Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ankenes Herred i Norge - Anker, Hulmaal for flydende Varer (Vin) - Anker, et Redskab der tjener til at fastholde et Skib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del Birkeskov i Herredet samt noget Fyr, især i
Herjangen. Der dyrkes Kartofler og Byg, som
sjælden fryser ved Søen. I Bjerkvik ligger
Elvegaardsmoen, Eksercerplads for Nordre Haalogalands
Infanteriregiment. Gennem Herredet gaar
Ofot-Banen fra Narvik til Rigsgrænsen.
M. H.
Anker, Hulmaal for flydende Varer (Vin); 1
A. var i Danmark lovmæssig 39 Potter, i
Praksis ofte 40.
Anker (Søv.), et Redskab, der nedsænkes paa
Havbunden og tjener til at fastholde Skibet ved
Hjælp af en i den ene Ende af A. anbragt Kæde.
— Det alm. Skibsanker (Fig. 1) smedes af Jern
og bestaar af en ret Del, Læggen a, der i den
ene Ende har to Arme b, som mødes med
Læggen i Krydset c og ender i Fligene
d. I den anden Ende af Læggen findes en
Udvidelse med Hul til Ankerstokken e samt
en Bøjle f, Ankerringen ell. Røringen,
i hvilken Ankerkæden befæstes. I tidligere Tid
anvendte man Skibsankre med en firkantet af
Træ udført Ankerstok.
Ankeret lægger sig paa Havbunden som vist i
Fig. 1 med Stokken langs med Bunden, saa at
den ene Flig stiller sig lodret opefter, medens
den anden Flig graver sig ned i Havbunden,
naar der trækkes i Kæden. Dersom Ankerkæden
faar fat i den opadstaaende Flig, siger man, at
A. er uklart. Dette vil let kunne bevirke, at
A. river sig løs og slæber hen ad Havbunden,
hvilket betegnes med Udtrykket A. ripper.
For at undgaa dette, anvendes undertiden de
saakaldte Porterske A. (Fig. 2), hvor begge
Arme kan dreje sig om en Bolt i Krydset,
saaledes at den opadstaaende Arm lægger sig hen
langs Læggen.
I større Skibe anvendes nutildags saavel i
Handels- som i Krigsmarinen næsten
udelukkende Patentankre af forskellige
Konstruktioner, der efter Opfinderne benævnes
Martins-A. (Fig. 3), Inglefields-A., Tyzacks-A.
og Halls-A. (Fig. 4a). De har den Fordel,
at de tager mindre Plads om Bord i Skibet, og
at Armene er drejelige og viser i samme
Retning, saaledes at de begge samtidig graver sig
ned i Havbunden. Martins-A. og Inglefields-A.,
der er de ældste A. af denne Type, er forsynede
med en kort Ankerstok (se Fig. 3), medens de
nyere Patentankre, som vist i Fig. 4. er
stokløse, saa at de kan hales helt op i et i
Skibssiden anbragt Jernrør b, Ankerklydset,
og altid hænger klar til øjeblikkelig at falde.
Til Fyrskibe o. l., som ligger til Ankers lang
Tid ad Gangen, anvendes særligt formede A.,
Paraplyankre (eng. mushroom anchor)
(Fig. 5).
Ethvert større Skib skal forsynes med tre
større A., Bovankre, hvoraf man anbringer
et paa hver Side af Skibet forude og holder et
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. |
|
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
