Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 736 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andrienne, forvansket til Adriane. klædningsstykke - Andrieu, Bertrand, fr. Stempelskærer (1761-1822) - Andrieux, Francois Guillaume Jean Stanislas, fr. Lærd og Digter (1759-1833) - Andrieux, Louis, fr. Politiker, f. 1840 - Andrik kaldes Hannen hos Ænderne - Andrimne, Stegeren i Valhal, der steger Galten Særimme - Andritsæna, Andritsaina, By i Grækenland - Andrjesson, Gudmundur, isl. skribent (1610-1654)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog under stærk Modstand fra det franske Hofs
konservative Kredse, hvor man betragtede det
som en Negligédragt. Den samme Forargelse
vaktes hos os, da en fremmed Gesandts Frue
viste sig ved Hove i A., »Sloprok« blev den
kaldt. I Tyskland kaldtes A. Contouche, et
Navn, som dog ikke er fransk. Paa Dansk blev
det til Kantusse. Det er denne Dragt, der
jævnlig gaar igennem Watteau’s og hans
Samtidiges Malerier, og som nævnes hos Holberg.
Bernh. O.

Andrienne.

Andrieu [ã↱dr_iø], Bertrand, fr.
Stempelskærer (1761—1822), begyndte sin Virksomhed
med to Revolutionsmedailler (Bastillens
Indtagelse, Ludvig XVI’s Ankomst til Paris), men
blev senere Kejser- og Kongedømmets Medaillør
og har i en Rk. smukke Medailler, af fin
Naturiagttagelse og ædel Stil, med David’sk
Klassicisme og pompøs Allegorik forherliget sit
Fædrelands store Begivenheder.
A. Hk.

Andrieux [ã↱dr_iø], François Guillaume
Jean Stanislas, fr. Lærd og Digter (1759—1833).
A. var ivrig Revolutionsmand, blev 1798
valgt ind i de femhundredes Raad, efter 18.
Brumaire Medlem af Tribunalet, men fratraadte
allerede 1802, da han opponerede imod Code
civil. 1804 blev han Bibliotekar hos Joseph
Bonaparte og samtidig Senatets Bibliotekar, blev
Prof. i de skønne Videnskaber ved den
polytekniske Skole, og efter Restaurationen ved
Collège de France. 1816 blev han Medlem af
Akademiet og 1829 livsvarig Sekretær ved
samme. A. er en af de sidste Repræsentanter
for det 18. Aarh.’s Litt. I sine Forelæsninger
over fr. Litt. ved Collège de France (La
Philosophie des belles lettres, 4 Bd, 1824) dadler han
Shakespeare som svulstig og ukunstnerisk; den
romantiske Skole hader han instinktmæssig. Han
mangler ganske Følelse og Lidenskab, derimod
stræber han efter korrekt Klarhed og yndefuldt
Vid. Hans Komedier staar ved Siden af hans
Venners, Picard og Collin d’Harleville. Ved
deres fintspundne Intriger, flydende Versbygning
og elskværdige Moral gjorde de betydelig
Lykke, navnlig Les étourdis, ou le mort
supposé (1787) og La comédienne (1816). A. skrev
ogsaa en Tragedie Junius Brutus, der opførtes
efter Julirevolutionen, endvidere talrige flygtige
Poesier, Fortællinger paa Prosa og Vers, Fabler,
Dialoger, Epistler og Romancer; mest
bekendt bl. disse mindre Værker er den yndefulde
Fortælling Le meunier de Sans-Souci, La
promenade de Fénelon og Le proces du sénat de
Capoue. 1818—23 udgav A. selv sine (Œuvres;
et Udvalg er udkommet 1878.
S. Ms.

Andrieux [ã↱dr_iø], Louis, fr. Politiker, f
1840, var Sagfører i Lyon, hvor han sluttede
sig til Modstanden mod Kejserdømmet, og
dømtes Juni 1870 til 3 Maaneders Fængsel, men
løslodes ved Kejserdømmets Fald i Septbr og
blev nu Republikkens Prokurør i Lyon; han
medvirkede her til Ordenens Opretholdelse,
men afgik 1873. A. valgtes 1876 til Deputeretkammeret
(indtil 1889), sluttede sig til det
republikanske Venstre og stillede 1879 Forslag om
delvis politisk Amnesti; blev s. A. Politipræfekt
i Paris, men kom i heftig Strid med det
radikale Byraad og maatte afgaa Maj 1881. Han
medvirkede til Ministeriet Gambetta’s Fald 1882,
var derefter i nogle Maaneder Sendemand i
Spanien og kæmpede senere mod Ferry og
hans Kolonialpolitik, samt udgav 1885 sine
meget indiskrete »Erindringer af en tidligere
Politipræfekt«. Han talte 1886 mod Prinsernes
Udvisning, sluttede sig 1888 til Boulanger og
optraadte 1892—93 under Panama-Skandalen som
Anklager mod de formentlig bestukne Politikere,
samt sluttede sig endelig helt til Nationalisterne.
Et Valg, som han ved deres Hjælp 1903
opnaaede til Senatet, blev dog forkastet.
E. E.

Andrik kaldes Hannen hos Ænderne.

Andrimne [↱an-], (ɔ: Luftens Rim ell. Dunst),
Stegeren i Valhal, der steger Galten Særimme
(ɔ: Søens Dunst).
A. O.

Andritsæna, Andritsaina, By i
Grækenland, Nomarki Olympia paa Peloponnes, ligger
paa Lykaion-Bjergenes nordlige Skraaning og
har (1907) 2800 Indb., der hovedsagelig driver
Agerbrug og Vinavl.
H. P. S.

Andrjesson [↱an-], Guðmundur (G.
Andreæ). Denne, i flere Henseender ret
mærkelige Mand er f. omtr. 1610 af fattige
Bønderfolk i Midfjorden (det nordlige Island). Han
blev optaget i Latinskolen paa Holum 1634 og
dimitteret herfra nogle Aar efter. Allerede under
sin Skoletid var han og Biskoppen (Th. Skulason,
s. d.) blevne Uvenner, fordi denne modsatte
sig et Giftermaal mellem ham og en Niece af
Biskoppen. Uden Held søgte han Præstekald.
I sin Forbitrelse mod Biskoppen skrev han en
Pamflet: »Kend dig selv«, hvori han beskylder
denne for Partiskhed og Nepotisme. — Mod
den saakaldte »Storedom« (Stóridómr) fra 1565,
som p. Gr. a. dens strenge Straffe var alm.
forhadt, forfattede A. (1648) en (akademisk)
Afh.: Discursus oppositivus og søgte at vise, at
den hverken stemte med Guds Lov ell. gamle
islandske Love ell. sund Sans. Nu skred
Biskoppen ind, lod ham fængsle og føre til Kbhvn,
hvor han blev indsat i Blaataarn (1649). Efter
at hans Sag var blevet undersøgt, og efter at
fl. danske Lærde, deriblandt særlig O. Worm,
havde talt hans Sag, blev han løsladt paa den
Betingelse, at han aldrig mere vendte tilbage
til Island. Han døde i den store Pest 1654. A.
var en begavet og, efter Omstændighederne,
meget lærd Mand, et skarpt og logisk tænkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>