Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Nikolaj, sønderjysk Sprogmand og Forf., f. 1862 - Andersen, Peder, el. Peder Nordmand, kgl. dansk Hofmaler fra 1680 til sin Død 1694 - Andersen, Peder, kaldet Peder Nordmand, kgl. dansk Hofmaler fra 1680 til sin Død 1694 - Andersen, Rasmus Morten, dansk Billedhugger, f. 1861 - Andersen, Sophus, dansk Komponist og Musikkritiker, f. 1859 - Andersen, Theodor Vilhelm Jacob, dansk Skuespiller og Teaterdirektør (1835-1909) - Andersen, Tryggve, norsk Forf., f. 1866 - Andersen, Ulrich Emanuel, dansk Musiker, f. 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matematik i Leipzig og Kiel. 1888—92 var han
derpaa Medarbejder ved »Flensborg Avis«, men
gik saa over i praktisk Virksomhed
(Forsikringsvæsenet) og boede i en Aarrække dels i
Kbhvn, dels i Tyskland. 1900 blev han
Sekretær ved »Foreningen til det danske Sprogs
Bevarelse i Nordslesvig« og har siden boet i
Aabenraa. Ved Siden af sin fortjenstfulde
Virksomhed i denne Stilling har A. foretaget
indgaaende Studier over det sønderjyske
Folkesprog, især Sundevedmaalet, og har paa dette
Omraade gjort Iagttagelser, som har haft stor Bet.
for Sprogforskningen. Særlig betydningsfuld
er hans Afh. i Tidsskr. »Dania« (1897):
»Den musikalske Accent i Østslesvigsk«, da det
i denne for første Gang paavistes, at der endnu
findes danske Dialekter, som har stigende og
faldende Ordtoner (se Accent) ligesom Svensk
og Norsk, hvad der tyder paa, at det sønderjyske
Folkemaal har bevaret et Accentsystem,
som engang har været fællesnordisk. I samme
Tidsskr. skildrer han (1899) »det danske Sprogs
Indflydelse paa Højtysk i Nordslesvig«. Andre
sproglige Afh. af A. findes i »Sønderjydske
Aarbøger«, i hvis Redaktion A. fik Sæde efter
Gustav Johannsen’s Død; her og i Sprogforeningens
Almanak har han ogsaa offentliggjort en
Rk. Digte og Fortællinger i sønderjysk
Landsmaal.
H. L. M.
Andersen, Peder, kaldet Peder
Nordmand, kgl. dansk Hofmaler fra 1680 til sin
Død 1694, har tegnet Kartonerne til de fleste
af Gobelinerne i Riddersalen paa Rosenborg —
Scener fra den skaanske Krig — samt malet
bibelske Billeder, hvoraf kun enkelte er
bevarede, og nogle Portrætter, deriblandt Niels
Juel’s. Efter Farven og Penselføring at dømme
kan han have været Elev af Wuchters, men er
langt ringere end denne.
S. M.
Andersen, Rasmus Morten, dansk
Billedhugger, f. i Ørting ved Horsens 25. Septbr
1861; 1877—83 gennemgik han Kunstakademiet
og uddannede sig for øvrigt under V. Bissen,
for hvem han senere i ikke ringe Udstrækning
modellerede og huggede i Marmor. Han har
udstillet fra 1882; 1889—90 var han med det
Ancker’ske Legat for første Gang i Frankrig
og Italien. A. har været stærkt optaget af
monumentale Arbejder og har af saadanne bl. a.
udført Statuer af H. C. Andersen (Chikago), E.
Dalgas (Aarhus), J. K. la Cour (Landbrugsmuseet,
Lyngby), L. Brockenhuus-Schack (Svendborg),
C. F. Tietgen (Børsrampen, Khbvn) og
Chr. Berg (Kolding).
S. M.
Andersen, Sophus, dansk Komponist og
Musikkritiker, f. i Kbhvn 8. Decbr 1859. Søn af
ovenn. J. F. E. A., Elev af sin Fader, Albert
Meyer (Sang), Fr. Hilmer (Violin), Thorv. Hansen
(Instrumentation), cand. phil. 1878,
Skolelærereksamen 1890, Kommunelærer i Kbhvn fra
1891, Musikkritiker ved Dagbladet »København«
siden 1892, fik det Ancker’ske Legat 1906, gjorde
Studierejser til Tyskland, Frankrig, Italien og
Orienten. Hans musikalske Begavelse viste sig
meget tidlig, sin første Komposition skrev han,
da han var 5 Aar gl. Som Komponist har han
fornemmelig vakt Opmærksomhed ved sine Sange
rned Klaverledsagelse, hvilke aabenbarer et
smidigt og mangesidigt lyrisk Talent, og af hvilke
der nu foreligger en stor Rk., henved 70. Hans
større Kompositioner er »Husmandskantate« ved
Indvielsen af den første Husmandsskole,
Kantaten »Den 2. April« samt »Historien om en
Moder«, Deklamation med Orkester.
A. H.
Andersen, Theodor Vilhelm Jacob,
dansk Skuespiller og Teaterdirektør, f. i Kbhvn
7. Oktbr 1835, d. smst. 2. Juli 1909. A.
debuterede 11. Septbr 1862 paa Kasino som Jøran i
»Huldrebakken«; ved udholdende Flid arbejdede
han sig frem bl. Teatrets Personale til saa
betydende en Stilling, at Aktieselskabets
Bestyrelse Novbr 1869, da den daværende Direktør
erklærede sig ude af Stand til at fortsætte
Driften, anmodede A. om at overtage Ledelsen,
han slog til og hævede hurtig Teatrets Anseelse.
Med Udgangen af 1883—84 forlod A. Kasino og
drog til Dagmarteatret, som han havde lejet
for et længere Aaremaal; men Helbredshensyn
nødte ham til, allerede efter 3 Aars Forløb, at
opgive sin Teatervirksomhed. A. har haft ikke
ringe Bet. for dansk Teaterkunst: dels har han
ved sine altid snildt udtænkte, ofte farverige,
ikke sjælden stemningsfulde Tableauer i tomme
Udstyrsstykker og flove Operetter hævet
Fordringerne til den ydre Iscenesættelse, dels har
han gennem omhyggelige Opførelser af en Del
franske Dramer gjort det danske Publikum
bekendt med fr., særlig det 2. Kejserdømmes,
dramatisk Litt.
A. A.
Andersen, Tryggve, norsk Forf., f. 27.
Septbr 1866 paa Hedemarken; Student fra 1885.
Ved Siden af grundige filologiske Studier
dyrkede A. ogsaa Lyriken, og hans »Digte«, som
først udkom 1898, skriver sig fra denne meget
tidligere Tid, da A. var en af de ivrigste blandt
de Unge, som vilde genindsætte Poesien i dens
Ret i Litteraturen, hvor en alt for nøgtern
Realisme truede med at kvæle den. A.’s først
udgivne Bog »I Cancelliraadens Dage« (1897),
hvormed han med eet Slag skabte sig en
Position som Digter, er en Rk. ypperlige
Fortællinger fra Aarhundredets Beg., hvor det
intimeste kulturhistoriske og psykologiske
Kendskab til baade Bønders og Embedsmænds Liv
giver Billeder, som ikke bare har digterisk
Værdi, men ogsaa i sjælden Grad viser
national Sammenhæng med Fortiden. A.’s klare og
billedløse Prosa er mønsterværdig østlandsk-norsk
Stil. Hans store, for brede, Nutidsroman
»Mot Kvæld« (1900) bærer Præg af at være
blevet til som Avisfeuilleton, men er ofte af en
hallucinerende Intensitet i sine Skildringer af
Angstens og Uhyggens Psykologi. To
Samlinger Fortællinger »Gamle folk« (1904) og
»Bispesønnen og andre fortællinger« (1907) uddyber
delvis de Indtryk, A.’s tidligere Bøger har
givet.
E. S-n.
Andersen, Ulrich Emanuel, dansk
Musiker, f. 28. Septbr 1851 i Kbhvn, Elev af V.
Tofte og E. W. Ramsøe. Foretog 1874—75
Koncertrejser til Sverige og Finland; 1890 Dirigent
ved Arenateatret i Tivoli. Han har i en længere
Aarrække virket som Lærer i Musikteori og
Instrumentation og har ved adskillige
Kompositioner, der er opførte af ham i Tivolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
