Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antenor, oldgr. Billedhugger og Bronzestøber, levede i Athen c. 550-500 f. Kr. - ante omnia (lat.), fremfor alt - Antependium ell. Antemensale - antepenultima (lat.) - antepilani, Romersk militær Fællesbenævnelse - anteponere (lat.), stille foran - Antequera, By i Sydspanien, Prov. Malaga - Antéros (gr.) »Genkærlighed«, Søn af Ares og Afrodite - antesignani (lat) Benævnelse paa visse Dele af den romerske Legion - ante tubam trepidare (lat.), »at ryste, førend Kampsignalet lyder« - Antevérsio (lat.), Hældning fremefter - Anth- (Ord, som ikke findes under Anth-, maa søges under Ant-) - Anthelmintika (gr.), Midler til at fremme Afgangen af Indvoldsorme fra Tarmen (se Ormesygdomme) - Anthem, en Mellemting mellem Motet og kirkelig Kantate - Anthemios fra Tralleis, fremragende græsk Arkitekt og Mekaniker, der levede paa Kejser Justinian's Tid - Anthemis, se Gaaseurt - Anthemius, Flavius, vestromersk Kejser (467-72), fra Galatien - Anthera, (bot.) Betegnelse paa en Støvknap - Anthericum, se Edderkopurt - Antherldium, se Sædgemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æresstatuer af Harmodias og Aristogeiton, som
ved Drabet af Hipparchos befriede Athen fra
Peisistratidernes Tyranni. Statuerne rejstes paa
Torvet, men bortførtes senere af Perserne og
bragtes først i Alexander den Store’s Tid
tilbage. I Mellemtiden var en lgn. Gruppe til
Erstatning udført af Kritias og Nesiotes. En
Gruppe, nu i Museo nazionale i Neapel, er
antagelig Kopi efter disses Arbejde. Derimod er
et Fodstykke med A.’s Navn og en hertil
hørende original Kvindefigur fundet i
»Persergruset« paa Athens Akropolis (se Fig.).
H. A. K.
ante omnia (lat.), fremfor alt.
Antependium ell. Antemensale
(middelalderlig Latin), en kunstnerisk udsmykket Tavle
af Metal ell. Træ, ell. et broderet Tæppe, som
i middelalderlige Kirker stundom dækker
Alterbordets Forside. De kan være overordentlig
kostbare. Det berømteste er Pala d’oro i
Markuskirken i Venedig; et andet fra 9. Aarh. er i
S. Ambrogio i Milano; Henrik II skænkede et
kostbart, gyldent A. til Domkirken i Basel (nu
i Paris). Flere middelalderlige A. af drevet og
forgyldt Kobber fra danske Landsbykirker
gemmes i »Nationalmuseet«.
H. A. K.
antepenultima (lat.), den tredie sidste Stavelse
i et Ord.
antepilani var hos Romerne Fællesbenævnelse
for de to Grupper Legionssoldater hastati og
principes; se Legion.
H. H. R.
anteponere (lat.), stille foran.
Antequera [antæ↱kæra], Romernes
Antiquària, By i Sydspanien, Prov. Malaga, ligger
ved venstre Bred af Guadalhorce 35 km N. f.
Malaga og 900 m o. H. (1900) 21750 Indb. A.
har mange gamle gejstlige og verdslige Bygninger
af monumental Karakter. A. driver Fabrikation
af uldne Stoffer, der udmærker sig baade
ved Finhed og Farve, har mange Garverier
og Silkevæverier og driver nogen Handel med
Sydfrugter, Olie og Orseille. A.’s Befolkning
bestaar for en stor Del af Hidalgos, bl. hvilke
endnu i den nyere Tid Blodhævnen var alm.
I Omegnen brydes gode Bygningssten, navnlig
broget Marmor. Om Romertiden minder endnu
en Bue af et Herkules-Tempel paa Torvet og
Ruinerne af en Castrum paa en Høj i
Nærheden af Byen. A. blev 712 besat af Araberne,
men atter frataget disse 1410 af Infanten
Ferdinand, den senere Konge af Aragonien.
H. P. S.
Anteros [lat. ↱ant-] (gr.) »Genkærlighed«, Søn
af Ares og Afrodite, Broder til Eros, hvis
Legekammerat han er efter den senere Oldtids
Forestilling. De to Brødre havde fl. St. i Hellas
fælles Altre, nævnes stundom jævnsides hos
Digterne og afbildes tit sammen, stundom
legende, stundom kæmpende med hinanden som
Medbejlere.
C. B.
antesignani (lat.: »de foran Fanerne
staaende«), Benævnelse paa visse Dele af den
romerske Legion i Republikkens Tid. A. betegner
hos Cæsar et letbevæbnet, Elitekorps, der
anvendtes uden for den egl. Slagorden, men
bruges af andre Forfattere om de Afdelinger, der
efter den ældre Ordning af Legionen regelmæssig
stod forrest (hastati). Hvorledes disse kan
betegnes som »foran Fanerne«, er ikke helt
opklaret.
A. B. D.
ante tubam trepidare (lat.), »at ryste, førend
Kampsignalet lyder«, ɔ: at blive bange, før der
er Tale om Fare.
Anteversio (lat.), Hældning fremefter, f. Eks.
A. uteri, Livmoderens Hældning fremefter.
Anth- (Ord, som ikke findes under Anth-,
maa søges under Ant-).
Anthelmintika (gr.), Midler til at fremme
Afgangen af Indvoldsorme fra Tarmen (se
Ormesygdomme).
Anthem [↱änþəm], en for England
ejendommelig Musikform, hvortil Teksten bestaar af
Bibelsprog, nærmest en Mellemting mellem Motet
og kirkelig Kantate. A. er opr. afledet af og
har vel været ensbetydende med Antihymne
ell. Antifoni, har altsaa været en Art Vekselsang,
indtil Henry Purcell (1658—95) og efter
ham Händel gav A. dens senere bibeholdte
Form, med de bredt anlagte og polyfont
udarbejdede Kor, de dermed afvekslende Solosatser
og den fulde Instrumentalledsagelse. Navnlig
Händel har skabt Mesterværker i denne
Kunstform; en indgaaende Undersøgelse af disse
findes i Chrysander, »Händel« I, S. 459 ff.
S. L.
Anthemion (gr., af ἄνθος, Blomst) er i antik
Bygningskunst et Ornamentbaand af stiliserede,
oprette Blomster (Lotos og Palmetter), der
anvendes til Udsmykning paa Søjlens øverste Del,
Kapitæl ell. Gesims, især i ionisk og korintisk Stil.
Ligeledes ses det jævnlig som dekorativt Led paa
malede Vaser.
H. A. K.
 |
| Anthemion og Mæander. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
