Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anemone L. (Anemone, norsk: Symre), Slægt af Ranunkelfamilien - Anemonin, et giftigt, krystalliserende Stof - Anemoskop (gr.), et Apparat til Maaling af Vinden - Anenkefali (gr.), Misdannelse af hjernen - Anepigrafa (gr.), Skrifter uden Titel - Aner. Ordet A. betegner i videre Bet. alle en Persons direkte Forfædre - Anerio, 1) Felice, Komponist, (ca.1560-1614) - Anerio, 2) Francesco Giovanni, Broder til foreg., f. i Rom c. 1567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ynder skyggefulde Steder og hører til de
Planter, hvis Tilstedeværelse i Skoven er Tegn
paa, at Jordbundens Tilstand er heldig; deres
Mellemstok kan nemlig kun vokse i meget skør
Bund, hvorfor Planten kun optræder der, hvor
Regnorme o. a. lavtstaaende Dyr stadig
gennemarbejder Jordbundens øverste Lag og
ligefrem hypper Planterne ved at aflejre
Ekskrementer over Mellemstokkene; dette betinger den
egl. Mulddannelse og dermed en hel Rk.
for Træernes Liv meget vigtige fys. og kem.
Egenskaber ved Jordbunden (se Muld).
A. M.
A. appenina L. (Sydeuropa) med smukke, blaa
Blomster i Maj, 15 crn høj, og A. narcissiflora L.
(Europa) med hvide, udvendig rosafarvede
Blomster i Maj—Juni, 50 cm høj, er særlig
egnede for Stenhøj, A. appenina helst paa
Skyggesiden. Til Dyrkning paa Stauderabat og i
Udkanten af Busketter kan anbefales A.
silvestris L. (Europa) med hvide Blomster paa lange
Stilke i Juni, og A. japonica, Sieb & Zucc
(Japan), 60—80 cm høj og med store hvide, blegrøde
ell. i Eftersommeren lyskarminrøde Blomster;
Honorine Jobert er hvid og Brillant mørkrosa. De
ovf. nævnte A.-Arter formeres ved Deling. —
A. coronaria L. (Europa) med hvide, røde og
blaa Blomster, 25 cm høj, og A. hortensis L.
(Sydeuropa) med enkelte og fyldte Blomster i
prægtige, purpur, rosa og hvide Farver, er ikke
her i Landet fuldt haardføre. Man køber hvert
Aar ny Knolde, som udblødes inden Lægningen.
De lægges i Beg. af Oktbr i muldet Havejord
og paa et varmt liggende Bed med 15 cm
Afstand og 6—8 cm dybt. Naar Frosten indtræder,
dækkes Jordoverfladen med Bregneløv ell.
Langhalm og Granris, men Dækket maa fjernes,
saa snart der indtræder mildere Vejr.
Blomstringen indtræder tidlig om Foraaret.
L. H.
Anemonin, C10H8O4, et giftigt, krystalliserende
Stof, som man faar ved Destillation af
forskellige Arter af Plantefamilierne Anemone og
Ranunculus. Det er et Spaltningsprodukt af det
blæretrækkende Anemonekamfer hos
Ranunculaceerne og er et Terpenderivat.
O. C.
Anemoskop (gr.), et Apparat, der, uden at
kunne benyttes til en ligefrem Maaling af
Vinden, dog kan tjene til en Angivelse af denne.
Anenkefali [↱an-] (gr.), Misdannelse med i høj
Grad forkrøblet ell. fuldstændig manglende
Hjerne, er i Regelen forbundet med mangelfuld
Udvikling af Hjerneskallens Hvælving.
Lp. M.
Anepigrafa (gr.), Skrifter uden Titel;
anepigrafisk, uden Titel, som mangler Overskrift e. l.
Aner. Ordet A. betegner i videre Bet. alle
en Persons direkte Forfædre, altsaa hans 2
Forældre, 4 Bedsteforældre, 8 Oldeforældre o. s. v.,
saa langt de lader sig følge tilbage. Da Antallet
af Medlemmer i de enkelte Slægtled fordobles
for hvert Led, man naar tilbage, og Aneantallet
kun retter sig efter Antallet af Medlemmer i
det ældste kendte Led, kan der aldrig blive
Tale om f. Eks. 3, 10 ell. 15 A., men kun 2, 4,
8, 16, 32 o. s. v. I snævrere Bet. og som oftest
bruges dog Ordet særlig til at betegne en
Adelsmands Forfædre, for saa vidt disse ogsaa er
af adelig Byrd. Naar det altsaa om en Adelsperson
hedder, at han har sine 16 A., saa menes
dermed, at alle hans Forfædre i de 4 sidste
Slægtled har været af Adel. Findes der iblandt
dem, om end kun et eneste Medlem af uadelig
Fødsel, saa regnes alle de øvrige Medlemmer
af dette Slægtled lige saa lidt med som alle
de øvrige forudliggende Led. Og hvis f. Eks.
en Persons Fader og Moder er adelige, men
Mormoderen uadelig, saa har han kun to A.,
selv om hele den øvrige Ascendens var adelig,
hvoraf følger, at en Anetavle af 16 A., der
brydes ved et borgerligt Giftermaal i Nutiden, først
vil kunne restitueres for Efterkommerne i femte
Led.
Saa længe Adelen udgjorde en fra de øvrige
Stænder skarpt adskilt Stand, spillede Aneprøven
overalt i Europa en fremragende
Rolle, og efter at det i Danmark ved en
Forordning af 1582 var fastslaaet, at Børnene af
en Adelsmands Ægteskab med en ufri Kvinde
var ufri, krævedes ogsaa her en Aneprøve for
den, der gjorde Fordring paa at være
Adelsmand. Alt paa Middelalderens Gravstene
anbragtes den Dødes Slægtsvaaben, senere hans
fædrene og mødrene, men nu steg Tallet
efterhaanden til 4, 8, 16, ja 32 Anevaaben, der
ogsaa anbragtes overalt i Hjemmet, i Kirken,
paa Smykker, Malerier, men navnlig paa
Gravstene og Epitafier. Som Materiale til Opstilling
af de dertil fornødne Anetavler optegnedes,
særlig i 16. og 17. Aarh., de talrige
Slægtsregistre, som nu under Navn af Slægtebøger er
det vigtigste Materiale til den ældre danske
Adels Genealogi. Efter 1660 begyndte dog
Anespørgsmaalet at miste sin Bet., selv om det i
de opr. Statutter for Vallø Stift gjordes til en
Betingelse for Indskrivning i dette Stift, at
Vedk. havde sine 16 A. De stedse tiltagende
Forbindelser mellem den gamle A. og den ny
opvoksende Brevadel bragte fl. o. fl. Brud i
Anetavlerne, og Brugen af Anevaaben gik af
Mode. 1799 maatte Vallø opgive Fordringen
om en Aneprøve, og senere er, her endnu mere
end i andre Lande, de borgerlige Slægter blevne
saa indgiftede i Adelen, at højst et Par
nulevende danske Adelsmænd kan opvise en
Anetavle paa 16 A. I Udlandet, navnlig i Tyskland,
spiller derimod Hensynet til A. endnu en vis
Rolle, idet der til Opnaaelse af visse høje
Ordener og Hofcharger vedblivende udkræves en
Aneprøve.
A. T.
Anerio, 1) Felice, Komponist, f. c. 1560 i
Rom, d. smst. 28. Septbr 1614. Han udgik fra
den romerske Skole, Elev af Nanini og
Palestrina, og er en af de ædleste Repræsentanter
for dennes Kulmination, den saakaldte Palestrina-Stil.
Efter Palestrina’s Død er han den eneste,
der har baaret Titelen: Komponist for det
pavelige Kapel. Han skrev gejstlige og verdslige
Madrigaler samt en stor Mængde Kirkemusik af
alle Arter, der kun for en mindre Del foreligger
tr., men opbevares i de forskellige romerske
Arkiver. I Proske’s Musica divina findes optaget
enkelte af A.’s Arbejder.
A. H.
2) Francesco Giovanni, Broder til
foreg., f. i Rom c. 1567, var en Tid Kapelmester
hos Kong Sigismund III af Polen, kom senere
i lign. Egenskab til Verona og til Rom (Laterankirken).
Som Komponist staar han den nyere
Tid og dens Stil meget nærmere end Broderen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
