Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annaler, Indtægt til Bispen af hver ledig Præbende - Annecy, Hovedstad i det fr. Dept. Haute-Savoye - Annecy-Søen, en smuk Sø i Dept. Haute-Savoye - Anneks, ved et Præstekald af fl. Sogne - Annekscelle (bot.) - Anneksgods, Præstegaarde - Anneksion - Annekskirke, se Anneks - annektere (af lat), føje til, forene med, indlemme, tilegne sig - Annenkov, Michael Nikolajevitsch, russ. General (1835-99)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun af de Embeder, hvortil Paven havde reserveret
sig Besættelsesret; men Bonifacius VIII
gjorde A. til en regelmæssig Afgift, bestaaende
i et helt ell. et halvt Aars Indtægter af hvert
Embede, i det mindste, hvor Paven havde
Kaldsret. Dette vakte Uvillie, og efter
Konstanz-Mødet bortfaldt A. for alle lavere Embeders
Vedkommende.
H. O.
Annecy [an↱si], Hovedstad i det fr. Dept.
Haute-Savoye, ligger 35 km S. f. Genève, 448
m o. H. ved Søen A. og ved Jernbanen fra
Aix-les-Bains i en meget smuk Egn. A. er Sæde
for en Biskop og har (1906) 10763 Indb., driver
Bomulds- og Lærredsvæveri samt Papirfabrikation
og har et berømt Klokkestøberi. Domkirken
er fra 16. Aarh., Biskoppens Palads fra
18. Aarh., og Slottet, tidligere Residens for
Greverne af Genevois, nu Kaserne, er bygget i 14.—16.
Aarh. Der er et offentligt Bibliotek og forskellige
videnskabelige Samlinger; i Parken staar
en Statue for Kemikeren Berthollet, som er
født i Nærheden. A. var i 10. Aarh. Greverne
af Genevois’ Hovedstad og gik 1401 over til
Greverne af Savoyen; 1860 kom Byen under
Frankrig ved Annekteringen af Savoyen.
Bispesædet flyttedes efter Reformationen i Genève 1535
fra denne By til A.
G. Ht.
Annecy-Søen [an↱si], en smuk Sø i Dept.
Haute-Savoye, skylder sit Navn til Byen Annecy,
som ligger ved den nordøstlige Ende, hvor Søen
udsender sit Afløb, Thiou, der gennem Fier gaar
til Rhone. Søen er 14 km lang, 1—3 1/2 km bred,
indtil 62 m dyb og ligger i en Højde af 446 m
o. H., omgivet af Enge, Vinplantninger,
Landsbyer og Slotte samt høje Bjerge, af hvilke
Tournette hæver sig til 2357 m. En Damper befarer
Søen. A. indeholder Rester af Pælebygninger.
G. Ht.
Anneks kaldes, naar et Præstekald bestaar af
fl. Sogne, det Sogn, der er forbundet med et
andet Sogn (Hovedsognet) (hvilket sidste er det,
der nævnes først i Embedets Navn, og i hvilket
Præsten som Regel bor), samt den i dette Sogn
beliggende Kirke. Allerede i Christian III’s
Kirkeordinans nævnedes det, at der var Sogne
i Riget, hvor der hverken var saa meget Folk,
ell. som var saa rundelig forsørgede, at hvert
kunde holde sin Sognepræst, saa at en
Sognepræst nødtes til at tjene mange Sogne. For at
en Præst imidlertid ikke skulde faa flere
Kirker, end han til Gavns kunde betjene,
anbefaledes det i Ordinansen at lægge flere
Sogne sammen til eet Sogn, en Fremgangsmaade,
der ogsaa blev fulgt, saa at man endog
har Eksempler paa, at Kirker af denne Grund
er blevne nedrevne. Snart kom man dog ind paa
at bevare den gamle Sogneinddeling ved
Oprettelsen af A., dog at ingen Præst paa denne
Maade maatte faa fl. end tre Kirker at forsørge
uden aabenbar Nød. Som Regel er der nu til
et Hovedsogn kun knyttet eet A.; men der findes
dog endnu i Danmark c. 35 Tresogns-Pastorater,
særlig i Jylland. Tendensen er i den senere Tid
gaaet i Retning af annekterede Sognes
Adskillelse. Paa den anden Side er der i de senere
Aar opført en Del Filialkirker i de gamle Sogne;
samtidig er dog paa de fleste St. — særlig
hvor der herved er opstaaet Trekirkepastorater
— den kirkelige Betjening blevet forøget ved
Oprettelse af faste Kapellanier. — Hvor en
Præst har to Kirker at betjene, skal der som
Regel skiftevis i hver af disse hver anden
Søn- ell. Helligdag holdes Førsttjeneste, og hver
anden Søn- ell. Helligdag Sidsttjeneste; men hvor
tre Kirker kun har een Præst, holdes der hver
tredie Søn- ell. Helligdag Førsttjeneste og hver
tredie Søn- ell. Helligdag Sidsttjeneste i hver af
disse. Paa den Søn- ell. Helligdag, paa hvilken
Præsten herefter ikke kom til at holde
Gudstjeneste i en af sine Kirker, fandt der tidligere
Messefaldstjeneste (s. d.) St. i denne; men dette
er nu gaaet af Brug, saa at der slet ingen
Tjeneste holdes. Ofte ordnes Betjeningen af
Kirkerne i et Pastorat med fl. Kirker ved særlige
Regulativer, som indeholder herfra afvigende
Regler, og dette er navnlig Tilfældet, naar der
i et Sogn er opført en Filialkirke.
O. D.
Annekscelle (bot.), en Celle, som paa en
bestemt Maade ledsager et Sirør; den er dannet
af samme Modercelle som dette ved en allerede
tidlig optrædende Længdevæg. A. er altid
rneget snævrere end, men i Reglen lige saa
lang som det Sirør, hvortil den hører. A.’s
fysiologiske Bet. er ligesom Sirørets næppe fuldt
opklaret.
V. A. P.
Anneksgods kaldes dels de tiendefri
Præstegaarde, der laa i Sogne, som blev annekterede
til et andet Sogn, og af hvilke Præsten i det
saaledes oprettede Sognekald vedblev at nyde
Indtægten (de egl. Anneksgaarde), dels bruges
Udtrykket ogsaa om det Bøndergods, der i
Annekssognet kan være tillagt et Embede »til
Præstens Bord«, de saakaldte Mensalgaarde (s. d.)
og -huse.
O. D.
Anneksion. Saaledes betegnes den Akt,
hvorved en Stat tilegner sig et nyt Landomraade,
der ikke hidtil har udgjort en
Bestanddel af dens Territorium. Hjemmelen for
Tilegnelsen kan være Overdragelse fra en anden
Stat (Cession), Erobring, Okkupation ell. en
hvilken som helst anden folkeretlig anerkendt
Erhvervsgrund, og Udtrykket er lige anvendeligt,
hvad enten A. omfatter en hel Stat, der altsaa
ophører at bestaa som saadan, ell. den kun
er partiel. Særlig hvor Tilegnelsen hviler paa
Erobring, plejer den at finde Udtryk i et
formeligt Anneksionsdekret, der først
kan udstedes, naar Erobringen er fuldendt.
Udstedes det forinden, er det retlig virkningsløst
baade over for andre Stater og i Forhold
til det annekterede, men endnu ikke erobrede
Territoriums Beboere, der f. Eks. ikke p. Gr. a.
A. kan behandles som Oprørere. Mod denne
Regel er der dog ofte syndet i den folkeretlige
Praksis, f. Eks. af Italien, da det 5. Novbr 1911
annekterede Tripolis, skønt Erobringen af dette
Land endnu næppe var begyndt.
P. J. J.
Annekskirke, se Anneks.
annektere (af lat. ad, til og néctere, knytte),
føje til, forene med, indlemme, tilegne sig.
Annelider, se Ledorme.
Annenkov [↱anjenkåf], Michael
Nikolajevitsch, russ. General (1835—99), blev Officer
1857, deltog 1863—66 i Kampene i Polen og
indlagde sig senere store Fortjenester ved
Ordningen af det russiske Jernbanevæsen, hvortil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
