Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antiseptik (Stammen græsk) betyder strengt taget »som modvirker Raaddenskab« - antiseptiske Stoffer (antiseptica) betegner Stoffer, der modvirker Forraadnelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først naaet til klar, uomtvistelig Erkendelse af
efter Lister.
E. A. T.
antiseptiske Stoffer (antiseptica) betegner
efter Ordets Afledning Stoffer, der modvirker
Forraadnelse (σήπω, gør raadden). Da disse
Stoffer tillige modvirker de fleste Gæringer, har
man ogsaa benyttet Ordet Antizymotica (ζύμη,
Surdej). Da der vigtigste Anvendelse af a. S.
er Ødelæggelse af Smitstofferne ved Infektionssygdomme
(som man ved hidrører fra lgn. biol.
Processer som Gæring og Forraadnelse), saa
anvender man a. S. omtr. synonymt med
desinficerende Stoffer (Desinficientia). Da
fremdeles Forraadnelse, Gæring,
Infektionssygdomme beror paa Udvikling
af visse mikroskopiske Svampe (Bakterier), har
man ogsaa anvendt Ordene antibakterielle,
bakteriocide (cædo, jeg dræber)
ell. antimykotiske (μύκης, Svamp)
Stoffer som næsten synonyme med a. S.; men dette
er navnlig for Medicinens og Kirurgiens Vedk.
ikke ganske korrekt, idet en Del a. S. ikke
virker som bakteriedræbende, men ved at berøve
Bakterierne deres Levebetingelser, ell. ved at
ophæve den giftige Virkning af de ved Bakterievæksten
udviklede Stoffer. Til Bestemmelse af
Stoffernes antiseptiske Kraft er man dog
foreløbig især henvist til Forsøg over deres Evne
til direkte at dræbe ell. hemme Udviklingen af
Bakterierne. Man har da sammenlignet
Stofferne i Henseende til den Fortynding, i hvilken
de dræber Bakterierne, og den Tid, der medgaar
dertil, og ad denne Vej har man ved talrige
Laboratorieforsøg søgt at bestemme de forsk.
Stoffers relative antiseptiske Kraft og
opstillet dem i Tabeller derefter. Men dette
sidste lader sig dog vanskelig gøre, idet de forsk.
Bakterier har en forsk. Modstandsevne mod de
forsk. Stoffer, og desuden spiller den Maade,
hvorpaa man lader Stofferne indvirke paa
Bakterierne, det Medium, hvori disse findes, en stor
Rolle. Saaledes viser det sig f. Eks., at et af de
eksperimentelt taget stærkeste a. S. er Sublimat
(Kvægsølvtveklor=HgCO2), idet det i kortest
mulig Tid i meget stærk Fortynding (1:1000)
dræber nogle af de mest sejlivede Bakteriers
Sporer, men i Praksis viser det sig ofte ganske
uvirksomt; saaledes naar Talen er om at
behandle Indholdet af Latriner, hvor Ekskrementernes
kemiske Indvirkning paa Sublimaten
ganske ophæver dennes antiseptiske Indvirkning.
Til disse ejendommelige Forhold, der stadig er
under Bearbejdelse, er det nødvendigt at tage
Hensyn, naar man vil vælge et af de a. S. til
bestemte Formaal, f. Eks. til Desinfektion. Et
andet Hensyn ved Valget af a. S., naar disse
skal bruges i Medicinen ell. Kirurgien, er
Indvirkningen paa det menneskelige (resp. dyriske)
Legeme, idet mange af de paagældende Stoffer
er giftige for Organismen, til Dels i høj Grad.
Saaledes er det nysnævnte Sublimat som de
fleste Kvægsølvforbindelser en stærk Gift. —
Det er en ganske overordentlig stor Mængde
Stoffer, der har antiseptisk Virkning, naar de
anvendes paa rette Maade. Det Stof, der fra
først af har faaet sit Navn knyttet til Navnet
antiseptisk, er Karbolsyren, der i
Fortynding (2 à 5 %) virker kraftig antiseptisk
og desinficerende paa de fleste Bakterier og
disses Sporer. Dernæst maa nævnes
Sublimat, Borsyre, Salicylsyre, af hvilke
Sublimaten er stærkt bakteriocid, medens de to
andre kun er dette i meget ringe Grad,
hvorimod de meget energisk hemmer
Bakterievæksten. Disse fire Stoffer var i lang Tid de
Stoffer, der næsten udelukkende anvendtes i
Medicinen og Kirurgien; men p. Gr. af de
to førstes Giftighed og de to andres forholdsvis
svagere Indvirkning har man i Aarenes Løb
arbejdet paa at finde ny a. S. ell. paa at finde ud
af passende Anvendelsesmaader for gamle
kendte Stoffer, som Klor, Jod, overmangansurt
Kali o. fl., af hvilke navnlig Klor
(i Form af Klorkalk) udmærker sig ved stor
Billighed og en høj Grad af
antiseptisk Kraft saavel eksperimentelt som
praktisk; kun er den for mange ubehagelige Lugt
og den ødelæggende Virkning paa Metaller til
Hinder for dets udbredte Anvendelse i
Medicinen og Kirurgien, medens det som
Desinfektionsmiddel spiller en stor Rolle i Hygiejnen.
Jod dels i ren Skikkelse, dels som Jodoform
har i Kirurgien en udbredt Anvendelse,
Alun, eddikesur Lerjord, Kobbervitriol,
Jernvitriol, Helvedessten,
Klorzink m. fl. Metalsalte finder paa forsk.
Maade Anvendelse, dels som a. S. i Medicinen
og Kirurgien, dels som desinficerende Stoffer i
Hygiejnen og i Teknikken. Af Metalsaltene har
navnlig den eddikesure Lerjord og
Helvedesstensopløsningen et gammelt Ry som udmærkede
Saarvande, medens det først er efter
Antiseptikkens Opkomst, at det er fastslaaet, at de har
denne gode Indvirkning paa Saarene ved deres
Virkning som a. S. De Ulemper, der klæber ved
de fleste a. S., naar de anvendes i Medicinen og
Kirurgien, nemlig Giftighed paa den ene, svag
Virksomhed paa den anden Side, har medført
Bestræbelser efter at finde ugiftige, kraftige a. S.
uden ubehagelig Lugt ell. andre ubehagelige
Egenskaber og til rimelig Pris. Disse Stoffer har
man navnlig søgt at udvinde af Kultjæren, der
i og for sig er et anvendeligt Antiseptikum. De
anvendte Stoffer er dels forsk. Kulbrinter og
disses Afledningsstoffer: Naftalin (C10H8) og
Naftol (C10H7.OH), Benzol (C6H6) og
Resorcin (C6H4.[OH2]), dels de foruden
Karbolsyren i Kultjæren forekommende Fenoler,
navnlig Kresol med dennes forsk. Blandinger
og Omdannelser (Kreolin, Lysol, Desinfektol
o. fl.), der væsentlig bestaar i
Sammenblanding af Kresol o. a. Fenoler med
Sæbe og Harpiks (et lgn. Stof var det for mange
Aar siden og endnu i Frankrig anvendte
Coaltarsaponiné, en Blanding af alm. Kultjære med
Sæbe). Fremdeles maa nævnes, at de fleste
æteriske Olier og Balsamer samt
Alkohol virker antiseptisk; dog anvendes disse
mindre i Medicinen og Kirurgien. Det samme er
Tilfældet med koncentrerede Saltopløsninger
og Sukkeropløsning i Sirupkonsistens.
Et meget vigtigt a. S. er kogende Vand,
som efter en vis Tids Indvirkning dræber
den største Mængde Bakterier og disses Sporer,
navnlig de fleste sygdomvækkende Former.
Brintoverilte (H2O2), i Opløsning betegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
