Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anámbaøerne, en Øgruppe i Ostindien, beliggende V. f. Borneo - Anamesit, se Basalt - Anamirta Colebr., Slægt af Menispermaceerne, træagtige Slyngplanter - Anamnese (gr.), Hukommelse, Erindring - Anamnestik (gr.), Hukommelseskunst, se Mnemonik - Anamniota, se Hvirveldyr - Anamorfose, 1) betegnelse i Botanikken - Anamorfose, 2) i Fysikken - Anamosa, By i U.S.A., Stat Iowa - Ananas (Ananas Adans.), Slægt af Ananas-fam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der i øvrigt er lidet kendte, siges at være c. 500
km2 og er beboede af nogle Tusinde Malaier;
de er temmelig høje og skovrige. I den nordligste
Gruppe er Pulo Mata (Siantan, Store-Anamba)
Hovedøen med en god Havn.
M. V.
Anamesit, se Basalt.
Anamirta Colebr., Slægt af Menispermaceerne,
træagtige Slyngplanter med hjertedannede Blade
og store, mangeblomstrede, sammensatte Toppe;
Blomsterne er kronløse, de hanlige har et stort
Antal sammenvoksede Støvdragere, de hunlige
4-5 nyreformede Frugter. 7 Arter (ell. kun een)
fra Forindien. Anamirta Cocculus [L.] Wight et
Arn. (= A. paniculata Colebr.) vokser ved
Klippekyster i Ostindien, paa Ceylon og Java;
den har store, læderagtige Blade, smaa, hvide
Blomster og røde Frugter (Fructus Cocculi,
Kokkelskorn), hvis Kerne indeholder en
stærk Gift, Pikrotoksin; i tørret Tilstand
er de graabrune, omtr. 1 cm i Gennemsnit. Man
anvender dem i Indien til Fiskefangst, idet
Fiskene, efter at have ædt dem, bedøves, flyder
op paa Vandfladen og derefter let lader sig fange.
Kokkelskornene har paa Grund af deres bitre
Smag fundet en i øvrigt strafbar Anvendelse som
Tilsætning til Øl i Stedet for Humle; i pulveriseret
Tilstand bruges de mod Utøj. Roden og
Stænglen af A. Cocculus indeholder et
feberstillende Stof (»Putrawalli«).
A. M.
Anamnese (gr.), Hukommelse, Erindring,
betegner i Lægevidenskaben den Del af en Patients
Sygehistorie, som skyldes Oplysninger fra den
Syge selv ell. hans Omgivelser ang. hans
nuværende og tidligere Lidelser, i Modsætning til
den Kundskab om Sygdommen, som opnaas ved
Lægens egen (objektive, fysikalske) Undersøgelse
af Patienten.
A. F.
Anamnestik (gr.), Hukommelseskunst, se
Mnemonik.
Anamniota, se Hvirveldyr.
Anamorfose, 1) betegner i Botanikken en
tilbageskridende Forvandling, der ofte
forekommer i misdannede Blomster, hvor en af
Bladkredsene er vendt tilbage til et lavere
Udviklingstrin; saaledes kan Kronblade blive til
Bægerblade ell., hvad der er det hyppigste, Støvblade
til Kronblade; derved opstaar »fyldte« Blomster.
A. gaar endnu videre, naar Blomsterdelene synker
ned til at blive grønne Løvblade, tager alle
Blomstens Bladkredse Del deri, bliver den altsaa
til en Løvbladknop. Dette Fænomen har stor
Bet. for den bot. Formlære; thi det beviser ikke
alene, at selv de ejendommeligst byggede Dele
af Blomsten er Bladdannelser, men godtgør
tillige, hvilke Dele af det normale Blad de svarer
til. Celakovski, som har paavist en Række
Tilfælde af Æggenes Forvandling til løvbladlignende
Legemer, har saaledes benyttet disse
Opdagelser til Støtte for Teorien om Ægkernens
Homologi med et Makrosporangium og Æghindernes
med Bregnernes Slør, og han følges heri
af andre af de mest fremragende Morfologer.
A. M.
2) i Fysikken, et Billede, der efter bestemte
Regler er fortrukket saaledes, at det ved at
betragtes paa en ganske bestemt Maade, med ell.
uden optiske Hjælpemidler, giver et rigtigt
Billede af den fremstillede Genstand. Naar A. er
tegnet saaledes, at den giver det rigtige Billede
ved, uden Hjælp af Instrumenter, at betragtes
fra et bestemt Standpunkt, kaldes den en
optisk A. Ord, hvis Bogstaver er trukne saaledes
ud i en bestemt Retning, at de synes ulæselige
og først bliver tydelige, naar man ser paa dem i
denne Retning fra et Punkt, der ligger nær ved
den Flade, som bærer dem, er optiske A.
Katoptriske A. er saadanne, der faar det
normale Udseende ved at betragtes i en bestemt
spejlende Flade, f. Eks. en Kegle- ell. Cylinderflade.
Spejler man sig i en lodret, blank Cylinder,
ser Ansigtet unaturlig langt og smalt ud; men
af en Figur, hvis Bredde er gjort et vist Antal
Gange for stor i Forhold til Længden, kan man
ved Spejling i en saadan Cylinder faa et normalt
Billede. Leupold opfandt 1714 en Maskine til
Tegning af katoptriske A. Figurer, som ser rigtige
ud, naar de betragtes gennem Polyedre af Glas,
kaldes dioptriske A.
K. S. K.
Anamosa äna’mousa], By i U. S. A., Stat Iowa,
ligger 200 km ØNØ. f. Des Moines. (1910) 2983
Indb.
Ananas [’a-] (Ananas Adans.), Slægt af Ananasfam.,
Urter med en Roset af stive, tandet-tornede
Blade; dens Blomster har tre kortere Bægerblade
og tre meget længere Kronblade og sidder
i en aksformet Blomsterstand; efter Befrugtningen
vokser Akse, Dækblade og Frugter (Bær)
sammen til en Frugtstand, der kan opnaa en ret
betydelig Størrelse, og som foroven krones af et
vegetativt Skud. 5 - 6 Arter, af hvilke A. sativus
Lindl. (se Fig.) vokservildt, men ikke epifytisk, i det
tropiske Amerika, særlig Vestindien og
Centralamerika (i Brasilien kaldet Nanas),
og nu findes forvildet paa mange Punkter i
den gl. Verdens tropiske Egne.
Den første Beskrivelse og Afb. af den dyrkede A.
findes i G. H. de Oviedo, La Historia de las Indias
(1535 og 1546); 1599 blev Frugterne i syltet Tilstand
overførte fra Java til Europa, og 1650 forsøgte en
holl. Købmand at dyrke Planten i sin Have ved
Ley-den; til England bragtes den 1690 af Lord
Portland. Senere har man dyrket A. i de fleste
europæiske Lande, og ved Dyrkningen har man
frembragt en Mængde Varieteter og Sorter, som
adskilles ved Bladtændernes Antal og »Frugternes«
 |
| Frugtstand af Ananas. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
