- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
711

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andelsforetagender. 1) i det danske Landbrug - Andelsforetagender 2) i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter Forbrugsforeningerne fulgte
Andelsmælkerierne. Allerede saa tidlig som i
1875—83 var i Karslunde Sogn paa Fyn Mælken
fra forsk. Ejendomme blevet samlet til en
Fællesbehandling, men denne fandt dog ikke Sted
paa et egl. Andelsgrundlag (se i øvrigt
Andelsmælkeri).

I Forbindelse med Andelsmælkerierne maa en
anden af Landbrugets moderne
Sammenslutninger, Kontrolforeningerne, nævnes.
Disses Hovedformaal er paa Grundlag af
Undersøgelser af Fodringen samt af Mælkemængden og
Fedtindholdet i Mælken af Køerne i Medlemmernes
Besætninger at belyse og fremme Kvægbrugets
Rentabilitet samt virke for Dannelsen af
Kvægstammer, hvis Mælk kan give forøget
Smørudbytte. Ofte inddrages tillige Svineholdet og
andre Sider af Bedriften under Kontrol, ligesom
der tilvejebringes Betingelser for en forbedret
Regnskabsføring blandt Landmændene ved
Foreningernes Virksomhed. Den første Kontrolforening,
Vejen og Omegns, blev oprettet 1895; nu
findes der c. 520 Foreninger med c. 225000
Køer.

Efter Andelsmælkerierne fulgte
Andelsslagterierne, af hvilke det første
oprettedes 1887 i Horsens. Slagterierne ejes i Reglen
af Andelshaverne, der vælger Bestyrelsen, som
atter udnævner Slagteriets Formand samt
antager Direktøren for Slagteriet. Dettes
Virksomhed ledes af Direktøren under Bestyrelsens
Tilsyn. Det aarlige Overskud ved Slagteriets Drift
fordeles mellem Interessenterne i Forhold til de
leverede kg slagtede Svin. Foruden Svin slagtes
der paa nogle Slagterier ogsaa Kvæg, Faar og
Heste. Der findes 41 Andelsslagterier (foruden
22 Privatslagterier). Andelsslagteriernes
Produktion regnes alm. at udgøre noget over 2/3
af Danmarks samlede Flæskeproduktion. Paa
Island oprettedes 1907 de første Andelsslagterier.

1895 stiftedes Dansk Andels-Ægeksport,
hvis Formaal er at indarbejde det bedst
mulige Marked i Udlandet for danske Æg ved
at yde Garanti for, at Æggene er friske, en
Garanti, der bl. a. søges opnaaet ved Stempling
af hvert Æg. Selskabet varetager endvidere
Ægproducenternes Interesser, fremmer rationel
Hønseavl og har oprettet 5 Federier for Fjerkræ.
Det tæller c. 550 lokale Foreninger med
c. 45000 Medlemmer. Den aarlige Omsætning af
Æg og Fjerkræ er c. 5 Mill. kg til en Værdi af
c. 5 Mill. Kr.

Ogsaa paa andre Produktionsomraader end de
her nævnte er Andelsprincippet taget i
Anvendelse i Landbruget: ved Behandlingen af Frugt
og Havesager, Kartofler, Sukkerroer o. s. v.

Ligeledes findes der foruden Brugsforeningerne
et stort Antal Andels-Indkøbs- og
-Salgsforeninger. Disse er Sammenslutninger
med det Formaal at samle og lede
Produktionsomsætningen saa direkte som muligt
fra Producent til Forbruger, saaledes at
Handelsomkostningerne formindskes og Kontrollen
med Produkterne skærpes. Blandt saadanne
Sammenslutninger, der omfatter Køb af
Driftsmidler som Maskiner og Redskaber,
Gødnings-og Foderstofler, Sæd, Frø o. l. samt Salg af
Smør, Kød, Kvæg o. l., kan eksempelvis nævnes
»Jysk Andelsselskab for Indkøb af Foderstoffer«,
der blev oprettet 1898, omfatter c. 600 Lokalforeninger
med 34000 Medlemmer og har en aarlig
Omsætning paa c. 24 Mill. Kr.

Endvidere kan det nævnes, at der findes c. 280
Hesteavls-, 1140 Kvægavls-, 240 Svineavls- og
100 Faareavlsforeninger, hvis Formaal er at
virke for rationel Avl og Opdræt af de forsk.
Egnes Kreaturbestand.

De forsk. Andelsforetagender har inden for
deres specielle Omraader som Regel sluttet sig
sammen i Fællesforeninger, og de vigtigste af
disse har atter dannet en Fællesrepræsentation,
Andelsudvalget, hvis Formaal er at
udvikle Andelsforeningernes Virksomhed og styrke
deres Stilling. Udvalget udgiver et Ugeskrift
(»Andelsbladet«) og foranstalter Afholdelsen
af Andelskongresser, det har en Afdeling for
Livsforsikring og har (1904) oprettet
»Andelsforeningernes Sanatorieforening«, hvis Formaal
er at opføre og drive Sanatorier til Behandling
af Tuberkulose. Endelig maa det nævnes, at en
Andelsbank er oprettet, som delvis
begyndte sin Virksomhed i første Halvdel af 1914.

Sammenlignet med Forholdene i andre Lande
har Andelssystemet i Danmark vundet en
sjælden stor Udbredelse; det er naaet til at faa selv
de mindste Landbrugere med, og det har baade
økonomisk og socialt haft en meget gavnlig
Indflydelse. Andelsselskabernes hele Virksomhed
har ført med sig, at Landmændene har faaet
Blikket skærpet for Bet. af de landøkonomiske
Fremskridt, de søger nu mere end før at
tilegne sig de indhøstede Erfaringer, og de har
lært at underkaste sig deres Standsfællers
Kontrol. I et Andelsselskab holdes Interessenternes
Selvraadighed inden for visse Skranker, og
Medlemmerne lærer efterhaanden at
underordne deres private Interesser under den store
Fællesinteresse. Der er gennem Andelsbevægelsen
tilvejebragt et forøget økonomisk Udbytte
og skabt en stærk Solidaritetsfølelse i det
danske Landbrug.

2) Ogsaa i Norge er det væsentlig paa
Landbrugets Omraade, at Andelsbevægelsen har
faaet Bet. Denne staar dog, p. Gr. a. de store
Afstande og den spredte Bebyggelse, tilbage
for den i Danmark. Der findes i Norge c. 450
Forbrugsforeninger, men en stor Del af disse er
dog ikke indrettede efter virkelige Andelsprincipper.
Mange af dem har samlet sig om den
1906 stiftede »Norges kooperative Landsforening«.
Der er 5 store Fællesindkøbsforeninger,
oprettede af fl. Amters Landhusholdningsselskaber;
den største af disse er »Landhusholdningsselskapernes
Fælleskjøp« med Kontor i Kria og
en Aarsomsætning paa c. 6 1/2 Mill. Kr. Af de
670 Mejerier og 68 Ysterier er de fleste
Andelsmejerier. 6 Smørsalgsforeninger udfører Smør
til England. 1911 oprettede en Del Mejerier,
Samlestationer og større Gaarde »Kristiania
Melkeforsyning«, der sælger Mælk (samt Smør
og Ost) i Kria. 6 Mejeriforeninger, sammensluttede
i »Den norske Mejeriforening«, virker
for Mejeridriftens Fremme i Alm. Der findes 2
Andelsslagterier, det 1904 i Hamar og det 1910
i Kria oprettede; det sidste modtager Slagtedyr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free