Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angol, forhen Territorium i Chile - Angola 1) Rosiner fra Omegnen af Bologna - Angola 2) Bomuldstøj, der bruges til Broderiarbejder - Angola, port. Besiddelse paa Vestsiden af Sydafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angol [aŋ↱gål], forhen Territorium i Chile,
hører nu til Provinsen Aranco.
Angola 1) en Slags langagtige, meget gode
Rosiner fra Omegnen af Bologna 2) [äŋ↱gou£a] et
kipret, temmelig tæt Bomuldstøj, der bruges til
Broderiarbejder.
K. M.
Angola [port. äŋ↱gålə], port. Besiddelse paa
Vestsiden af Sydafrika, indtager Arealet mellem
Kongo-Staten i N., Britisk Nyassa-Land og
Britisk Betschuana-Land i Ø. og Tysk Sydvestafrika
i S. samt den lille Enklave Kabinda N. f. Kongo-Floden.
Arealet anslaas til 1270200 km2 med (1909)
4,2 Mill. Indb., c. 3 paa 1 km2. I Virkeligheden
staar dog ikke hele dette store Areal under
Portugisernes direkte Styrelse, der indskrænker
sig til Egnene langs Kysten.
Terrainforhold. Langs Havet strækker
der sig en sandet øde Kyststrækning uden
et eneste betydeligt Højdepunkt, men dog en
mærkelig Modsætning til den flade, sumpede
Lagunekyst, som man finder omtr. uafbrudt
fra Kap Verde til Kongo. Fra Kystsletten hæver
Terrainet sig terrasseformet ind imod Landet;
c. 70—100 km fra Kysten løber den første Rk.
Høje fra N. til S. gennem hele Landet, dannende
den første Hævningslinie; en anden Hævningslinie,
parallel med den første, følger omtr. i
samme Afstand, og en tredie i omtr. 2 Gange
denne Afstand. Af Kæderne kan nævnes Serra
da Chella (1000 m), Serra Andrade Corvo og
de fantastiske Pungo-Adongo-Klipper ved
Cuanza-Floden. Bjerglandets Indre danner et især
mod N. bredt Plateau med kuppelformede, lave
Hævninger og sønderrevne Kløfter; mod S.
stiger Højden i Bihé’s Plateau og mod Ø. falder
Højlandet med de c. 1000 m høje Talla
Munpongo-Bjerge stejlt ned mod Cubangos Flodseng,
paa hvis østlige Side den flade, indre
sydafrikanske Højslette fortsætter sig lige til Landets
Grænse. Bjergene bestaar væsentligst af Gnejs
med Indlejringer af Sandsten, Kalk og Lerskifer;
de flade Egne er overalt i det Indre bedækkede
med Laterit. I Lucalla-Dalen findes rige
Jernlejer og i de sydligere liggende Egne af
Benguella store, men endnu ikke udnyttede Miner
med Sølv, Kobber og Svovl. — A. er rigt vandet.
Alle Floderne til Vestkysten gennembryder
Terrassekæderne med skraa Retning mod Havet.
Kun faa af dem er sejlbare, og fl. af de sydlige
i Benguella og Mossamedes udtørres i den tørre
Tid helt ell. delvis. Længst mod N. løber
Ambrizzette, Loje og Smaafloderne Dande og Bengo,
længere S. paa Landets Hovedflod Cuanza
(Biflod Lucalla), der er sejlbar for Dampere i
sit nedre Løb og for Baade c. 200 km til
Faldene ved Cambambe; i Benguella og
Mossamedes kan fremhæves Catumbella, Carunjanga
og Cunene. Begge de sejlbare Floder Cuanza
og Cunene udspringer paa Bihé’s Plateau. De
talrige mindre kendte Floder i det Indre løber
dels til Kongos Biflod, Cuango, dels til Sambesi
og dels til Gubango (Okawango). — Klima.
A. ligger i hele sin Udstrækning i den tropiske
Zone; der er dog nogen Forskel i Varmen fra
N. til S. p. Gr. a. Landets Udstrækning over
12 Breddegrader og fra V. til Ø. p. Gr. a.
Forskellen i Højde. Loanda har saaledes i
Middeltemperatur 23°, Mossamedes mod S. 20° og
Malange inde i Landet (1170 m o. H.) 19,5°.
Regntiden varer fra Novbr til Juni med en
mindre Tørkeperiode i Kystegnene fra Jan. til
Apr. I Kystegnene er de nordlige Egne
betydelig fugtigere end de sydlige, medens det
omvendte er Tilfældet paa de indre Højsletter.
Klimaet er gennemgaaende sundere i de tørrere
end i de fugtigere Egne. — Kyststrækningens
Vegetation er meget fattig og bestaar væsentligst
af Græsser og tornet Buskads, isprængt med
enkelte fritstaaende, kaktuslignende Euforbier
og Baobab-Træer; karakteristisk er mod S. den
mærkelige Welwitschia mirabilis. Bjergterrasserne
er derimod dækkede af en rig tropisk
Skovvegetation med en Rigdom af Lianer og
Epifyter, medens de indre Højsletter har den
sydafrikanske Savanne-Vegetation. Dyreverdenen
er tropisk-afrikansk, dog er de store,
jagtbare Dyr, som Elefanter, Løver, Antiloper o. a.,
sjældne i de af Europæerne mere kultiverede
Egne mod V. Af Husdyr holdes især Hornkvæg.
— Befolkningen hører til Bantu-Folkene
og nærmest til Kongo-Negrene. Den deles i en
Mængde Stammer, hvis Sprog falder i mange
forsk. Mundarter. De »civiliserede« Negre
benævnes Pretos i Modsætning til Negros; de
taler ofte Portugisisk og finder Anvendelse ikke
blot paa Plantagerne og i Købmandsforretningerne
(Faktorierne), men ogsaa i den kgl.
Forvaltning. Nominelt er en stor Del omvendt til
Kristendommen, men uden for Kystegnene
hersker endnu saa godt som udelukkende Fetischismen.
Slaveriet blev ophævet 1878, men der har
dog holdt sig et Forhold mellem de Hvide og
de Indfødte, der minder meget om Slaveri. De
Hvide, overvejende Portugisere, dog ogsaa en
Del Boere, findes mest i Byerne og anslaas til
c. 12300; da A. benyttes til Forvisningssted,
findes ikke faa Deporterede.
A. udgør et Generalguvernement, hvis
Guvernør har Sæde i S. Paolo de Loanda; det
deles i fire Distrikter: Kongo (med Enklaven
Kabinda), Loanda, Benguella med Bihé og
Mossamedes, hvortil kommer de indre Territorier
Huilla og Lunda. De fire Distrikter deles i
en Mængde Concelhos med en Soba (Indfødt)
i Spidsen. Portugals Indflydelse er i det hele
ikke af stor Bet. uden for Kystegnene; i det
Indre er dets Autoritet, der støttes af nogle
faa Forter (Presidios), mange Steder næsten
illusorisk. Af Næringsvejene staar Agerbruget
højest; de Indfødte dyrker især Maniok, paa
Plantagerne mest Kaffe, Kautsjuk, Majs, Tobak,
Jordnødder og Bomuld; Industrien beskæftiger
sig væsentligst med Maattefletning, Cigarrulning
og Teglbrænderi. Handelen er for en stor Del
i Hænderne paa Englænderne, og der udføres
især Kaffe, Kautsjuk, Kopal, Elfenben,
Jordnødder og Voks, medens der væsentligst
indføres Tekstilvarer. Indførselen beløb sig (1908) til
5137000 Milreis og Udførselen til 3730000 Milreis.
I Havnene Ambriz, Loanda, Benguella og
Mossamedes indkom 1741 Skibe med 1005000 t. De
har Forbindelse indbyrdes ved en portug.
Dampskibslinie og staar i Forbindelse med Europa
ved den tyske Woermann-Linie. Samkvemmet
i det Indre foregaar væsentligst ved
Bærerkaravaner, men der er dog (1909) 1024 km
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
