Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker, Johan Peter Andreas (døbt Ancher), dansk Officer, (1837-1876) - Anker, norsk Slægt; Stamfader, Erich Olsson (ell. Olofsson) Ancher (1644-99)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og for øvrigt udmærkede sig ved et sjældent
Mod og aldrig svigtende Lune. Under Stormen
18. Apr. forsvarede han sig kækt, men maatte
til sidst overgive sig (Preusserne havde givet
Befaling til, at han skulde fanges levende). Paa
det tyske Sejrsmonument i Berlin, hvorpaa en
Fremstilling af Stormen findes, ses ogsaa A.’s
Billede; fra fjendtlige Officerer modtog han en
anerkendende Adresse. Ogsaa i Danmark vandt
han Anerkendelse. Kongen hædrede ham 17. Apr.
med Ridderkorset og forærede ham en prægtig
Kappe, senere skænkede en Del Landsmænd
ham en Æressabel, fra Bornholm sendtes ham
et Ur, og endelig udnævntes han til karakteriseret
Premierløjtnant i den bornholmske Milits.
Fredstjenesten passede dog ikke for A., og han
fik sin Afsked 1865. Rigsraadet voterede ham
en livsvarig Pension af 1200 Kr. aarlig (se »Vort
Forsvar« Nr. 235).
P. Nw.
Anker, norsk Slægt, hvis norske Stamfader,
Erich Olsson (ell. Olofsson) Ancher (1644—99)
antagelig var f. i Göteborg, men som ung Mand
indvandrede til Kria, hvor han snart gjorde sin
Lykke, dels ved c. 1669 at oprette en Købmandsforretning,
men især ved sit Giftermaal med en
Datter af den rige Købmand Lauritz Lauritzen.
Af hans Sønner blev Bernt A. (1680—1724) Præst
til Land, Stamfader for Slægtens Hovedgrene
gennem Sønnerne Erik A. (1709—85) og Christian
A. (1711—65). Ved Storhandel, udstrakt
Erhvervelse af Jordegods og rige Giftermaal hæver
disse Brødre Slægten til i 18. Aarh.’s sidste
Halvdel at blive den ledende og uden Sammenligning
mægtigste inden for det norske, stærkt
eksklusive Handelspatriciat. Disse to Liniers
Medlemmer blev ved Patent af 14. Jan. 1778
naturaliserede som dansk-norsk Adel under Navnet
A. (der tidligere var skrevet Ancher). (Litt.:
C. J. Anker, »Stamtavle over Familien A.«
[1889]; H. Krog Steffens, »Norske Slægter«
[1912]; C. W. Schnitler, »Carsten A. og hans
Slægt« i »Eidsvold 1814« [1914]).
Af Slægtens Medlemmer skal nævnes:
1) Peter A., Generalmajor, Guvernør i
Trankebar, f. 31. Juli 1744 i Fredrikshald, d. paa
sin Gaard »Øraker« ved Kria 17. Apr. 1832.
Udgaaet fra et rigt og dannet Hjem fik han en
omhyggelig Opdragelse, afsluttet paa en
omfattende Udenlandsrejse 1760—65 sammen med
Broderen Carsten. Han bosatte sig i England,
var 1773—76 dansk-norsk Konsul i Hull, senere
Generalkonsul i London, altid ivrig optaget af
at fremme de forenede Rigers økonomiske
Interesser, bl. a. ved at følge Samtidens stærke
industrielle og tekniske Udvikling og lade
Fremskridtene komme Hjemlandene tilgode; det var
saaledes ham, som 1775 først gjorde Dampmaskinen
kendt i Danmark og Norge. 1787 blev A.
med Titel af Generalmajor udnævnt til Guvernør
over Trankebar og det dansk-asiatiske Kompagnis
tidligere Besiddelser i Ostindien, en Stilling,
hvis Vanskeligheder han snart viste sig fuldt
voksen. Det lykkedes ham at bringe Ro og Orden
til Veje i den noget forsømte Koloni og endog
at faa dens Landomraade ikke uvæsentlig
udvidet. Længe forstod han at bevare en neutral
Stilling i de Stridigheder, Englænderne rundt
omkr. havde, dels med Tippo Sahib, dels med
Franskmændene, men blev 1801 nødsaget til
midlertidig at overgive Kolonien til Englænderne,
som dog Aug. 1802 gav Slip paa den, ikke
mindst takket være A.’s Indflydelse hos de
engelske Autoriteter i Indien. Efter 18 Aars
Ophold i Trankebar vendte A. 1806 tilbage til
Europa. A. var bl. de Mænd, som 16. Febr 1814
paa Prins Kristian Frederik’s Opfordring
samledes til det saakaldte »Notabelmøde« hos
Broderen Carsten A. paa Eidsvold. Skønt han,
sammen med Grev Wedel Jarlsberg, stillede sig
sympatisk lige over for Tanken om en Forening
mellem Norge og Sverige og ingenlunde billigede
Christian Frederik’s Politik, undslog han sig
ikke for Høsten s. A. at rejse til England for
at bistaa Carsten A. som diplomatisk Agent for
Norges unge Konge. Fra Indien havde A.
medbragt værdifulde Samlinger, bl. a. af indiske
Gudebilleder, som i A.’s Dødsbo blev købt af
Christian VIII og af ham foræret til Kbhvn’s
etnografiske Museum; hans righoldige
Bogsamling erhvervedes af Karl Johan, men gik ved
Skødesløshed for største Delen til Grunde i sit
Opbevaringssted; hans talrige, smukt udførte
Haandtegninger havnede i Kria Universitetsbibliotek.
(Litt.: Y. Nielsen, »Guvernør Peter
A.« i »Norsk hist. Tidsskr.« I, 1871).
2) Carsten (Tank) A., foreg.’s Broder,
norsk Statsmand, f. i Fredrikshald 17. Novbr
1747, d. paa Birid Glasværk 13. Marts 1824. Efter
at være kommet hjem fra den 6 Aar lange
Udenlandsrejse, han 1760—65 foretog sammen med
sin ovenn. Broder, indtraadte A. i sin Faders
Trælast- og Jernværksforretning i Moss. 1772 havde
han sin første diplomatiske Mission, idet han i hele det
Aar opholdt sig i Sthlm for som Repræsentant for Norges
største Trælasthuse og med Støtte af Regeringen
at underhandle med den sv. Regering om at
opnaa Flødningsret for Tømmeret fra Trysilskovene
ned over Klara-Elven. Den paafaldende
Imødekommenhed, den unge, belevne, smidige
og kosmopolitisk dannede Nordmand blev vist af
det sv. Hof og af Kong Gustaf III selv, blev af
den dansk-norske Regering betragtet som et
Udslag af sv. Forsøg paa at faa Indpas i Norge,
og dens Minister i Stockholm raadede til at
kalde A. tilbage til Kbhvn for at knytte ham
til Statstjenesten og derigennem vinde ham og
hans mægtige Slægt. Raadet blev fulgt, og 1774
blev A. Sekretær i Kommercekollegiet. 1781 gik
han over i Bjergværksdirektoratet, og i Løbet af
10 Aar var han i Rang avanceret til Konferensraad.
Imidlertid var han 1777 ogsaa blevet
Medlem af den norske Fabrikdirektion og var
 |
| C. T. Anker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
