Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antiformin, et Patentpræparat der anvendes særlig som Rensnings- og Desinfektionsmiddel - Antifrasis (gr.), Modsigelse, Indvending; ironisk Talefigur - Antifriktionsmetal (fr.), hvidt Metal (Hvidgods) - Antigen. Herved forstaas i Immunitetslæren et Stof der giver Anledning til Dannelse af Antistoffer (»Immunstoffer«) - Antigna, Jean Pierre Alexandre, fr. Maler (1817-1878) - Antigo, By i U.S.A., Stat Wisconsin - Antigone, var efter det gr. Sagn en Datter af Thebens Konge Oidipus - Antigonetrane, se Traner - Antigonos, 1) ell. Kyklops, en af Alexander den Store's Generaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig som Rensnings- og Desinfektionsmiddel
p. Gr. a. sin meget stærkt opløsende Evne over
for alt organisk Væv, bl. a. ogsaa Bakterier, og
er derfor blevet meget anbefalet til Rensning
af Kar og Beholdere i Bryggerier etc. I
Bakteriologien har Præparatet særlig faaet Anvendelse,
fordi det ikke angriber Tuberkelbaciller
(og andre »syrefaste« Baciller), medens alt andet
organisk Væv hurtigt bliver opløst. Det egner
sig derfor godt til at frigøre sparsomme
Tuberkelbaciller, hvor disse forekommer i Væv og
ved alm. Undersøgelse let unddrager sig
Iagttagelsen. Ogsaa er det herved muligt at
rendyrke Tuberkelbaciller fra saadant med
andre Mikrober stærkt inficeret Væv (Uhlenhuth).
O. T.
Antifrasis (gr.), Modsigelse, Indvending;
ironisk Talefigur, hvor Ord ell. Begreber bruges
i den modsatte Bet. af den sædvanlige.
Antifriktionsmetal (fr. métal pour les collets),
hvidt Metal (Hvidgods), i Maskinteknikken
Betegnelse for en Række indbyrdes beslægtede
Legeringer, der i Berøring med andre Metaller,
selv under et betydeligt Tryk, kun skal udvise
en yderst ringe Gnidningsmodstand, og som
Følge deraf ofte benyttes som Pandemetaller
(s. d.).
E. Th.
Antigen Herved forstaas i Immunitetslæren
et Stof, der efter Indbringelse i Organismen
(som oftest med Omgaaelse af Mave-Tarmkanalen,
altsaa indbragt direkte i Blodkarrene, i
Vævene ell. i Legemets Hulrum: Brysthule,
Bughule, Led) giver Anledning til Dannelse af
Antistoffer (»Immunstoffer«), der er rettede just
mod det indførte A. Næsten alle kemisk, vel
karakteriserede Substanser, f. Eks. Syrer,
Baser, Salte etc., herunder ogsaa meget virksomme
Stoffer, som Alkaloider, er ikke A. Som Eksempler
paa typiske A. kan nævnes 1) bakterielle
Toksiner (f. Eks. Difteritoksin, Stivkrampetoksin)
og dyriske Toksiner (Slangegift, forskellige
Leddyrs Gifte etc.). Disse fremkalder
Dannelse af specifike Antitoksiner (se under
Antistof), 2) artsfremmede Æggehvidesubstanser,
der ofte er ugiftige ell. kun lidt giftige. Disse
frembringer en Række forskellige Antilegemer:
Præcipitin, Cytolysin, anafylaktisk og
komplementbindende Antistof, Agglutinin, Opsonin,
resp. Tropin, Antiaggressin. De under 1) nævnte
er i vandig Opløsning forholdsvis lidet
modstandsdygtige over for høj Temp. (50—55° ell.
derover), de under 2) nævnte er gennemgaaende
mere resistente. Om et Stof er et A., kendes
alene paa, om det i den dyriske Organisme er
i Stand til at frembringe et mod sig selv rettet
Antistof.
O. T.
Antigna [ãti↱nja], Jean Pierre
Alexandre, fr. Maler, f. 2. Maj 1817 i Orléans,
d. 26. Febr 1878. I Paris, hvortil han kom 1836,
blev han undervist af Norblin og senere af
Delaroche. Medens han i Beg. særlig syslede
med kirkelige Sujetter, vendte han sig, midt i
1840’erne, til Skildring af de fattige Klassers
Liv og skabte en Række Arbejder, mørke i
Farve, skarpe i Karakteristik, prægede af dyb
Pessimisme, der virkede som sociale Indlæg.
Er hans Navn end særlig knyttet til disse Emner,
har han dog ogsaa, senere, skabt en Række
Genrebilleder af lysere Stemning og lysere
Kolorit: Barnet og den nøgne Kvindeskikkelse
blev ret hyppige Emner for hans Pensel.
Adskillige af hans Arbejder findes i fr.
Provinsmuseer: »Stormen« i Museet i Avignon,
»Episode fra Vendéekrigen« i Bordeaux-Museet;
»Ildebranden« (1850) kom til Luxemburg. (Litt.:
P. Leroy, Alex. A., peintre [Orléans 1892]).
A. Hk.
Antigo [än↱tigou], By i U. S. A., Stat Wisconsin,
ligger 227 km N. f. Madison ved Floden Eau
Claire og ved Banen fra Milwaukee til
Ashland. (1910) 7196 Indb.
Antigone [gr. -↱gone.], var efter det gr. Sagn
en Datter af Thebens Konge Oidipus og fik sin
Lod af den ulykkelige Skæbne, som fulgte hans
Slægt. Efter den ældre Form af Sagnet var hendes
Moder Euryganeia, som Oidipus havde ægtet,
efter at Iokaste, hans egen Moder, som han
ukendt med Slægtskabet havde taget til Hustru,
havde dræbt sig selv. De attiske Tragediedigtere
lader hende derimod tillige med hendes
Søskende Ismene, Eteokles og Polyneikes være
avlet med Iokaste; herved føjer de et nyt Led
til Slægtens Brøde og motiverer yderligere
dens gruelige Skæbne. Da Oidipus, efter at have
lyst Forbandelse over sig selv og stukket sine
Øjne ud, hvileløs drager i Landflygtighed, er
A. den eneste af de Børn, han har avlet i
Blodskam, som følger ham. Hun ledsager ham til
Kolonos, hvor han dør i Fred. Siden vender
hun tilbage til Theben og begraver, trods Kong
Kreon’s (Iokaste’s Broders) Forbud, Liget af
sin Broder Polyneikes, der er faldet i Tvekamp
med Eteokles. Til Straf bliver hun levende
begravet; men Kreon’s Søn Haimon, der elsker
hende, dræber sig selv ved hendes Lig.
Saaledes foreligger Sagnet udformet hos Sofokles,
hvis Tragedier Oidipus og Antigone er
bevarede; i noget afvigende Form var det
fremstillet i tabte Værker af Euripides og senere
Tragikere.
C. B.
Antīgonetrane, se Traner.
Antigonos, 1) med Tilnavnet Monofthalmos
(»den enøjede«) ell. Kyklops, en af
Alexander den Store’s Generaler, fik 333 f. Kr.
Statholderskabet over Storfrygien, hvortil der
efter Alexander’s Død (323) blev føjet Lykien
og Pamfylien. Da han satte sig op imod
Rigsforstanderen Perdikkas, maatte han flygte (322)
til Antipatros, der tilbagegav ham hans
Statholderskab og udnævnte ham til Anfører over
Tropperne i Vestasien, i hvilken Stilling han
tvang Føreren for den myrdede Perdikkas’
Tilhængere, Eumenes, til at indeslutte sig i
Klippefæstningen Nora og gjorde sig til Herre over
hele Lilleasien (319). Mod den efter Antipatros’
Død udnævnte ny Rigsforstander, Polysperchon,
forenede A. sig med Kassandros og Ptolemaios,
besejrede hans Flaade ved Byzantion (318) og
nødte Eumenes til at trække sig tilbage til
Østasien. Vel tabte han to Slag imod ham; men
Argyraspiderne, der havde mistet deres
Hustruer og Ejendele, udleverede ham Eumenes,
der blev henrettet, og A. stod snart som
Anfører for hele Østens Krigsmagt og Herre over
Asien. Seleukos, som han havde fortrængt fra
Babylon, forbandt sig imidlertid (315) med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
