Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andujar, By i Sydspanien - anduve - Anduze, By i det fr. Dept. Gard - Andvake, et i Kria 1890 stiftet Selskab - And-Øen, i Nordlands Amt - Anegada, en af de britiske Jomfruøer i Vestindien - Anekdote, se Anekdoten - Anékdoton (gr.), et endnu ikke udgivet og derfor ukendt Skr. - Anelasma, se Rankefødder - aneléktriske ell. ikke-elektriske - Anélli, Angelo, ital. Digter (1761-1820) - Anelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over hvilken der fører en smuk Bro paa 17
Buer. (1900) 16302 Indb. A. er navnlig kendt
for sin Tilvirkning af porøse Lerkar (Alcarrazas,
Vasijas ell. Jarros), der over hele Spanien
bruges som Vandbeholdere. I Apr. finder aarligt en
Messe Sted i A. I Omegnen avles Korn, Vin,
Sumak og Frugt. Ved A. stod 18.—20. Juli 1808
en Kamp om Flodovergangen mellem
Franskmændene under Dupont og Spanierne, og de
sidste vandt.
H. P. S.
anduve [↱andu´və], nærme sig Land for at
bestemme sin Plads ved Pejling af kendelige
Punkter. Det gælder i Reglen om at bruge sit Lod og i
det hele taget at navigere med Forsigtighed,
særlig, naar man i nogen Tid ikke har haft
Lejlighed til at bestemme sin Plads ved
Observationer.
C. F. S.
Anduze [ã↱dy.zl, By i det fr. Dept. Gard,
Arrondissement Alais, ved Cevennernes Fod, ved
Floden Gardon og ved Lyon-Banen, har (1901)
2846 Indb. og driver Fabrikation af Hatte samt
Silkespinderi, Pottemageri og Garveri. — I
Middelalderen var A. en stærk Fæstning. Under
Reformationen sluttede Beboerne sig til
Calvinismen, men blev kort før det nantiske Edikts
Ophævelse 1685 tvungne til at afsværge den ny
Lære. Dog vedblev de at fastholde den forfulgte
Religion, og endnu er de 4/5 Calvinister.
G. Ht.
Andvake [↱and-] (efter »Andvaka«, Navnet
paa Kong Sverre’s Stridslur), et i Kria 1890
stiftet Selskab, der samler Mænd og Kvinder fra
forskellige Interessesfærer til selskabeligt
Samkvem i Møder med Foredrag o. s. v. Selskabets
Love forbyder, at aktuelle politiske Spørgsmaal
kommer til Forhandling i Møderne.
K. V. H.
Andvare [↱and-] (ɔ: den, der varer sig imod
nogen), en Dværg, der i Geddeham færdedes i
Andvare-Fossen, blev fanget af Loke og maatte
løskøbe sig bl. a. med den Guldring, hvortil
han da knyttede Forbandelse (se Volsungætten).
A. O.
And-Øen, den nordligste af den Gruppe
store Øer, som danner Vesteraalens Distrikt i
Nordlands Amt, strækker sig 45 km lang
mellem Atlanterhavet og Ands-Fjorden. Øens
største Bredde er kun 18,5 km, og den er ganske
flad med kun hist og her op af de endeløse
Myrstrækninger stikkende, isolerede Fjeldpartier;
under den nordligste Myr — Andenæsmyren
— er fundet Kullejer, dog ikke af drivværdig
Mægtighed.
M. H.
Anegada [a.ne↱ga.da.], en af de britiske
Jomfruøer i Vestindien, 35 km2 med 200 Indb.
Anekdote, se Anekdoton.
Anekdoton (gr.), et endnu ikke udgivet og
derfor ukendt Skr.; efter Bogtrykkerkunstens
Opfindelse Betegnelse for gamle, for første Gang
i Trykken udgivne Skr. Anektdota kalder
Prokopios sin om de skandaløse Hændelser ved
Justinian’s Hof handlende hemmelige Historie,
i Modsætning til sin officielle Historie om
Justinian’s Regering; heraf er udledet
Anekdote i Betydningen af interessante,
overraskende Smaahistorier.
Anelasma, se Rankefødder.
anelektriske ell. ikke-elektriske kaldte
man tidligere de Legemer, der er gode Ledere
for Elektriciteten, da man stod i den Formening,
at de ikke kunde blive elektriske ved Gnidning.
I Modsætning hertil kaldte man Isolatorerne for
idioelektriske Legemer.
K. S. K.
Anelli, Angelo, ital. Digter (1761—1820).
Han var Jurist, i sine senere Aar Prof. i
Milano. I Revolutionstiden døjede han en Del og
var fængslet et Par Gange; en Tid var han
Sekretær hos Marskal Augereau, der
kommanderede i Verona, og han benyttede denne
Stilling og siden lign. andre til at virke til Gavn
for sine Landsmænd. Bl. hans Digtninger kan
fremhæves Le Cronache di Pindo (Milano 1811
og 1818), en Slags Poesiens Historie paa Vers,
og et Antal komiske Operaer o. a. muntre og
vittige Teaterstykker, dels anonyme, dels
pseudonyme.
(E. G.). E. M-r.
Anelse er en for Individet selv uforklarlig
Formodning om en allerede indtruffet ell.
fremtidig Tildragelse. Uforklarlig bliver A. derved,
at den ikke som andre Formodninger kommer
i Stand ad Tænkningens Vej, men som et
pludseligt Indfald dukker op i Bevidstheden. A. kan
antage to forskellige Former, idet dens
Indhold enten kan være bestemt ell. ganske
ubestemt.
Hvorledes A. med bestemt Indhold opstaar,
lader sig til en vis Grad forklare ved at se paa,
hvorledes vi i Alm. kommer til at opstille
Formodninger. Hvad der under givne Omstændigheder
maa antages at være sket ell. muligvis
vil ske, kan man, idet direkte Iagttagelse er
udelukket, kun danne sig en Forestilling om
ved at tænke sig til det ud fra de Forudsætninger,
hvorover man raader. Har man det
fornødne Kendskab til alle medvirkende
Faktorer, kan det Resultat, hvortil man kommer,
blive fuldstændig sikkert; dette vil f. Eks. være
muligt, hvor Talen er om den fysiske Naturs
Fænomener, for saa vidt disse er videnskabelig
fuldstændig undersøgte. Drejer det sig derimod
om menneskelige Handlinger, vil altid mange
medvirkende Faktorer være ubekendte, selv om
man kender de Paagældende Individer aldrig
saa godt, og det Resultat, hvortil Tænkningen
fører, vil derfor uundgaaelig blive usikkert: man
naar ikke Vished, kun en mere ell. mindre
sandsynlig Formodning. Kommer
Formodningen saaledes i Stand ved en bevidst
Forestil-lingskombination, er deri intet gaadefuldt, og
dens Sikkerhedsgrad staar for Individet som en
nødvendig Følge af de mere ell. mindre
utilstrækkelige Forudsætninger. Men hos mange
Mennesker kan en Formodning af bestemt
Indhold pludselig dukke op paa given Foranledning,
og den kan tilmed melde sig med en høj
Grad af Sikkerhed. Da saavel selve Indholdet
som den Sikkerhed, hvormed man føler sig
overbevist om Rigtigheden, ikke er Følger af
forudgaaende Bevidsthedstilstande, synes
Fænomenet uforklarligt, og en saadan A. faar da
let en mystisk Karakter. I de fleste okkultistiske
’Systemer spiller A. faktisk ogsaa en Rolle
som en af Vejene til at opnaa en oversanselig
Erkendelse. Sandsynligvis kommer A. dog i
Stand paa den Maade, at der ubevidst foregaar
en lign. Proces som den, hvorved vi bevidst
danner os Formodninger (se ubevidst
Sjæleliv).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
