Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 852 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antwerpen, fr. Anvers, den nordligste Provins i Kongeriget Belgien - Antwerpensk Ild - Antyllos, gr. Læge i Slutningen af 3. ell. Beg. af 4. Aarh. e. Kr. - Anubis (i Indskrifterne Anepu), ægyptisk Guddom - Anuda, se Florida - Anukis ell. Anuke, ægyptisk Gudinde - Anund Jakob, Konge i Sverige, (c. 1022) - Anura, Orden af Paddernes Klasse, (se Springpadder) - Anuri (gr.), Mangel paa Urin - Anus, d.s.s. Endetarmsaabning - Anvers, se Antwerpen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schooten) og mod S. 4 Værker (Lierre, Chemin
de fer [nu Dorpveld], Waelhem, Rupelmonde [nu
Steendorp]). Disse Anlæg var dog næppe
fuldførte, førend ny Planer dukkede op om
gennemgribende Forandringer, dels foranledigede ved en
paatænkt Udvidelse af Havnen ved Gennemgravning
af Scheldes Knæ N. f. A., og dels fordi
Enceinten paa ny ligesom 1859 hindrede Byens
Udvikling. Efter ny politiske Kampe vedtoges det
imidlertid 1907 at udføre Gennemskæringen af
Scheldes Knæ, at fuldstændiggøre den
fremskudte Fortlinie ved Anlæg af ny Forter og
Mellemværker paa begge Sider af Schelde, at
omdanne Brialmont’s Fortlinie til en Enceinte
ved at udstyre Fortmellemrummene med
Jerngitre og mindre Anlæg, og, naar disse Arbejder
var fuldførte, at nedrive Brialmont’s Enceinte.
Inden denne Plan var gennemført, hvorved
Fortlinien vilde faa en Omkreds paa c. 100 km, og
indbefattet Kystbefæstningerne ved Schelde
komme til at bestaa af 23 Forter og 15 Mellemværker
og Redouter udbrød Stormagtskrigen Aug.
1914. Under denne blev A. i Slutn. af Septbr 1914
indesluttet af en tysk Hær under General Beseler.
Det egl. Angreb, der tog sin Beg. 28. Septbr,
rettedes mod Sydøstfronten, hvis Forter hurtig blev
nedkæmpede af det fjendtlige svære Artilleri. Et
paafølgende kraftigt Bombardement af Byen
7.—10. Oktbr førte til dennes Overgivelse, efter at det
dog forinden var lykkedes den største Del af den
belg. Hær at undslippe.
Sch. P.

Antwerpensk Ild, de fire med Urværk
forsynede Sprængskibe, med hvilke Gianibelli 1585
ved Belejringen af Antwerpen ødelagde den af
de spanske Tropper byggede Schelde-Bro.

Antyllos, gr. Læge i Slutningen af 3. ell.
Beg. af 4. Aarh. e. Kr., indlagde sig store
Fortjenester af Kirurgien, Terapien og Diætetikken.
Bekendt er hans Metode til Operation af
Aneurisma (s. d.), ligesom han ogsaa virkede paa
andre af Kirurgiens Omraader, f. Eks. ved
Behandlingen af Stær. Hans Værker er gaaet tabt;
men der findes Brudstykker af dem hos
Oribasios o. fl. a.
Lp. M.

Anubis.

Anubis (i Indskrifterne Anepu), ægyptisk
Guddom, der afbildes snart under Billedet af en Sjakal
ell. Hund, snart med Sjakalhoved paa Menneskekrop.
A. nød stor Anseelse i det ældste Riges Dage som de Dødes
Beskytter, ja han spiller opr. en større Rolle end Osiris;
efterhaanden træder han dog en Del i Skygge for
denne. I senere Tider antoges han ofte for en Søn
af Osiris og Nephthys. A. spiller en Rolle ved
Dommen over de Døde, hvor han tillige med Horos
forestaar Vejningen af den Afdødes Hjerte imod
Sandhedens Symbol, medens Thot opskriver Resultatet.
Paa Grund af sin Virksomhed ved Dommen over
de Døde æredes A. i hele Ægypten.
Hovedsædet for hans Dyrkelse var Mellemægypten,
bl. a. Byen Siut ell. Assiut, hvor Sjakalen
antoges for et helligt Dyr. Byen kaldes derfor af
Grækerne Lykopolis (Ulvebyen). Da A. og Thot
(Hermes) begge tog sig af de Afdøde, forenes de
undertiden til eet Væsen, som Grækerne kalder
Hermanubis. De største og bedste Fremstillinger
af A., som er bevarede fra den ægyptiske Oldtid,
findes i Kbhvn i Ny-Carlsbergs Glyptotek: to
siddende Statuer, den ene af Basalt (fra Aar
1400), den anden af Bronze (fra 640).
V. S.

Anuda, se Florida.

Anukis ell. Anuke, ægyptisk Gudinde, der,
som det fremgaar af ægyptiske og græske
Indskrifter, hørte hjemme i den sydligste Del af
Ægypten, ved den første Katarakt, bl. a. paa
Øen Elefantine. A. nævnes ved Siden af Guden
Khnum og afbildes med en Fjerkrone paa Hovedet.
V. S.

Anund Jakob, Konge i Sverige, blev først
ved Folkets Rejsning sin Faders, Olav Skotkonges,
Medstyrer og dernæst ved Faderens Død
(c. 1022) Enekonge. Ligesom Olav var A. J.
Kristen; i Daaben havde han faaet det fremmede
Navn Jakob. Kristendommen gjorde ogsaa
Fremskridt; men endnu var Landet dog overvejende
hedensk. Sammen med sin Svoger, Kong Olav
Haraldssøn i Norge, modarbejdede A. J. Knud
den Store’s Erobringspolitik. Medens Knud var
i England, rustede den svenske Konge en stor
Flaade og forenede sig med Nordmændene til
Strandhug paa Danmark. Knud kom dog hurtigt
sit Land til Hjælp, og de to Konger trak sig
tilbage til Helgeaa i Østskaane. Her angreb
Knud dem, men var ikke heldig (1026). Ikke des
mindre maatte de to Konger opgive deres Planer
og skilles. Da Olav senere under Forsøget paa
at genvinde sit tabte Rige kom til Sverige, gav
A. J. ham en Del af sin Hird til Hjælp (1030).
Fra den Tid kom A. J. ikke til at gribe ind i de
andre nordiske Landes Historie; kun modtog han
Sven Estridsøn, da han flygtede for Magnus den
Gode. Svenskerne mindedes ham som den, der
med Strenghed overholdt Lov og Ret, og Adam
af Bremen gav ham Eftermæle som »den
kristelige Konge«. A. J. døde c. 1047. Hans Enke
Gunhild, der var hans Søskendebarn, ægtede derpaa
sin anden Fætter, Sven Estridsøn; men denne
Gang modsatte Kirken sig et saadant Frændeægteskab
(se Adalbert).
H. O.

Anura, Orden af Paddernes Klasse, omfattende
de Former, der mangler udvendig synlig Hale
(se Springpadder).
Ad J.

Anuri (gr.), Mangel paa Urin. Fuldstændig
Ophør af Urinsekretionen er sjælden og da i
Reglen kun forbigaaende som ved Konkrementer
i Urinvejene. I Reglen findes kun en Formindskelse
af Urinmængden (Oliguri), der iagttages
under forskellige Tilstande, f. Eks. ved stærk
Svedsekretion, ved Feber, visse Former af
Nyrebetændelse, Uræmi (s. d.), Hjertesygdomme,
Kolera.
A. F.

Anus [↱a.-], d. s. s. Endetarmsaabning;
A. praeternaturalis, en paa Legemets Overflade
udmundende Aabning paa Tarmen (Tarmfistel),
hvorigennem Ekskrementerne udtømmer sig. Er
en saadan anlagt af Kirurgen, kaldes den kunstig
A. (A. artificialis).
Lp. M.

Anvers [ã↱væ.r ell. ã↱værs], se Antwerpen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>