Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antropologi, Læren om Mennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benlæren (Osteologien) og da navnlig Kraniologien
meget betydeligt. A. har desuden optaget
Studiet af Lovene for Arveligheden, der har
stor Bet. for Spørgsmaalet om Racernes
Krydsning, samt af Misdannelserne, for saa vidt som
de kan kaste Lys over Afstamningsspørgsmaalet
(Atavisme). Den ældre beskrivende og sammenlignende
Anatomi havde allerede lagt en god
Grundvold for disse Studier; men A. formede
sig dog først til en selvstændig Videnskab, efter
at man ved forrige Aarh.’s Midte var kommet
til Erkendelsen af, at den sædvanlige
Formbeskrivelse ikke var tilstrækkelig til Skildringen
af de meget foranderlige Menneskeracer.
Allerede A. Retzius havde lagt Grunden til en
særegen antropologisk Metode, der gaar ud paa
at gengive Racernes fysiske Ejendommeligheder
ved Maal. Denne Metode, som fortrinsvis har
fundet Anvendelse i Kraniologien, fik hurtig en
meget stor Bet. og gav hele den moderne A. et
ejendommeligt Særpræg. Fremfor alt var det
Broca, som udviklede den til stor
Fuldkommenhed, og som derved skabte den moderne
antropologiske Teknik. Han gik ud fra den
rigtige Tanke, at ethvert Udtryk for Størrelsen
af Legemets enkelte Dele bør være relativt og
kun faar den fornødne Præcision, naar det
gives i Forholdstal (Indices), men samtidig
hævdede han, at saadanne Udtryk kun kunde
benyttes til Karakterisering af Folkeslag, Racer
ell. andre Grupper af Mennesker, naar de
fremtraadte som Gennemsnittet af et tilstrækkeligt
Antal Iagttagelser paa Individer af samme
Gruppe; senere har navnlig Bertillon (den
ældre), Ihering og Stieda arbejdet paa at
indføre en stringent, statistisk Metode i A., som
i de senere Aar er yderligere udviklet af
Pearson (se Biometri). Efter disse Principper
er der efterhaanden udført et meget stort
Arbejde og tilvejebragt et rigt Materiale, som
vilde have muliggjort et sammenlignende
Studium af Menneskeracerne alene efter
Beskrivelserne, hvis de alle havde været affattede
efter Broca’s ell. en anden alm. anerkendt
Metode, men i saa Henseende led A. snart et
alvorligt Skibbrud, idet der opstod en stor
Mængde ny Metoder, som i høj Grad
vanskeliggjorde Studiet. I Tyskland forsøgte man at
raade Bod paa denne Ulempe ved den
saakaldte »Frankfurter Verständigung« (1882), en
Vedtægt, der blev affattet af Virchow,
Ranke og Kollmann og tiltraadt af saa
godt som alle Tysklands Antropologer. Reglerne
i »Frankfurter Verständigung« er bl. a. fulgte i
en Række beskrivende Kataloger over de tyske
Samlinger, men det lykkedes ikke at skaffe dem
international Gyldighed, og navnlig fastholdt
Franskmændene Broca’s Principper, som dog i
visse Punkter er modificerede af Quatrefages
og Hamy i Crania ethnica (Paris 1882), et af
Hovedværkerne i den moderne A. Broca’s
Elev, Topinard, har i Éléments d’Anthropologie
générale (Paris 1885) søgt at mægle
mellem de franske og tyske Principper, men
hans Bestræbelser i denne Retning mislykkedes,
og Benyttelsen af det rige Materiale, der
efterhaanden har ophobet sig, er endnu forbundet
med store Vanskeligheder. Italieneren Sergi
har søgt at fuldstændiggøre den rent kraniometriske
Metode med kortfattede Beskrivelser
af de forsk. Typer efter det af Linné i
Zoologien indførte Princip og med Benyttelsen af et
kompliceret System af Betegnelser for Typerne,
men hans Forslag har ikke vist sig egnet til
praktisk Anvendelse. De engelske Antropologer
følger nærmest de af Flower angivne
kraniometriske Regler (Catalogue of vertebrated
animals [Part I. Man. London 1879]); men har
for øvrigt i de senere Aar med Held genoptaget
den ældre sammenlignende Anatomis alm.
Metoder (Duckworth, Morphology and
Anthropology [Cambridge 1904]). Den vigtigste af
de Racekarakterer, man har hentet fra
Legemets Dimensioner, er Legemshøjden, om hvilken
der navnlig fra civiliserede Lande foreligger
nøjagtige og vidtløftige Oplysninger saavel m.
H. t. Alder, Køn og Næringsvej som til Racerne.
Som den alm. Middelhøjde betragter man 165
cm. Gennemsnitshøjden for voksne Mænd i
Danmark er 169 cm; i Norge, Sverige og Finland
er den noget større, i de andre europæiske
Lande noget mindre, dog med store provinsielle
Forskelligheder. De mindste Menneskeracer er
Dværgnegrene i Mellemafrika, hvis Højde kun
er omtr. 150 cm, de største er Bantu-Folkene
i Afrika og enkelte Indianerstammer i Amerika,
hvis Højde er over 170 cm. Den Raceejendommelighed,
som til alle Tider har tildraget sig
størst Opmærksomhed, er Hudens Farve, der
navnlig hidrører fra Mængden af de
Farvestoffer, den indeholder. Man kan efter
Hudfarven dele samtlige Menneskeracer i tre store
Grupper: de hvide, hvortil hører samtlige
europæiske og de saakaldte semitiske Folkeslag
i det sydvestlige Asien og Nordafrika, de gule,
hvortil hører samtlige asiatiske Folkeslag med
Undtagelse af Semitterne og Negritoerne paa de
malajiske Øer samt alle amerikanske Stammer,
og de sorte, hvortil hører Afrikanerne,
Australerne og Papouerne; men inden for disse
Grupper er der atter store Forskelligheder.
Haarets Farve er sort hos samtlige Menneskeracer,
alene med Undtagelse af en Del europæiske,
enkelte asiatiske og nordafrikanske
Folkeslag, hvor det er mere ell. mindre lyst i
mange forsk. Nuancer. Haaret er enten glat,
som hos de gule Racer i Asien og Amerika,
ell. bølget, som hos de fleste europæiske
Folkeslag, ell. kruset, som hos Negrene; er
Krusningen meget stærkt udtalt, ser det ud, som om
de enkelte stramt oprullede Lokker er adskilte
ved haarløse Mellemrum (Hottentotterne). Det
enkelte Haar er stedse mere ell. mindre
fladtrykt, mest hos de krushaarede, mindst hos de
glathaarede Racer. Ingen af de talrige andre
Ejendommeligheder, der adskiller Menneskeracerne,
er særlig iøjnefaldende, men navnlig
Hovedets Form har været Genstand for indgaaende
Studium (se Kraniologi). Størst Bet.
har man tillagt Hovedets relative Bredde (se
Breddeindeks), skønt dette Træk i og for
sig ikke har større systematisk Værdi end
adskillige andre. Ogsaa de øvrige Skeletdele har
man studeret med stor Grundighed, medens der
endnu kun foreligger spredte og sparsomme
Oplysninger om Legemets indre Organer hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
