Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amundsen, Roald Engelbret, norsk Opdagelsesrejsende, f. 1872 - Amund Sigurdssøn, Leder af norske Bønders Oprør mod Kong Erik 1436 - Amúr, Flod i det sydøstlige Sibirien - Amúr, russ. Prov. i det sydøstlige Sibirien - Amúr, russ. Generalguvernement i det sydøstlige Sibirien - Amurgos, Amorgos, gr. Ø - Amúrkosakker, Kosakbefolkningen i Amurprovinsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemført med enestaaende Dygtighed. Efter at
Maalet var naaet, indkom »Fram« til Hobart i
Tasmanien 7. Marts 1912, og Meddelelse
udsendtes over Verden, at Sydpolen var naaet
14. Decbr 1911 (se i øvrigt Sydpolsekspeditioner).
Fra alle Sider modtoges A. med
Hyldest og Æresbevisninger.
Hyldet af hele den civiliserede Verden som
Jordens betydeligste Polarforsker, var det nu
lykkedes A. at rydde alle Hindringer af Vejen
for at gennemføre Planen om Driften over
Polarhavet. Sydpolens Opdager formaaede at
skaffe sig saadanne Pengemidler, at den
forestaaende Ekspedition, der efter den senest tagne
Bestemmelse skal tage sin Beg. 1916, vil blive
saaledes udrustet, at man tør vente sig
fortrinlige videnskabelige Resultater.
Beretningerne om sine Rejser har A. udg. i
»Nordvestpassagen« (Kria 1907; oversat paa
Svensk, Finsk, Engelsk, Fransk, Hollandsk,
Tysk, Italiensk og Ungarsk) samt »Sydpolen.
Den norske Sydpolsfærd med »Fram«
1910—12« (Kria 1912; oversat paa Svensk, Engelsk,
Tysk, Fransk og Italiensk).
Kaptajn Godfred Hansen.
Amund Sigurdssøn, Leder af norske
Bønders Oprør mod Kong Erik 1436. Efter at have
jaget de danske Fogeder bort, sluttede A. ved
Tønsberg Forlig med en Del Rigsraader. Men
det aftalte Rigsmøde i Oslo kom ikke i Stand;
A samlede igen Bønderne og besatte Bispegaarden
i Oslo. En Tid efter overgav han den
til Høvedsmanden paa Akershus mod Løfte om
Forlig. Ved Fastelavn 1437 holdtes under
Ærkebiskoppens Forsæde et Møde i Oslo mellem
Rigsraadet og Bønderne fra hele Bispedømmet
og fra andre Bygder. Raadet lovede bl. a. at
sørge for, at Kongen gav A. Færøerne i Len,
og at han aldrig genindsatte de udjagede
Fogeder. Dette skete alligevel, og nyt Oprør blev
Følgen (se Halvard Graatop). A. førte
Ætten Bolt’s Vaaben og var Sysselmand i
Borgarsyssel.
C. Br.
Amur, Flod i det sydøstlige Sibirien opstaar
ved Sammenløbet af Argun og Chilka. Argun
udspringer under Navnet Kerulen paa
Sydspidsen af Kentei-Bjergene og løber gennem
det nordlige Mongolis magre Stepper,
gennemstrømmer Søen Dalai nor ell. Kulun, optager i
højre Bred Chailar og faar nu Navnet Argun,
hvorefter den til sit Sammenløb med Chilka
danner Grænsen mellem Sibirien og Mongoliet.
Chilka, som er kortere, men vandrigere end
Argun, udspringer under Navnet Onon paa
Sydsiden af Jablonoj-Bjergene, optager Ingoda
og faar nu Navnet Chilka. Ved Strjetensk (440
m o. H.) begynder Skibsfarten. Ved Pokrovskaja
forener den sig med Argun. A. gennembryder
nu Khingan-Bjergene i en 170 km lang Dal,
omgivet af stejle Klipper af malerisk Skønhed.
Ved Blagovjeschtschensk optager A. den 600 m
brede, 10 m dybe Seja, hvis gule Vand længe
kan adskilles fra A.’s sorte Vand. A. er her
1100 m bred og 4,5 m dyb. Ved Aigun er A.
1750 m bred og 9 m dyb. Bredderne bliver nu
lave, bevoksede med mandshøjt Græs. Floden
er fuld af Sandbanker og vanskelig at besejle.
Ved Taschkovo begynder atter en dyb Erosionsdal,
hvorigennem A. gennembryder lille Khingan.
Flodens Bredde er her kun 1 km. Ved
Jekaterino Nikolskoje flyder A. atter ud i fladt
Land og bliver meget bred. Den optager nu i
højre Bred Sungari, Hovedfloden i det nordlige
Mandshuri, og derpaa Ussuri, Grænsefloden
mellem Mandshuriet og den sydlige Del af den
sibiriske Kystprovins. Den nedre A. flyder nu
mod Nordøst gennem sumpet Land mellem
Sichota alin og Bureja-Bjergene. Flodens Br. er
c. 8 km. Fra V. modtager den Amgun og
munder endelig ud i Tatar-Bugten mellem
Fastlandet og Sachalin. Ved Nikolajevsk spærres
Flodmundingen af en 4,5 m dyb Barre. A.
afvander et Omraade paa 2 Mill. km2 og har med
sine Bifloder 14000 km sejlbare Vandveje. En
Hindring for Sejladsen er den Omstændighed,
at Mundingen kun er isfri i 5 Maaneder.
Endelig gennemløber A. Egne, som endnu er tyndt
befolkede, men med den stigende Befolkning vil
ogsaa A.’s Bet. for Trafikken stige.
M. V.
Amur, russ. Prov. i det sydøstlige Sibirien,
begrænses mod N. af Stanovyj-Bjergene, mod
S. af Floden Amur. Landet er bjergrigt og
gennemstrømmes af fl. Bifloder til Amur, som
alle løber fra N. til S. Den største af dem
er Seja. Næsten hele Landet er opfyldt af
Naaleskov. Kun lidet er dyrket. Klimaet er
udpræget kontinentalt. Middeltemperaturerne
for koldest og varmest Maaned er i Hovedstaden,
Blagovjeschtschenk, ÷25,4° og 21,3°. Det
aarlige Nedslag er 49,4 cm, hvoraf det meste
falder om Sommeren. Arealet er 447750 km2
med (1909) 217700 Indb., hvoraf det store Flertal
er af russisk Nationalitet. Desuden findes
Kinesere, Koreanere og Tunguser. Der avles Havre,
Hvede, Byg, Boghvede og Kartofler. Kvægavlen
frembringer Uld, Faareskind og Læder.
Bjergværksdriften er betydelig og frembringer
Guld, Bly, Kobber, Jern og Sølv.
M. V.
Amur, et 1884 oprettet russ. Generalguvernement
i det sydøstlige Sibirien, omfatter Amurprovinsen,
Transbaikalien, Kystlandet, det nordlige
Sachalin og Kamtschatka, 2903460 km2 med
(1909) 1381800 Indb. Hovedstad er
Blagovjeschtschensk.
M. V.
Amurgos, Amorgos, gr. Ø, den østligste
af Kykladerne i det ægæiske Hav, ligger SØ. f.
Naxos, er 124 km2 stor med (1907) 3314 Indb.
A. er langstrakt af Form, og midt igennem den
strækker der sig en høj, nøgen Bjergkæde; Øen
er fattig paa Træer, men særdeles frugtbar og
frembringer Vin, Olie, Korn og Sydfrugter. Den
nuv. Hovedstad Chora ell. A. er bygget
amfiteatralsk omkr. Hertugerne af Archipels gamle
Slot og har 1300 Indb.; den rummelige Havn
Porto Vathy ell. Katapola ligger 5 km derfra.
I Oldtiden havde Øen tre Byer: Minoa, Arkesine
og Ægiale og var berømt for sin fine Hør, af
hvilken der vævedes det næsten gennemsigtige
amorgiske Lærred. Under de romerske Kejsere
var den Forvisningssted for fornemme Romere.
S. f. A. ligger den lille 0,8 km2 store, ubeboede
Ø Amurgopulo.
H. P. S.
Amurkosakker, Kosakbefolkningen i
Amurprovinsen langs Amurs øvre Løb, hvilke udgør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
