Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anordning var før Grundloven et Navn for de af Kongen givne Retsforskrifter ell. Love - anorganisk (gr.), uorganisk, livløs - anormal (af gr), stridende mod det normale - Anortit, se Feldspat - Anortoklas, se Feldspat - Anortosit, se Gabbro - Anosmi, Mangel paa Lugtesans - Anous, se Terner - Anpartsskyldforhold (lat.) - Anping, Havneby paa den japanske Ø Formosa - Anquetil-Duperron 1) Abraham Hyacinthe, fr. Orientalist (1731-1805) - Anquetil-Duperron 2) Louis Pierre, fr. Historiker (1723-1806)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlovens § 25 hjemlede ekstraordinære
Lovgivningsmyndighed udøves i Form af foreløbige
Love. Hvilke Retsforskrifter der gyldigt kan
gives ved administrative A., og hvilke der kun kan
gives ved Lov, kan ikke for alle Tilfælde
afgøres ved en alm. Regel. Dog staar det fast, at
en Regel, der siden Grundlovens Indførelse
formelt er hjemlet ved Lov, ikke siden kan ændres
uden ved ny Lov, medmindre Loven selv
hjemler det, hvorimod vel nærmere Forskrifter om
Gennemførelsen af Loven, der ikke strider mod
denne, kan gives ved A. Med Hensyn til
Bestemmelser, givne før Grundloven, vil
Spørgsmaalet ofte kunne stille sig tvivlsommere, jfr.
foran, men ligesom Lovgivningsmagten altid kan
fastslaa Grænsen for Administrationens Myndighed
til at give A., saaledes vil ogsaa Domstolene
iflg. Grl.’s § 72 efter Omstændighederne have
at afgøre, om en udstedt A. gyldigt har kunnet
gives, f. Eks. i H. t. Grl.’s § 27, der giver
Administrationen Ret til at meddele saadanne
Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, der iflg.
de før 5. Juni gældende Regler er i Brug. Se i
øvrigt Lov.
Iflg. Lov 25. Juni 1870 bliver enhver A. at
indrykke i Lovtidende, se Bekendtgørelse.
I Norge bruges siden Grl. af 1814 A. officielt
alene om de provisoriske A., som Kongen iflg.
Grl.’s § 17 kan give om Handel, Told, Næringsveje
og Politi, hvilke ikke maa stride mod de
af Stortinget givne Love og kun gælder til
næste Storting.
K. B.
anorganisk (gr.), uorganisk, livløs. —
Anorganologi, den Videnskab, der behandler
det anorganiske.
anormal (af gr., benægtende ἀ og latinsk
nórma), stridende mod det normale, bruges i
St. f. anomal og abnorm.
Anortit, se Feldspat.
Anortoklas, se Feldspat.
Anortosit, se Gabbro.
Anosmi, Mangel paa Lugtesans, ell.
ufuldstændig Udvikling af denne, skyldes enten
Mangelen af Lugtenerven (Nervus olfactorius) ell.
sygelige Forandringer i Næsens Slimhinde, men
kan ogsaa være Følgen af en Hjernesygdom.
A. F.
Anous [↱a´nous], se Terner.
Anpartsskyldforhold (lat.: obligatio pro
rata). Om A. taler man, naar fl. er berettigede
til at faa ell. fl. forpligtede til at yde sin Del
af en Ydelse, der fremtræder som en Helhed.
Saadanne A. kan opstaa ved Aftaler rettede
derpaa; og det maa erindres, at hvis fl. i
Forening lover en Pengeydelse, bliver de, naar blot
intet modsat aftales, ifølge gældende Retssædvane
solidarisk ansvarlige, de hæfter »een for
alle og alle for een« (se solidarisk). Derfor
vil et A. m. H. t. Penge i Reglen opstaa paa
andre Maader; med fl. Kreditorer f. Eks.
ved, at fl. saadanne faar Udlæg jævnsides i
samme Fordring, ell. ved, at en Fordring
overdrages til fl., og med fl. Debitorer f. Eks.
ved Arv, naar Gælden fordeles efter hver
Arvings Part. Undertiden taler man om et
Samfordringsskyldforhold ell. nødvendigt litis
consortium (se Procesfællesskab); det
foreligger, naar de fl. Debitorer maa virke sammen
for at yde det fordrede (f. Eks. udføre et
Arbejde i Forening) ell. levere en enkelt Ting
(en Ko, et Maleri), hvor Ydelsen altsaa ikke
kan ske delvis af hver for sig, og man omvendt
ikke kan ell. ikke vil paalægge den enkelte at
udføre den. Det forekommer fremdeles, hvor de
flere Kreditorer af tilsvarende Grunde kun i
Forening kan udøve Retten. Ved det sædvanlige
A. foreligger der i Virkeligheden en Række
mindre, obligatoriske Retsforhold, og det fælles
er alene et Fællesskab i Oprindelsen. Dette
har den praktiske Ret., at fl. Kreditorer kan
sagsøge og fl. Debitorer sagsøges ved et
Søgsmaal under eet (se Kumulation).
V. B.
Anping, An-ping, Havneby paa den
japanske Ø Formosa, ligger paa Øens Sydvestkyst
10 km V. f. Tainan, hvis Havneplads den er.
A. er Frihavn.
M. V.
Anquetil-Duperron [ãkö↱til-dypæ↱rǡ], 1)
Abraham Hyacinthe, fr. Orientalist (1731—1805),
yngre Broder til L. P. A., studerede
først i Paris østerlandske Sprog, navnlig
Hebraisk, men ogsaa Arabisk og Persisk. Af Lyst
til at lære Indien og særlig Zoroaster’s Religion
gennem Parsernes hellige Bøger at kende, tog
han 1754, for at komme til Indien, Tjeneste som
menig Soldat, befriedes dog for Krigstjenesten
og fik Kongens Understøttelse til Rejsen ved
Velynderes Hjælp. 1755—61 gennemrejste han en
stor Del af Indien og opholdt sig mest i Surat,
hvor han fik de parsiske Præster til at
oversætte deres hellige Bøger for ham, saa godt de
formaaede, ligesom ogsaa til at overlade ham
en Del Haandskrifter, som han hjembragte til
Frankrig 1762, og som nu findes paa
Nationalbiblioteket i Paris. 1771 udgav han i Paris
under Titelen Zend-Avesta en Oversættelse af
Vendidad o. a. af Parsernes hellige Bøger med
en Indledning om sine Rejser og Undersøgelser.
Den vakte stor Opsigt i hele den lærde Verden,
da man kun kendte Zoroaster’s Lære fra de
tarvelige, spredte Efterretninger, der findes hos
Oldtidens Forfattere, og fra nogle Muhammedaneres
temmelig upaalidelige Oplysninger,
hvilke i øvrigt med megen Omhu var samlede
af Hyde. A. har indlagt sig store Fortjenester
af Videnskaben ved at bryde en helt ny Bane,
men hans Oversættelse er meget mangelfuld,
hvilket dog ikke saa meget er hans Skyld som
hans Hjemmelsmænd Parsernes, hvis Kendskab
til deres gamle hellige Sprog var meget mangelfuldt.
A. har ogsaa udg. en lat. Oversættelse af
den persiske Oversættelse af Upanishaderne
(1801—02). Han var Tolk i de østerlandske Sprog
ved det store Nationaltrykkeri i Paris og levede
hele Revolutionstiden i Paris, fordybet i sine
Studier.
V. S.
2) Louis Pierre, fr. Historiker (1723—1806),
var ved Revolutionens Udbrud Præst i
La Villette ved Paris og sad under Terrorismen
fængslet 1793—94. Da Napoleon oprettede
Instituttet, blev A. Medlem deraf og blev tillige
ansat i Udenrigsministeriets Arkiv. Som
Historiker blev han særlig kendt, ved Histoire civile
et politique de la ville de Rheims (3 Bd, 1756—57)
og L’esprit de la ligue (3 Bd, 1767). Hans
store Værk Histoire de France depuis les
Gaules jusqu’à la fin de la monarchie (14 Bd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
