Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antropometri,Menneskemaaling, Læren om Menneskets Maalforhold - Antropomorfisme (gr.) - Antropopatisme (gr.) - Antropoteisme (gr.), Menneskeforgudelse. - Antropotomi (gr.) - antropozoiske Formation. Aflejringer, hvori man har fundet Spor af Mennesker - Antrustioner hed den merovingiske Konges Hirdmænd (trustis) - Antsirane, fr. By og Frihavn paa Nordenden af Madagaskar - Antvorskov Kloster laa lige uden for Slagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig til direkte Maalinger paa levende
Mennesker. I 19. Aarh. er det navnlig Schadow og
Gerdy, der har udviklet A. med Kunsten for
Øje; men Interessen for disse Doktriner har
efterhaanden tabt sig. Ved Quetelet kom A.
ind i et helt nyt Spor, idet han benyttede den
til Grundlag for vigtige Undersøgelser over
Statistikkens Teori og søgte at paavise, at de
individuelle Variationer følger bestemte
matematiske Love, analoge med Lovene for Lykkespil.
Ved nyere antropologiske Undersøgelser er det
imidlertid godtgjort, at dette kun gælder for
ensartede Racer, og da der ikke eksisterer
saadanne, har Quetelet’s Undersøgelser tabt en
Del af deres Bet. I de sidste Decennier af 19.
Aarh. har A. været dyrket i stor Udstrækning
som en særegen antropologisk Metode i den
Hensigt at tilvejebringe Materiale til Studiet af
Menneskeracernes fysiske Forhold. Som det
største Arbejde i denne Retning, der hidtil er
udført, skal nævnes de omfattende Undersøgelser,
der blev foretagne i Nordstaternes Hær
under den amerikanske Borgerkrig (Gould,
Investigations in the military and anthropological
statistics of american soldiers [New-York
1869]). Lgn. Masseundersøgelser af Soldater har
man i Slutn. af 19. Aarh. paabegyndt i andre
Lande; men for øvrigt er der rundt om i
Verden foretaget Maalinger paa mangfoldige
Individer af forsk. Racer. Større Interesse har dog
de omfattende Maalinger af Børn og voksne
Individer af begge Køn inden for samme
Befolkning, som man i de senere Aar har foretaget i
socialantropologisk Øjemed, og hvorved man har
opnaaet ny og værdifuld Kundskab om
Menneskets Vækstforhold. I Danmark har
Malling-Hansen saaledes paavist en til Aarstiderne
knyttet ejendommelig Periodicitet i Væksten, og
siden 1904 er det ved de af den antropologiske
Komité ledede Masseundersøgelser bl. a.
paavist, at Befolkningens Legemsudvikling er gaaet
betydeligt frem siden Midten af forrige Aarh.
S. H.
Antropomorfisme (gr.) betyder ordret
Tildannelse til menneskelig Skikkelse og er navnlig
brugt om den Opfattelse af Guder o. a. oversanselige
Væsener, ifølge hvilken disse tænkes
som ideale og fuldkomne Mennesker. Paa
primitivt Kulturtrin tænker Menneskene sig levende
Væsener bag de Naturfænomener, de støder paa
(Animisme), og de Dyr, der er truende ell. af
væsentlig Bet. for deres Eksistens, bliver ofte til
mægtige Guder, hvis Gunst de søger at vinde
gennem Kultus. Dyreguder forekommer i
talrige Religioner ogsaa hos de orientalske
Kulturfolk, og Rester deraf spores ogsaa hos
Grækerne, men hos disse trængte tidlig det
menneskelige saaledes igennem, at den hele
Gudeverden blev en Slægt af fuldkomne Mennesker,
saaledes som det skildres i de homeriske Digte.
Mod denne A. gjorde allerede den ældste
græske Filosofi Indsigelse. Xenophanes siger
saaledes, at hvis Heste og Okser kunde male ell.
forme, vilde de fremstille Guderne som Heste
og Okser, og Ætioperne lærer, at Guderne er
sorte og braknæsede, Thrakerne, at de er blaaøjede
og rødhaarede. Ogsaa Platon forkaster de
antromorfistiske Forestillinger og fordømmer
strengt de gamle Myter om Gudernes menneskelige
Færd, og hele den flg. gr. Filosofi staar
paa samme Standpunkt. Kirkens ældste
Tænkere, der endnu var beherskede af deres
hedenske Forgængere, søgte ogsaa i deres
Forestillinger om Guds Væsen at undgaa enhver A.,
saaledes navnlig Origenes, men den for den
kirkelige Kultus nødvendige stærke Fremtræden
af det personlige hos Guddommen medførte, at
A. efterhaanden blev herskende. I nyere
Filosofi er den bekæmpet af Giordano Bruno, der ud
fra sin Lære om Tilværelsens Uendelighed
maatte hævde, at ogsaa dens sidste Aarsag, Gud,
er uendelig og ikke kan erkendes ell.
forestilles; endelig klart og afgørende af Spinoza, der
paaviser Gudsbegrebets Uforenelighed med alle
menneskelige Bestemmelser, saavel aandelige
som materielle. — A. er endelig i nyeste Tid
anvendt som Udtryk for den Tanke, at enhver
videnskabelig Tænkning udgaar fra og fører alt
tilbage til individuelle Eksistenser, saaledes at al
Videnskab har et antropomorfistisk Grundlag,
idet enhver Kategori, hvori der tænkes, opr. er
Udtryk for Erfaringen.
W. N.
Antropopatisme (gr.) betegner den
Tilbøjelighed at tænke sig menneskelige Lidenskaber
hos andre Væsener; A. er saaledes en særlig
Side af Antropomorfismen.
W. N.
Antropoteisme (gr.), Menneskeforgudelse.
Antropotomi (gr.), det menneskelige Legemes
Sønderdeling i det Øjemed at studere dets Anatomi.
antropozoiske Formation. Under denne
Betegnelse sammenfattes de Aflejringer, hvori
man har fundet Spor af Mennesker, a. F. er
omtrent sammenfaldende med Kvartærformationen.
J. P R.
Antrustioner hed den merovingiske Konges
Hirdmænd (trustis), der nød tredobbelt saa høje
Drabsbøder som de alm. Frimænd; de spillede
dog kun en Rolle i den ældre Tid og kendes
bedst fra den saliske Lov (s. d.).
Kr. E.
Antsirane, fr. By og Frihavn paa Nordenden
af Madagaskar, ligger paa Sydsiden af
Diego-Suarez-Bugten og har (1911) c. 7000 Indb. A. er
anlagt 1885 og blev Frihavn 1888. Den driver
betydelig Handel og Skibsfart og er desuden
vigtig ved de V. f. Byen liggende Militæretablissementer
i Krigshavnen Diego-Suarez.
C. A.
Antvorskov Kloster laa lige uden for
Slagelse og blev grundlagt af Valdemar den Store,
uvist hvad Aar. Det var et Kloster og Hospital
af Johannitterordenen, der dengang nys var
stiftet, og formodentlig det første af denne
gejstlige Ridderorden, der oprettedes i Norden; dets
Prior var tillige Overhoved for alle Ordenens
andre Klostre i Skandinavien. I A. Klosters
Segl stod Johannes den Døbers Hoved mellem to
Dobbeltkors; i Ordenens Banner saas et hvidt
Kors paa rød Grund, og det er muligt, at
Danebroge stammer herfra. I Klosteret var der
to Priorer, Hospitalsprioren og Kirkeprioren;
det var den første, der var den øverste, og han
nød saa megen Anseelse, at han ofte havde
Sæde i Rigets Raad. Af Ordenens tre Klasser
er det næppe rimeligt, at der har været
Riddere i Danmark, derimod Præster og tjenende
Brødre; Johannitterklostrene var dog særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
