, overtog
1889 selv Ledelsen af Udenrigsministeriet og
bragte Forhandlinger i Gang om en Revision af
Traktaterne med de fremmede Magter, men
maatte 1891 efter Attentatet paa den russiske
Storfyrst-Tronfølger trække sig tilbage. Han blev
1889 Viscount; fra 1890 Medlem af Herrehuset.
1892 blev han paa ny Sendemand i Berlin og
ledede herfra indtil 1897 Underhandlingerne
om Traktaternes Ændring; Novbr 1898—Oktbr 1900
var han paa ny Udenrigsminister.
E. E.

Aomori, Avomori, Prov. ell. Ken i Japan,
udgør den nordligste Del af Øen Hondo og er 9363
km² med (1909) 716118 Indb. ell. 65 pr km². A.
deles i 3 Distrikter. — Hovedstaden A.
ligger 600 km NNØ. f. Tokio paa Øens Nordkyst
ved den store Bugt ved A. ell. ved Rikuoku.
(1909) 34857 Indb. A. er en vigtig Handels- og
Skibsfartsby.
M. V.

Aonider er en af græske Digtere i Oldtiden
undertiden anvendt Betegnelse for Muserne.
Aon er den mytiske Stammeheros for
Aoniderne, der levede i Boiotien, paa Grænsen til
Fokis, men Navnet brugtes senere ogsaa om
alle Boioterne, i hvis Land Musernes Helligsteder
laa.
H. A. K.

Aonius Palearius, se Palearius.

Aorist er i Gramm. Betegnelse for en af
Verbets Fortidsformer. Den tilhører de
indoeuropæiske Sprogs Fællestrin, men er kun
bevaret i regelmæssig Brug i Sanskrit og i Græsk.
I andre indoeuropæiske Sprog optræder
A.-Dannelser kun som Rester. Navnet A. er dannet af
Oldtidens græske Grammatikere. Det er
sammensat af a- (lig dansk u-) og ωριζω
(begrænse; beslægtet med Horisont). A. angiver
den rene Fortid uden Bihentydninger. Den
danner Modsætning til Perfektum, der angiver
ell. antyder Resultater, Virkninger, Tilstande i
Samtid og Eftertid ud over, hvad der ligger i
selve Verbets Begreb. Græsk φεύγω (flygte)
har A. ἔφυγον og Perf. πέφυγα. A. betyder
»tog Flugten«, den fortæller intet om det
endelige Udfald. Derimod bet. Perfekt, »flygtede og
undslap«. Græsk θνήσκω (dø) hedder i A.
ἔθανον, i Perfektum τέθνήκα. Beretter
Fortidsformen kun, at Døden er indtraadt, bruges
A. Men tilsigtes der Meddelelse om, at
Dødsfaldet har bevirket Situationsforandring, bruges
Perfektum, saaledes f. Eks. i det ny Test.’s
Grundtekst, Mark. 12, 21. 22: døde (A.). Joh. 11, 14:
Lazarus er død (A.). Luc, 8, 49. 52: Der han
endnu talede, kom En fra Synagogeforstanderens
Hus og sagde til ham: din Datter er død (Perf.);
umag ikke Mesteren . . . Men de græd alle . . .;
men Jesus sagde: græder ikke, hun er ikke død
(A.), men sover. Matth. 2, 19. 20: da aabenbaredes
Herrens Engel i en Drøm for Josef i
Ægypten, sigende: staa op og tag Barnet og dets
Moder og kom til Israels Land; thi de ere døde
(Perf.), som søgte efter Barnets Liv. — En Rk.
A. er dannede med Suffiks -s: græsk επαθενσα
(af παιδενω, opdrage), lat. scripsi (af scribo,
skrive). En Rest af denne A.-Dannelse er, efter
alt, hvad man kan skønne, bevaret i de
germanske Sprogs Fortidsform af vide: got. vitan,
oldnordisk vita, Fortid vissa. I de fleste nyere
germanske Sprog har dette Verbum i
Overensstemmelse med andre Verber antaget Suffiks -te.
Men A.-Mærket -s har holdt sig: dansk, vidste,
tysk, wusste.
P. K. T.

Aorta, den kraftigste Arterie (Pulsaare) i
Hvirveldyrlegemet, fører Blodet fra Hjertet
gennem sine talrige Forgreninger til alle Legemets
Organer (se Tavlen: Menneskets Blodkar).
Fra Hjertet udgaar der paa et vist Trin i
Fosterlivet hos alle Hvirveldyr en uparret
Arteriestamme, der løber fortil, symmetrisk i
Midtlinien. Den afgiver til begge Sider et Antal
Arteriebuer, i Reglen 6 Par, der vender sig opad,
og som oventil atter forener sig til et uparret,
bagtil løbende Kar, Storpulsaaren, A. Under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>