Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - analfabetisk er Benævnelsen paa et System for Lydbetegnelse - Analfinne, d.s.s. Gatfinne - Analgen, et hvidt, krystallinsk Pulver uden Smag - Analgesi ell. Analgi (gr.), Smertefrihed - Analkirtler, en Samling Hudkirtler, der udskiller et stærkt lugtende Sekret - Anallantoidea, se Hvirveldyr - Analmuskler - analog (gr.), svarende til, overensstemmende - analog elektrisk, se Pyroelektricitet - Analogi (gr.) betyder hos Aristoteles d.s.s. Proportionalitet - Analog! (jur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Bogstav, skrives den her med en hel
Formel i Lighed med de kemiske Stofbetegnelser;
græske Bogstaver angiver de virkende Organer,
Tal og Bogstaveksponenter disses Stilling.
Systemet er anvendt af fl. Sprogforskere, desuden
i en simplificeret Form ved Døvstummeundervisningen
af G. Forchhammer. Se Lyd.
O. Jsp.
Analfinne, d. s. s. Gatfinne.
Analgen, C18H16N2O2,
5-Benzoylamido-8-Oxykinolinætylæter, er et hvidt, krystallinsk Pulver
uden Smag. Det er uopløseligt i Vand, men
opløses let ved Tilsætning af Syre. Det
anvendes i Medicinen som Antipyretikum og
Antineuralgikum samt mod Gigt og Astma i Doser
paa 0,20—1,0 g.
E. K.
Analgesi ell. Analgi (gr.), Smertefrihed,
Ufølsomhed over for Smerte, udgør enten en
Del af Kendetegnene paa en total Anæstesi, saa
at ved Siden af Smertefølelsen ogsaa
Berøringsfølelsen er fuldstændig udslukket, ell. den
optræder som en Form af partiel Anæstesi, ved
hvilken Berøringsfølelsen er fuldstændig ell.
delvis bevaret. Den sidstnævnte iagttager man
forbigaaende i Kloroformnarkosen samt
vedvarende ved visse Rygmarvssygdomme, i
alvorligere Tilfælde af Hysteri o. a. Nervelidelser.
A. F.
Analkirtler. Hos adskillige Pattedyr
(Desmerdyrene o. a.) udmunder nær Gattet en Samling
Hudkirtler, der udskiller et stærkt lugtende
Sekret, ved hvis Hjælp de to Køn kan finde
hinanden.
R. H. S.
Anallantoidea, se Hvirveldyr.
Analmuskler, Muskler, der hæfter sig til
den nederste Del af Endetarmen og træder i
Virksomhed under Afføringsakten.
analog (af gr. ἀνά og λόγος, Fornuft), svarende
til, overensstemmende med, ligeartet, staaende
i samme Forhold til.
analog elektrisk, se Pyroelektricitet.
Analogi (gr. ἀναλογία) betyder hos Aristoteles
d. s. s. Proportionalitet. Nu bruges det almindeligt
som betegnende et Lighedsforhold mellem
to sammensatte Ting. Man kan saaledes tale
om en A. mellem politiske og sociale Forhold
i forskellige Tidsrum. En Analogislutning
er en Slutning fra visse fælles Mærker
til fælles Art, saaledes f. Eks. naar vi slutter,
at andre levende Væsener ogsaa har
Bevidsthed, ud fra deres Lighed med os selv.
A. T-n.
Analogi (jur.). Retsvidenskaben siger, at et
Retstilfælde afgøres efter A. af en Lov ell. en
anden fastslaaet Retsregel, saa snart denne
sidste bringes til Anvendelse paa Tilfældet, uagtet
det ikke omfattes direkte af Retsregelen, men
alene har Lighed med de omfattede Tilfælde.
Anledningen til, at man vil anvende A., er den,
at man ofte faar Retsforhold til Afgørelse, for
hvilke der ikke direkte er givet nogen Regel.
I ældre Tid var Lovgivningen kasuistisk, d. v. s.,
at Lovgiveren afgjorde alene enkelte
karakteristiske og praktiske Tilfælde og overlod det til
Retsanvendelsen gennem A. at afgøre uomtalte
lgn. Tilfælde paa samme Maade. Saaledes
kunde der ud fra en Enkeltafgørelse
dannes en almindeligere Sætning, hvis Følger
Retsanvendelsen havde anerkendt. Naar f.
Eks. Christian V’s Danske Lov 6—11—3 siger:
»Hugge to Mænd i Skoven sammen, og den
enes Økse slipper af Skaftet uden hans Villie
. . . . da er det Vaade, hvad Skade deraf
sker« . . . ., saa giver Lovbudet under denne
Form i Virkeligheden en videre Regel, i
alt Fald for Vaadebeskadigelser ogsaa under
andet Samarbejde. I vore Dage tilstræber man
at forme Reglerne mere abstrakt, saaledes at
man ved Fortolkning (s. d.) kan give dem deres
rette Omraade; der bliver derfor nu mindre
Brug for A., navnlig hvor et vist, større
Retsomraade er tilstræbt udtømmende behandlet ved
een samlet L., Lovkodifikation. Alligevel kan
man vedblivende ikke undvære udfyldende
Retsdannelser, dels fordi ingen Lovgiver formaar at
overskue Livets uendelige Mangfoldighed, dels
fordi der dgl. opstaar ny Retsforhold. For at
et ulovbestemt Tilfælde skal kunne afgøres
analogt med et lovbestemt, maa de Grunde, som
har været afgørende for Ordningen af det
sidste, ogsaa foreligge ved det første. Det gælder
at paavise, at der i begge Tilfælde gør sig de
samme reale Hensyn gældende, saavel over for
de praktiske Resultater, der tilstræbes, som
over for de retlige Midler, man bør anvende.
Er denne Betingelse opfyldt, hvortil selvfølgelig
ogsaa kræves, at der ingen særlige Modgrunde
er til Stede, foreligger den for A.’s Berettigelse
nødvendige »Aarsagernes Lighed« (jfr. den lat.
Sætning ubi eadem ratio legis, ibi eadem
dispositio). Ofte kan det være tvivlsomt, om en
Retsregel ved Fortolkning kan bringes til at
omfatte et vist Tilfælde, ell. om man maa
anvende A., nemlig hvor Regelens Grunde utvivlsomt
har et saa vidt Omfang, medens det er
tvivlsomt, om Ordene rækker saa langt.
Afgørelsen heraf kan faa praktisk Bet., naar der
er et ældre Lovbud, imod hvilket Regelen
strider; thi kan en udvidende Fortolkning bære
denne, er den gyldig; har den derimod alene
analog Hjemmel, er den ugyldig, fordi A. aldrig
kan gælde imod, men kun ved Siden af de
positive Lovregler. Men naar man nu staar
over for et saadant »Hul i Lovgivningen«, saa
kunde man spørge, hvorfor den udfyldende
Regel skal søges ved A. fra beslægtede Tilfælde,
om ikke Afgørelsen snarere bør ske ved en
direkte Undersøgelse af, hvad der er den mest
formaalstjenlige Afgørelse, efter en Betragtning
af, hvad »Forholdets Natur« (s. d.) kræver.
Men man har til alle Tider foretrukket A. Vel
opnaar man ad denne Vej maaske ikke en saa
konkret værdifuld Enkeltafgørelse som efter
Forholdets Natur; men paa den anden Side
sikres man da langt bedre imod de grove
Misgreb, som skyldes ufuldkommen Evne ell. Villie
hos den Afgørende, og dertil kommer det
væsentlige, at man fastholder Ensartethed i hele
Retsanvendelsen.
I vor Tid staar ogsaa A.’s Tilladelighed fast
i fremmed som i dansk Ret. De danske Love
indeholder ganske vist kun spredte Forudsætninger
derom; men den anvendes uafladelig i
Praksis. Paa Strafferettens Omraade har der
dog, baade i Teori og Praksis, raadet en
Tendens til at begrænse A., idet man har villet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
