Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anastasius, Abbed og pavelig Bibliotekar, d. c. 890 - Anastasius Grün, se Auersperg - Anastatica, se Jerikorose - anastatisk, bevirkende en Anastase - anastátisk Tryk - Anastigmat, fotografiske Objektiver, hvis Astigmatisme er ophævet - Anastigmat-Aplanat, fotografisk Objektiv - Anastomose (gr) - Anastomus, se Storke - Anastrofe (gr.), Omflytning, omvendt Ordstilling - Anatas (Oktaédrit), et Mineral - Anathema (gr.: noget opstillet o: en Tempelgave) - Anatidæ. Betegnelse for Andefuglenes Fam - Anatinæ, se Ænder - Anatocisme (gr., lat. usurae usurarum, Rentesrenter) - Anatolien ell. Natolien, tyrk. Navn for Lilleasien - Anatomi (gr.), Læren om de organiske Væseners Form og Bygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Forsøg paa at tilvejebringe Forbindelse
mellem det frankiske og det byzantinske
Kejserhus glippede.
H. O.
Anastasius Grün, se Auersperg, A. A.
Anastātica, se Jerikorose.
anastātisk, bevirkende en Anastase.
anastatisk Tryk, Fremgangsmaade til at
tilvejebringe Aftryk paa Papir af ældre Tryksager
af enhver Art, efter Opfriskning af Farven og
ved Omtryk paa Zink- og Stenplader, a. T.
kommer nu kun sjælden til Anvendelse, siden
Fotografien er gjort anvendelig i litografiske og
zinkografiske Øjemed og de ofte værdifulde Originaler
i ingen Henseende beskadiges ved fotografisk
Reproduktion.
Anastigmat, Fællesbetegnelse for saadanne
fotografiske Objektiver, hvis Astigmatisme
er ophævet.
Anastigmāt-Aplanāt, fotografisk Objektiv,
der baade er Anastigmat og Aplanat.
Anastomose (gr.), i Anatomien Forbindelsen
mellem to Kar resp. Nerver ved en mellemliggende
Kar- resp. Nervegren. Selve det forbindende
Kar ell. Nerve kaldes ogsaa en A. Kar
ell. Nerver, der er saaledes forbundne, siges at
anastomosere.
Lp. M.
Anastomus, se Storke.
Anāstrofe (gr.), Omflytning, omvendt
Ordstilling; en Talefigur, bestaaende i, at et Ord
flyttes tilbage fra sin rette Plads i Sætningen og
derved kommer til at staa foran det Ord, efter
hvilket det egl. skulde følge.
Anatas (Oktaëdrit), et Mineral med
Sammensætningen TiO2, undertiden med lidt Jern, Tin
o. s. v. i Stedet for Titan. Farven er forsk., oftest
gul ell. brunlig, de gule Varieteter er
diamantglinsende, oftest gennemsigtige. Lysbrydningen
meget stærk, omtr. som Diamantens.
Krystallerne er tetragonale; fremherskende er paa de
fleste Forekomster en pyramidal Type med en
temmelig spids Pyramide som overvejende
Form; paa Alpeforekomsterne findes en
overordentlig Mangfoldighed af forsk. formrige
Kombinationer. A. besidder fuldkommen Spaltelighed
efter Grundpyramiden og næsten lige saa
fuldkommen efter Basis. Haardheden er 5 1/2—6,
Vægtfylden 3,83—3,93, efter Glødning højere,
indtil 4,2, hvilket er Rutilens Vægtfylde; usmeltelig
for Blæserøret, uangribelig af Syrer. A. er hidtil
ikke iagttaget som opr. Bestanddel af
Bjergarter; derimod er den temmelig udbredt som
sekundær Bjergartsbestanddel, fremkommet ved
Omdannelse af andre titanholdige Mineraler,
navnlig Titanit. Paa denne Maade forekommer
den som mikroskopisk Bjergartsbestanddel i en
Mængde Bjergarter, navnlig krystallinske Skifre,
Gnejs og Glimmerskifre o. s. v. Desuden findes
den krystalliseret paa Spalter i de samme
Bjergarter saaledes navnlig i Alperne og enkelte
Steder i Norge. A. er fremstillet kunstig paa forsk.
Maader, navnlig ved Indvirkning af Vanddamp
paa Titanfluorid; naar Titanforbindelser opløses
i Borax ell. Fosforsalt for Blæserøret, dannes A.
i Perlen.
O. B. B.
Anathema (gr.: ἀνάθεμα og ἀνάθημα, noget
opstillet ɔ: en Tempelgave). I Septuaginta
Oversættelse af hebr. cherem; dette betyder egl. hvad
der er viet til Jahve og unddraget Menneskers
Brug; men dertil knytter sig Begrebet af, hvad
der er hjemfaldet til Guds Vrede; bliver et
Menneske cherem, skal han dø. Herudfra faar
i ny Test. A. Bet. af et Menneske, som er
hjemfaldet til evig Fortabelse, Rom. 9, 3; Gal. 1, 8—9;
1. Kor. 16, 22 (dansk Oversættelse: en
Forbandelse). I den senere kirkelige Sprogbrug er A.
Betegnelsen for det store Band, excommunicatio
major.
J. C. J.
Anātidæ. Betegnelse for Andefuglenes Fam.,
Ænder, Gæs og Svaner.
Anatinæ, se Ænder.
Anatocisme (gr., lat. usurae usurarum,
Rentesrenter). Udtrykket betegnede i Oldtiden navnlig
det Forhold, at man lagde Renten til Kapitalen
og derpaa tog Renter af det hele. At tage
Rentesrenter var tilladt i rom. Ret, lige indtil det blev
forbudt af Justinian, vistnok som et Led i dennes
Foranstaltninger mod Aager. I vore Dage er det
i de fleste Lande frit tilladt. Dansk Ret har ikke
opstillet noget særligt Forbud mod at tage
Rentesrenter. Se Aager.
V. B.
Anatolien ell. Natolien, tyrk. Anadoli,
det gr. Anatole, d. v. s. Morgenland, Navn
for Lilleasien, særlig den vestlige Del. Anatolierne,
Beboerne af A.
Anatomi (gr. ἀνατομή, Sønderdeling), Læren
om de organiske Væseners Form og Bygning
særlig i sund Tilstand, den normale A. Denne
deles atter i den almindelige A. og den
specielle ell. deskriptive A. Den almindelige
A. beskæftiger sig med det Stof,
der opbygger Legemet, saaledes med de forsk.
Væv, der sammensætter Muskler, Knogler o. s. v.
En særlig Underafdeling heraf er
Vævslæren (Histologien), der undersøger
Vævenes Udseende og deres kemiske og fysiske
Forhold under Mikroskopet (med Urette kaldet
mikroskopisk A., da Mikroskopet
selvfølgelig ogsaa kan bruges i den specielle A.,
f. Eks. til Undersøgelse af et Organs finere
Bygning). Den specielle ell. deskriptive A.
beskæftiger sig med Undersøgelse og Beskrivelse
af de enkelte Legemsdeles og Organers Form og
Bygning. Man deler A. i 6 Afsnit: 1) Osteologien
ell. Læren om Benbygningen med de
denne sammensættende Knogler og Brusk; 2)
Syndesmologien, Læren om Ledekapsler
og Ledebaand; 3) Myologien, Læren om
Musklerne; 4) Angiologien, Læren om
Karrene (Hjertet med Blodkar samt Lymfekar);
5) Neurologien, Læren om Nervesystemet
(Hjerne, Rygmarv, Nerver); 6)
Splanknologien, Læren om »Indvoldene«, d. v. s. om
Sanseorganerne (der dog af nogle medregnes til
Neurologien), om Fordøjelses-, Aandedræts-,
Urin- og Kønsorganerne o. s. v. — Det er
selvfølgelig af den allerstørste Bet. at kende disse
Deles indbyrdes Lejeforhold i hver enkelt Del
af Legemet. Det anatomiske Studium, der
særlig er rettet herpaa, og hvor man altsaa studerer
de enkelte Afsnit (»Regioner«) af Legemet med
det Formaal, særlig at faa at vide, hvorledes her
Muskler, Kar, Nerver o. s. v. ligger i Forhold til
hinanden, kaldes topografisk ell. kirurgisk A.
Lægges Hovedvægten paa Studiet af
den ydre Form med de Forandringer, denne
undergaar ved de forsk. Bevægelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
