Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andernach, By i det preussiske Regeringsdistrikt Koblenz - Anders, dansk Mandsnavn - Anders, sjællandsk Folkehelgen. døde 1205 - Andersen, von, gl. dansk Adelsslægt - Andersen, Anders, dansk Præst, f. 18. Jan. 1846 - Andersen, Anna Henriette, se Levinsohn - Andersen, Anton Jørgen, norsk Violoncellist og Komponist, er f. 1845 - Andersen, Birgithe Elisabeth, f. Olsen, dansk Skuespillerinde, (1791-1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stad 1109, kom 1167 under Ærkebispen af
Köln og indtraadte 1253 i det rhinske
Stadforbund, uden dog at opnaa at blive fri
Rigsstad. A. led meget under de langvarige Krige
i 17. og 18. Aarh.; 1794 kom Byen ind under
Frankrig, men blev 1815 indlemmet i Preussen.
G. Ht.
Anders, dansk Mandsnavn, dansk Form for
Andreas, der i 12. Aarh. indkom som Opkaldelse
efter Apostelen og blev udbredt bl. a. ved den
danske Helgen, Hellig A. i Slagelse. I Norge
bruges den danske Form A. jævnsides med den
norske Andres.
A. O.
Anders, sjællandsk Folkehelgen. Det højeste,
Historien drister sig til at fortælle om ham, er,
at han var Præst ved Skt Peders Kirke i
Slagelse og døde 1205 efter at have gjort en
Pilegrimsfærd til det hellige Land. Men
Legenden og Folkesagnet har haft travlt med
Slagelsepræsten. Allerede 20 Aar efter Hellig
A.’s Død fortalte en dansk Dominikaner den
franske Forf. Thomas fra Cantimpré (et
Augustinerkloster ved Cambrai) en mærkelig
Legende om ham: A. drog sammen med 11
Landsmænd til Jerusalem; her vilde han endnu høre
Paaskemesse, men de andre vilde nytte den gode
Medbør til at drage hjem; ladt i Stikken af
sine Rejsefæller vandrede han ene mod Kysten,
da en Rytter paa en hvid Hest indhentede ham
og lod ham sidde op hos sig; A. faldt i Søvn,
og da han vaagnede op, laa han til sin store
Forbavselse paa en Høj uden for Slagelse.
Senere lod Legenden ham foretage lgn. Rejser
til Skt Jakobs Helligdom i Spanien og Skt Olav’s
i Norge. Paa A. blev ogsaa overført det gamle
Folkesagn om Landridtet: Kong Valdemar
lover ham til Slagelse By alt det Land, han kan
omride paa et 9 Dages Føl, medens Kongen er
i Bad; men snart maa Hofmændene raabe til
Kongen om at skynde sig af Badet, da A. ellers
snart kan vinde hele Landet ved sit Vidunderridt.
Hellig A. havde Ord for at helbrede Halte og
Blinde, men ogsaa for at mægte sære Jærtegn;
saaledes plejede han at hænge sin Hue og
sine Handsker paa Solstraaler, hvad der ogsaa
fortælles om enkelte andre Helgener. Legenden
om A. blev Emne for en Folkevise; et Træbillede
af ham med Hovedpunkterne af hans
Historie blev indtil 18. Aarh. opbevaret i Slagelse,
og endnu ser man V. f. Byen et Mindekors paa
»Hvilehøjen«, hvor han vaagnede op efter sit
mærkelige Ridt.
H. O.
Andersen, von, gl. dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader, Herredsfoged i Kjær Herred,
Anders Sönnicksen, der 9. Oktbr 1450 havde
faaet adelig Frihed af Hertug Adolf, 29. Marts
1452 af Kong Christian I blev forundt Skjold
og Hjelm. Vaabnet er delt af Sølv og Blaat,
deri en springende Ulv af modsat Farve, paa
Hjelmen et Sølv- og et blaat Vesselhorn. Hans
Jürgen von A. til Ulfsund (1626—55) var
1639 »Edelknabe« hos Grev Valdemar, hvem han
ledsagede til Moskov, stod senere som
Vagtmester i polsk Krigstjeneste og blev fanget af
Kosakkerne, der behandlede ham grusomt; i 5
Uger var han saaledes fængslet til en Kanon.
Senere gik han i sp. Sold, men maatte p. Gr.
a. et Saar vende tilbage til Danmark. — Kun
i faa Generationer formaaede Slægten
nogenlunde at hævde sin adelige Stand, den ansaas
forlængst for uddød, da det i vor Tid lykkedes
at opspore en Linie, der endnu blomstrer i
jævne Kaar i Slesvig, men ikke desmindre hører
til de faa nulevende danske Adelsslægter, hvis
Stamtræ kan føres tilbage til Middelalderen.
P. B. G.
Andersen, Anders, dansk Præst, f. 18. Jan.
1846 paa Holmsland ved Ringkøbing. Han blev
cand. theol. 1869, var derefter i nogle Aar
Manuduktør, men kom 1873 som Kapellan og
Seminarielærer til Jellinge. 1877 forflyttedes han
til Uldum og Langeskov som Sognepræst, 1887
derfra til Søborg-Gilleleje, og atter derfra 1902
til Skt Olai i Helsingør. Samme Aar blev han
Provst for Lynge-Kronborg Herred. 1907 blev
han endelig Præst ved Vartov i Kbhvn. Hans
Kristendomssyn er det grundtvigske, men han
er mere kendt som Pennens end som Ordets
Mand, og han har skrevet et betydeligt Antal
Skr. og forskellige Artikler i Kirkeleksikon for
Norden, overvejende af eksegetisk Indhold.
1878—90 udgav han forsk. Skr. om Evangeliernes
Opfattelse af Herrens Liv, og 1894 samlede
han sine Resultater i Skriftet »Menneskets Søn,
Evangelieopfattelsernes Enhed, fremstillet i
Grundtræk«. Han har yderligere bl. a. skrevet
»Mennesket efter Evangeliernes Opfattelse«
(1898), »Mennesket, der kom til sig selv« (1902)
og »Bjergprædikenen« (1906), ligesom han fra
Tid til anden har taget Del i de kirkelige
Forhandlinger. Siden 1904 har han været Censor
ved teologisk Embedseksamen.
A. Th. J.
Andersen, Anna Henriette, se
Levinsohn.
Andersen, Anton Jørgen, norsk
Violoncellist og Komponist, er f. 10. Oktbr 1845 i
Kristianssand. A. blev 1865 ansat som
Violoncellist ved »Kria Teater«; rejste senere til
Stockholm, hvor han 1871—1905 var ansat i
Hofkapellet; han blev 1876 Lærer ved Konservatoriet.
Medlem af det kgl. musikalske Akademi i
Stockholm. Af A.’s Kompositioner maa særlig
nævnes en Strygekvartet og fire store Symfonier.
G. R.
Andersen, Birgithe Elisabeth, f.
Olsen, dansk Skuespillerinde, f. 17. Decbr 1791,
d. 6. Febr 1875. Næppe voksen optraadte Jomfru
Olsen første Gang ved Den dramatiske
Skoles første Forestilling 11. Maj 1806, hun
fremsagde Prologen og spillede Lucretia i
»Fruentimmerhævn«; paa det »Kgl. Teater«
fremtraadte hun første Gang 30. Jan. 1808 som Gudrun
i »Hakon Jarl«; 1815 stod paa Bakkehuset
— hun var Rahbek’s særlige Yndling — hendes
Bryllup med Kapelmusikus A.; hendes Teaterbane
endte 17. Maj 1838 som Tante Deborah i
»Tordenskjold«. — Madame A.’s herlige ydre
Betingelser — en renliniet Skikkelse, et skønt
formet Hoved, et Par store Øjne, en ædelt bøjet
Næse — henviste hende til Elskerinderne og
Tragediens Kvindeskikkelser; men hendes Tale,
hvis deklamatoriske Pyntelighed klang selvtryg
og forstandskold, rummede hverken disses blide
Hengiven ell. hines begejstrede Tro; Ofelia og
Johanna d’Arc f. Eks. lykkedes hende derfor
ikke. Hendes lyse Hoved opfattede vel nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
