- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
809

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anticyklon (gr.) et Vindsystem - antidatere, d.s.s. antedatere - Antidikomarianitter (gr.), dem, der mener, at Maria fødte Børn efter at have født Jesus - Antidoron (gr.) det signede Brød, i den gr.-kat. Kirke - Antidotum (gr.), Modgift - antidrom (gr.) betyder »modløbende«; Udtrykket anvendes i den botaniske Morfologi - Antietam, Biflod til Potomak i U.S.A. - Antifanes, Forfatter, virkede i Athen i 4. Aarh - Antifates, hedder hos Homer Kongen over det eventyrlige Jættefolk Laistrygonerne - Antifebrilia, Lægemidler mod Feber - Antifebrin, se Acetanilid - Antifellos, oldgr. skønt beliggende Stad paa Sydkysten af Lykien i Lilleasien - Antifermenter. Funktioner, der paa specifik Maade er rettede imod Fermentfunktioner - Antifilos, gr. Maler fra Ægypten; han levede paa Alexander den Store's Tid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betinget af en noget nedadgaaende Bevægelse af
Luften i A.’s Kerne. Denne Nedsynkning af
Luften er Aarsag til de for A. karakteristiske
Vejrforhold, nemlig ringe Nedbør og som Regel
klart Vejr. Vinden er som Regel kun svag i
A.’erne. P. Gr. a. Jordrotationen bliver Luften,
idet den strømmer ud fra det høje Lufttryk,
paa den nordlige Halvkugle afbøjet til højre (paa
den sydlige til venstre), hvorved Udstrømningen
foregaar i Baner, der hos os giver et fuldt
udviklet anticyklonalt Vindsystem Udseende af
en til højre drejet Spiralbevægelse.

A.’ernes Opstaaen er nøje knyttet til Dannelsen
af de høje Luftryk, der udgør deres Kerne, og de
anticyklonale Egenskaber er udviklede efter
Arten af det høje Lufttryk. Er dette kun til Stede
som det højeste Lufttryk mellem to ell. fl. lave
Lufttryk (Cykloner), har den tilsvarende A. ikke
særligt udprægede anticyklonale Egenskaber.
Er det høje Lufttryk derimod et Hovedfænomen
i den atmosfæriske Tilstand, saaledes at det har
en selvstændig Bevægelse hen over Jordoverfladen,
er A.’s Egenskaber som Regel stærkt udviklede.

Paa visse Steder af Jorden, hvor Overfladens
Beskaffenhed ell. Stedets Beliggenhed
begunstiger Dannelsen af et højt Lufttryk, findes
hyppigt stationære og i visse Retninger udprægede
A.’er (f. Eks. Sibirien om Vinteren med roligt,
klart Vejr og Frost, og Havet omkr. Azorerne,
hele Aaret med overvejende klart og varmt
Vejr).
D. la C.

antidatere, d. s. s. antedatere.

Antidikomarianitter [↱an-] (gr.), betyder egl.
Marias Modstandere, men bruges om
dem, der mener, at Maria fødte Børn efter at
have født Jesus.

Antidoron [gr. -↱ti-], det signede Brød, som
i den gr.-kat. Kirke uddeles af Præsterne til alle
Kirkegængerne ved Slutningen af Kommuniongudstjenesten
(»Liturgien«). Maa ikke forveksles
med det hellige Brød (ἅγιος ᾄρτος), som kun
uddeles til Kommunikanterne.

Antidotum (gr.), Modgift.

antidrom (af gr. ἀντι, imod, og δρόμος, Løb)
betyder »modløbende«; Udtrykket anvendes i
den botaniske Morfologi for at betegne en
saadan Stilling af et Akseorgans (spredte) Blade,
at den Skruelinie, som kan tænkes at forbinde
dem, gaar i modsat Retning af Bladskruen
paa en anden Akse. Hos tokimbladede Vækster
er det saaledes en Hovedregel, at andet
Forblads Akselknop er a. med Moderaksen. Dette
vil altsaa sige, at dersom Moderaksens
Bladskrue gaar til højre, gaar den Skruelinie, efter
hvilken det andet Forblads Akselknop har sine
Blade ordnede, til venstre. For den teoretiske
Forklaring af den Blomsterstand, som kaldes
en Svikkel, i hvilken to paa hinanden
følgende Blomster altid er a. indbyrdes, er den
nævnte Sætning om andet Forblads Knop af
Vigtighed. (Se homodrom).
V. A. P.

Antietam [än↱ti.təm], Biflod til Potomak i
U. S. A., Stat Maryland, bekendt fra det blodige
Slag 16. og 17. Septbr 1862 imellem
Unionstropperne under Mac Clellan og de
konfødererede under Lee, som endte med de sidstes
Tilbagetog.

Antifanes [gr. -↱fane.s]. en af den »mellemste«
Komedies frugtbareste og betydeligste
Forfattere, virkede i Athen i 4. Aarh. f. Kr.
Fragmenterne er samlede i Meineke’s fragm. comic.
Graec.
(Berlin 1839—57) og i Kock’s com.
Atticorum fragm.
(Leipzig 1880—88).
K. H.

Antifates [gr. -↱fate.s], hedder hos Homer
(Odysseen 10. Sang, V. 80—132) Kongen over det
eventyrlige Jættefolk Laistrygonerne, der er
Menneskeædere. Da Odysseus kommer til deres
Land, sender han, som han plejer, tre af sine
Mænd ud for at spejde. A. æder straks den ene
af dem, og idet han med sit Folk forfølger de to
andre, overrasker han Odysseus’ Flaade, som
han tilintetgør — paa eet Skib nær, Odysseus’
eget, som denne forsigtig havde fortøjet uden
for Havnen.
C. B.

Antifebrilia, Lægemidler mod Feber.

Antifebrin, se Acetanilid.

Antifellos, oldgr. skønt beliggende Stad paa
Sydkysten af Lykien i Lilleasien, opr. vistnok
sammenhørende med det længere inde i Landet
liggende Fellos. Fra Byen dreves bl. a.
Svampefiskeri. Navnet er endnu bevaret i
Andifilo, paa den gamle Bys Plads. Der findes
bl. a. Rester af et Teater.
H. A. K.

Antifermenter. Funktioner, der paa specifik
Maade er rettede imod Fermentfunktioner.
Undertiden bruges ogsaa Udtrykket Fermentgifte.
Man kender en Række naturligt forekommende
A. i Blodserum og Vævvædsker, saaledes
Antipepsin, Antitrypsin, Antiurease,
Antiløbe, Antithrombin i Serum,
Antikatalase i Væv. Ved Siden af disse lader
sig kunstigt fremkalde et stort Antal specifike
A. ved Indsprøjtning paa Dyr af Fermenter
(saaledes foruden de nævnte, allerede naturligt
forekommende, tillige Antilipase,
Antiemulsin, Antiinvertin, Antiamylase
o. s. v.). A. kan ikke isoleres, men maa
anvendes i den Vædske (Blod, Vævvædske),
hvori de forekommer; som Tegn paa deres
Tilstedeværelse har man kun Hæmningen af
Funktionen af det Ferment, hvorimod det specifike
A. er rettet. Der hersker Uenighed om,
hvorvidt de naturligt forekommende og de kunstigt
(som Reaktion mod Indsprøjtning af Fermenter)
fremstillede A. er identiske. Ej heller er der
fuld Klarhed over Virkemaaden, navnlig om A.
er rettet direkte mod Fermentet ell. mulig mod
Substratet, saaledes at Substratet vanskeligere
angribes af Fermentet. Rimeligvis forekommer
begge Muligheder. I mange Tilfælde bestaar
A.’s Virkning ikke i en Ophævelse af Fermentfunktionen,
men i et langsommere Forløb af
Processen, saaledes at Enderesultatet bliver
ens, hvad enten A. er til Stede ell. ikke og
kun Tiden, hvori Resultatet naas, er forskellig.
Paa uspecifik Maade kan Fermentvirksomhed
hæmmes ell. helt forhindres af mange
Substanser; disse benævnes Paralysatorer og
maa holdes ude fra A.
O. T.

Antifilos, gr. Maler fra Ægypten; han levede
paa Alexander den Store’s Tid, samtidig med
Apelles, med hvem han rivaliserede i Berømmelse,
men ikke naaede i kunstnerisk Dybde.
Hans Kunst karakteriseres ved Lethed og
Behændighed i Brug af de maleriske Midler. Hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free