Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anafylaksi, et Modstykke til Profylaksi (Beskyttelse); betegner en speciel Tilstand af Overfølsomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre Symptomer taaler Indsprøjtning i en
Vene af mindst 6 cm3 Hesteserum, udelukkes
selvfølgelig enhver Tanke om, at Forgiftningen
kan skyldes en Ophobning (Sumation) i
Organismen af de indsprøjtede Serummængder. Det
tilsyneladende paradokse i hele Anafylaksitilstanden
forsvinder, efter at Mekanismen gennem
talrige Forskeres Undersøgelser er blevet
opklaret. I Virkeligheden er den anafylaktiske
Tilstand kun at betragte som et særligt Tilfælde
inden for de Tilstande, der skyldes Indførelse i
Legemet af Antistoffer fremkaldende Substanser
(saakaldte Antigener). Saavel den Uimodtagelighed
over for Toksiner, der kan erhverves
ved gentagne Indsprøjtninger af de paagældende
Toksiner, som den Overfølsomhed, der bliver
Følgen af gentagne Indsprøjtninger af
Æggehvidestoffer, skyldes en reaktiv Dannelse i
Organismen af et mod det indsprøjtede Stof
(Antigenet) rettet Antistof. Forskellen er kun, at
det Produkt, der opstaar ved Foreningen af
Antigen og Antistof, i det ene Tilfælde er ugiftigt
(Toksin-Antitoksin), i det andet er i høj Grad
giftigt (Æggehvidestof-Antiæggehvidestof).
Mekanismen er i begge Tilfælde i Hovedsagen
ensartet, og kun derved at Mennesket (resp.
Dyret), der er Objekt for Behandlingen,
uvilkaarligt gøres til Hovedfaktoren i Processen, synes
disse fra et alm. biol. Standpunkt betragtet
analoge Foreteelser at være hinandens
Modsætning. Begge Tilstande, saavel den forøgede som
den formindskede Følsomhed for gentagen
Indførelse i Legemet af Antigen, har v. Pirquet
kaldet Allergi (s. d.). Det er endnu under
Diskussion, hvorledes den giftige Forbindelse opstaar.
En udbredt Anskuelse er det, at det forgiftede
Dyrs eget Serumkomplement (en Funktion i
alt normalt Serum) (se i øvrigt Alexin og
Komplement) ved Antistoffets Hjælp
danner Giften, Anafylatoksinet (Friedberger),
af selve det paa ny indsprøjtede
Æggehvidestof. En anden og vistnok rigtigere
Opfattelse gaar ud paa, at der ved Forbindelsen af
Æggehvidestof og dettes specifikke Antistof
opstaar saadanne Forandringer i Forsøgsdyrets
eget Serum, at dette pludselig bliver i høj Grad
giftigt for Dyret selv. At Anafylaksien virkelig
skyldes Nydannelsen af et mod det indsprøjtede
Æggehvidestof rettet Antistof, ses af, 1) der
maa mellem første og anden Indsprøjtning
hengaa en vis Tid (c. 10—12 Dage), for at anden
Indsprøjtning skal kunne give Anledning til
Udløsning af Forgiftningsfænomenet ɔ: som alle
andre Antistoffer kræver ogsaa det anafylaktiske
en vis Tid til sin Dannelse. Indsprøjtes
Æggehvidestoffet (Antigenet), inden Antistoffet er
dannet i tilstrækkelig Mængde, f. Eks. 3—4 Dage
efter første Indsprøjtning, udløses ingen
Sygdomssymptomer; 2) Blodserum af et Dyr (a),
der er gjort overfølsomt, kan overføre samme
Egenskab paa et frisk Dyr (b), ɔ: Dyret a
indeholder i sit Blod Antistoffer, der, naar de
indføres i Kredsløbet paa et hidtil ubehandlet
Dyr (b), straks ell. efter faa Timer gør dette
ny Dyr (b) overfølsomt paa samme Maade som
a (passiv Anafylaksi); 3) overleves det
anafylaktiske Choc, ɔ: Foreningen af det
indsprøjtede Æggehvidestof med dets Antistof, er
Dyret uimodtageligt (resp. relativt
uimodtageligt) for fornyet Indsprøjtning af
Æggehvidestoffet, ɔ: Antistoffet er opbrugt (resp. delvis
opbrugt) ved den Forening mellem Antigen og
Antistof, som fremkaldte Choc’et. Denne
Ophævelse af Anafylaksien benævnes, i øvrigt
mindre korrekt, Antianafylaksi.
Anafylaksien er i udtalt Grad specifik, ɔ:
Organismen bliver kun overfølsom over for det
Æggehvidestof, der er blevet indført i
Organismen. Indsprøjtning af Hesteserum f. Eks. giver
kun Overfølsomhed over for Hesteserum,
derimod ikke for Serum fra andre Dyrearter (Hund,
Kanin, Svin, Ko o. s. v.).
Efter at Serumbehandlingen (ɔ: Indsprøjtning
af antitoksisk [resp. antibakterielt] Serum fra
Dyr, der er blevne immuniserede med
Bakterie-Giftstoffer ell. Bakterierne selv) er bleven alm.
i Kampen mod forskellige Infektionssygdomme
(særlig Difteri, Stivkrampe, Meningitis), har
man selvfølgelig ikke kunnet undgaa nu og da
at fremkalde og udløse anafylaktiske
Bivirkninger hos Mennesker som Følge af gentagen
Indsprøjtning af antitoksisk (resp. antibakterielt)
Serum. Saadanne Bivirkninger vil jo —
Overensstemmelse med det ovf. fremsatte —
væsentlig fremkomme, hvor der foretages
gentagne Serumindsprøjtninger, og der er
hengaaet en vis Tid (mindst 10—12 Dage) mellem
Indsprøjtningerne. Den anafylaktiske Tilstand
kan holde sig meget længe, Maaneder og Aar
igennem. Da det nu let vil kunne forekomme,
at samme Menneske to ell. fl. Gange maa
behandles med Serumindsprøjtninger, f. Eks. for
Difteri, ses da ogsaa i Tilslutning til saadan
fornyet Indsprøjtning ofte Sygdomssymptomer,
der utvivlsomt maa forklares som anafylaktiske,
saaledes navnlig Rødme og Svulst paa
Indsprøjtningsstedet, Feber, Udslet af forsk. Art,
Ledsmerter og forbigaaende Æggehvideudskillelse
i Urinen. Heldigvis er imidlertid
Mennesket langt mindre tilbøjeligt til at komme i
Anafylaksitilstand end f. Eks. Marsvin, og
Ulemperne ved de anafylaktiske Bivirkninger hos
Mennesker er i Virkeligheden i høj Grad
overdrevne fra fl. Sider. De er altid af forbigaaende
Natur. Kun hvor man staar over for at skulle
indføre Serum direkte i Kredsløbet, i en Vene,
eller i Hulrummet omkr. Rygmarven (for at
opnaa en øjeblikkelig, resp. lokal Virkning af
det i Serum værende Antitoksin), maa der
iagttages særlige Forsigtighedsregler (præliminær
Indsprøjtning under Huden, meget langsom
Indsprøjtning etc.).
Da Anafylaksien som omtalt er specifik, har
man søgt at undgaa Anafylaksivirkningerne
under Serumbehandling ved at anvende
antitoksiske Sera, tilberedte af forskellige Dyrearter
(Hest, Kalv, Ged, Faar) og ved gentagen
Injektion altid anvende en Serumart, der ikke før
har været benyttet. Dette lader sig dog i
Praksis kun gennemføre inden for ret snævre
Grænser. Forskellige Midler, hvorved man har søgt
at berøve Serum dets anafylaksifremkaldende,
resp. choc-udløsende Egenskab uden at skade
dets antitoksiske Virkning har hidtil ikke vist
sig synderlig værdifulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
