- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
723

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anderson, James, skotsk Agerbrugsforfatter og Socialøkonom (1739-1808) - Andersen, Oskar Leonard, sv. Maler, (1836-1868) - Andersen, Rasmus Björn, norsk-amer. Forf., f. 1846 - Andersonville, Landsby i U.S.A., Stat Georgia - Anders Pérsson på Rankhyllan, sv. Bjergmand i Dalarne - Anderssen, Adolf, tysk Skakspiller (1818-1879) - Anderssen, Otto Andreas, norsk Pædagog, f. 1851 - Andersson, Abraham, sv. Ærkebisp, (c. 1540-1607)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opr. Landmand gjorde han sig ved sine Skr.
paa Agrikulturkemiens, Jordbundlærens og
Jordrenteteoriens Omraade saa fortjent, at han 1777
udnævntes til Æresdoktor ved Universitetet i
Aberdeen. Navnlig maa han nævnes som Fader
til den herskende Jordrentelære, der særlig
er knyttet til David Ricardo’s Navn, og
som denne senere — om end paa en noget anden
Maade — nærmere udformede.
K. R-H.

Anderson, Oskar Leonard, sv. Maler,
f. i Stockholm 6. Decbr 1836, d. 26. Maj 1868,
kom paa Akademiet i Stockholm, blev Elev af
N. Andersson og fik senere i Düsseldorf
Vejledning af Camphausen. A. har sin Styrke i
Gengivelsen af Hesten, som ogsaa spiller en
fremtrædende Rolle i fl. af hans Historiemalerier,
af hvilke her skal nævnes: »Erik
Väderhat«, »Gustaf Adolf i Slaget ved Mewe«, »Tilly«
og »Kungshatt« (1860, Museet i Örebro).
A. Hk.

Anderson [eng. ↱ändəsən], Rasmus Björn,
norsk-amer. Forf., f. i Albion, Wisconsin, 12.
Jan. 1846. A. studerede 1862—65 ved den amer.
Synodes College i Iowa, hvorpaa han blev
Lærer i Græsk og nyere Sprog i sin Fødeby.
1875—1883 var han Prof. i nordiske Sprog i Madison
— hvorhos han blev Universitetsbibliotekar 1877.
En egen Afdeling af Biblioteket for nord. Litt.,
»Mimer« Library grundlagdes af ham med
Bistand af Ole Bull. 1885—88 var han de forenede
Staters Minister i Kbhvn. Dels paa Engelsk,
dels paa Norsk har A. siden 1865 skrevet en
utallig Mængde Artikler i amerikanske og
europæiske Blade og Tidsskr om Spørgsmaal ang.
nord. Oldkyndighed, Historie, Litt. og
amerikanske Forhold. Desuden har han i en Række
af større og mindre Skr., dels originale, dels
Oversættelser til Engelsk (f. Eks. af
Björnson’s Fortællinger, norske Folkeeventyr, af G.
Brandes m. fl.) gjort nord. Aandsliv kendt i
Amerika. Af hans Skr nævnes America not
discovered by Columbus
(1874) ogsaa overs. paa
Dansk og paa Tysk, hvori han søger at
bevise, at den egl. Opdager af Amerika var Lejf
Erikssön, Norse Mythology (1875, 5. Udgave 1889,
paa Norsk 1887, tillige paa Fransk, Tysk og
Italiensk), Viking Tales of the north (1877), en
Studie over Tegnér’s »Fridthjof’s Saga« med
Oversættelse af den gamle Saga, The younger
Edda
(1880), indeholdende det mytiske Stof i
Snorre’s Edda, ledsaget af litterært Apparat.

Siden 1898 er han Udgiver og Redaktør af et
lidet norsk-amerikansk Ugeblad »Amerika«.
K. V. H.

Andersonville [↱ändəsənvil], Landsby i
U. S. A., Stat Georgia, ligger i en sumpet og usund
Egn ved Flint River og blev bekendt under
Borgerkrigen som de konfødererede Staters
Opholdssted for Krigsfanger, der i Massevis døde her som
Følge af Stedets Usundhed og slet Behandling.

Anders Persson på Rankhyttan, sv.
Bjergmand i Dalarne, kendt fra Gustaf Vasa’s
eventyrlige Ungdom. Da Gustaf Eriksson 1520
maatte flygte fra Sted til Sted for de danske
Spejdere, kom han ogsaa til Rankhyttan. I
mange Aar stod A. P. trofast ved sin
navnkundige Studiekammerats Side i den svenske
Frihedskamp. Men da Gustaf Vasa til sidst efter
hans Mening for for haardt frem mod Folket
med Skattepaalæg, var A. P. med til at rejse
»Klockupproret«. Gustaf Vasa glemte da alt, hvad
han skyldte A. P., og lod ham henrette sammen
med Oprørets øvrige Ledere.
A. M. D.

Anderssen, Adolf, tysk Skakspiller
(1818—1879), fra 1856 Prof. i Matematik i Breslau.
1851 overtog han Redaktionen af »Berliner
Schachzeitung«, repræsenterede s. A. Tyskland
paa den store Skakturnering i London og vandt
første Pris, bukkede under for den amerikanske
Skakspiller Morphy ved Turneringen i Paris
1858, men kom atter ind som Nr. 1 ved de
internationale Skakturneringer i London (1862)
og Baden (1870).

Anderssen, Otto Andreas, norsk
Pædagog, f. 28. Decbr 1851, cand. mag. 1876, Dr. phil.
1907, oprettede 1880 i Kria »Otto Anderssens
Skole«, der i Aarenes Løb udvikledes til
fuldstændigt Gymnasium, hvilket han ledede, til han
1907 blev kaldet som Prof. ved Universitetets
nyoprettede pædagogiske Seminarium. A. har
taget levende Del i Diskussionen om
pædagogiske Spørgsmaal i Dagspressen og i
Skoletidsskrifterne. Han var (1900) Medlem af den
Komité, der forberedte »Lov om forberedende
Prøver og Lærereksamener ved Universitetet« og
ligeledes Medlem af Undervisningsraadet (siden
1904). Ved det 7. og 10. nordiske Skolemøde i
Stockholm (1895 og 1910) samt ved det 8. Møde
i Kria (1900) var han den norske Bestyrelses
Formand, ligesom han er en af Bærerne af de
private skandinaviske Skolemøder. — Foruden
Skolebøger har han udgivet »Den norske
Studentersangforenings Historie 1845—1895«
(1895), »De franske Huguenotter 1559—1572«,
Doktordisputats (1907) med Fortsættelsen
»Henrik av Navarra og de franske Huguenotter
1572—1599« (1911), »Billeder af Dannelsesarbejdets
Historie« I—III (1908—12), »Tidsspørgsmaal i
Skole og Opdragelse (1913), Foredrag, holdt i
»Pæd. Selsk.« i Kbhvn o. a. St.
Fr. Th.

Andersson, Abraham (Abrahamus
Andreæ)
, sv. Ærkebisp, f. c. 1540, d. 1607,
var fra Ångermanland og kaldes derfor ogsaa
Angermanus, blev oplært i Gefle, men
studerede dernæst i Rostock. 1576 blev han
Rektor for Skolen i Stockholm. Magister A.,
der var gift med en Datter af den første
lutherske Ærkebisp i Sverige, Lars Persson, var
ivrig og modig Modstander af den ny Liturgi,
ved hvilken Kong Johan III søgte at drage den
svenske Kirke tilbage hen imod Katolicismen.
Forgæves søgte Kongen at bryde hans Modstand
ved at fjerne ham fra Stockholm, idet han
nødte ham til at modtage et Prædikantembede
i Öregrund. Da A. ikke vilde tie til Kongens
Tilnærmelser til Papismen, blev han forflyttet
til Saltvik paa Åland, i Grunden simpelt hen
en Forvisning. Da den kække Præst endnu
ikke var bøjet, lod Johan III ham kaste i
Åbo Fængsel; men han slap ud, tyede til
Kongens Broder, Hertug Karl, dernæst til Bahus og
endelig til Tyskland (1582), hvor han opholdt sig
med Understøttelse af Hertug Karl og udgav fl.
Stridsskrifter af Lars Persson o. a. Imidlertid
døde Johan III, og inden hans katolske Søn
Sigismund kom fra Polen til Sverige,
gennemførte det store Upsalamøde 1593 den lutherske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free