- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amtsraad er i Danmark Betegnelsen for Kommunalbestyrelsen i en Amtskommune - Amtsraadskreds, se Amtskommune - Amtsrejser - Amtsrepartitionsfond er Navnet paa Amts-kommunernes alm. Kasse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slutn. af Apr. Maaned og gælder for 6 Aar.
Samtlige Medlemmer afgaar paa een Gang. A. holder
Møde mindst 4 Gange om Aaret. Forhandlingerne
ledes af Formanden, der ogsaa besørger
Brevvekslingen og foranstalter Beslutningerne
udførte. Til Hjælp for Raadet er ansat en
Amtsraadssekretær. A.’s Hverv er et dobbelt. For det
første har det Bestyrelsen af samtlige
amtskommunale Anliggender. Det er saaledes A., der tager
Bestemmelse om Udskrivning af Bidrag til
Amtsrepartitionsfonden, og som fastsætter saavel
dennes som Amtsfattigkassens Udgifter, for saa vidt
de ikke er lovbestemte. Som Anliggender, der
henhører under A., kan saaledes nævnes
Tilvejebringelse af de fornødne Ting- og
Arresthuse og Tvangsarbejdsanstalter, Bestemmelser
om Landpolitiets Størrelse og Lønningsforhold,
Tilvejebringelse af Sygehuse, Bestyrelsen af
Landevejene og Hovedvandløbene o. s. fr., men
i øvrigt paahviler der A. en Mangfoldighed af
Forretninger af den mest forsk. Art, derunder
ogsaa mange som falder uden for Rammen af en
rent økonomisk Bestyrelse, f. Eks. Udnævnelse
af visse Bestillings- og Ombudsmænd,
Medvirkning ved Tilvejebringelse af lokale Vedtægter,
som Politi- og Bygningsvedtægter m. m. A.’s
Medlemmer har dernæst alle Sæde i Amtsskoleraadet,
og gennem Delegerede er A. repræsenteret
i en Række andre Bestyrelser, f. Eks. i
Oversundhedskommissionen (s. d.). A.’s andet
Hovedhverv er at føre et alm. Tilsyn med de
kommunale Raad i de mindre Landkommuner inden for
Amtsraadskredsen, altsaa navnlig med Sogneraadene.
Det er saaledes dets Pligt at paase, at
Sogneraadene i deres Forvaltning holder sig de
for dem givne Lovbestemmelser efterretlige, og
i mange Tilfælde faar Sogneraadenes
Beslutninger overhovedet først Gyldighed, naar de
tiltrædes af A. Selv staar A. atter under Tilsyn af
Indenrigsministeriet, der navnlig udøver sin
Kontrol i Forbindelse med Gennemgangen af
Amtskommunens Regnskaber. Ogsaa Amtmanden
fører i øvrigt paa Statens Vegne Tilsyn med
A. og kan midlertidig sætte dets Beslutninger ud
af Kraft, naar de indeholder en Myndighedsoverskridelse
ell. er lovstridige ell. fordærvelige
for Kommunen. Den endelige Afgørelse
tilkommer dog ogsaa her Indenrigsministeren. Til
forsk. Dispositioner af særlig Bet. for
Amtskommunen er Ministerens Samtykke nødvendigt.
P. J. J.

Amtsraadskreds, se Amtskommune.

Amtsrejser. Herved forstaas Kørsler, som
afgives til forsk. stedlige Statsembedsmænd
(Amtmænd, Retsbetjente, Embedslæger, Biskopper,
Provster), naar de i Embeds Medfør og det
Offentliges Interesse berejser deres Embedsdistrikter,
samt visse andre Kørsler, f. Eks. til
Befordring af Delinkventer. Saadanne Kørsler
skal præsteres af Amtsraadskredsene og
Købstadkommunerne, der dog kan henvise de
paagældende til mod Erstatning af Udgifterne at
benytte offentlige Befordringsmidler, hvor
saadanne findes, ell. slutte Overenskomst med dem
om mod Vederlag selv at sørge for deres
Befordring.
P. J. J.

Amtsrepartitionsfond er Navnet paa
Amtskommunernes alm. Kasse. Dens Indtægter
hidrører først og fremmest fra de Bidrag, der
udskrives af Amtsraadskredsens faste Ejendomme.
Tidligere lignedes Bidragene efter Hartkorn,
siden 1. Apr. 1905 derimod efter Ejendomsskyld;
dog er der hjemlet en tyveaarig Overgangsperiode,
og den ny Regel vil saaledes først 1925
faa fuld Virkning. Størrelsen af Udskrivningsbeløbet
fastsættes af Amtsraadet, hvis Myndighed
i saa Henseende dog er underkastet visse
Begrænsninger. Amtsraadet kan ogsaa bestemme,
at indtil en Trediedel af det i Stedet for at
udskrives af de faste Ejendomme i et vist Forhold
skal lignes paa de under Amtsraadskredsen
hørende mindre Kommuner (altsaa navnlig
Sognekommunerne) og udredes af disses Kasser
som andre kommunale Udgifter. Denne Regel,
hvis Bet. er den, at ogsaa den ikke jordbesiddende
Del af Amtsraadskredsens Beboere i hvert
Fald indirekte kan komme til at yde Bidrag til
Kredsens Fornødenheder, benyttes f. T. i omkr.
Halvdelen af Amtsraadskredsene. Foruden
Ejendomsskatterne og Kommunebidragene har A.
endnu en Række Indtægter, f. Eks. Andel i
Motorvognsafgiften og Afgiften af Totalisatorspil,
Tilskud fra Statskassen o. s. fr. Blandt
Udgifterne maa særlig nævnes: 1) Udgifter til
Rets- og Politivæsen (Delinkventomkostninger,
Udgifter til Ting- og Arresthuse og
Tvangsarbejdsanstalter, til Lønning af Politibetjente og
Sognefogder m. m.), 2) Udgifter til Sundhedsvæsen,
derunder navnlig til Bekæmpelse af smitsomme
Sygdomme, til Sygehuse og til Jordemodervæsenet,
og 3) Udgifter til Vejvæsen, navnlig til
Landevejene. I anden Række kommer Bidrag til
Amtsskolefonden, Udgifter til Bekæmpelse af
smitsomme Sygdomme hos Husdyrene, og visse
Udgifter til Fattig- og Alderdomsunderstøttelsesvæsen,
hvilke sidstnævnte Anliggender i øvrigt
henhører under Sognekommunerne. Flere af de
nævnte Udgifter bæres dog for en Del af Staten,
der yder betydelige Tilskud til dem. Da
Amtskommunen kun omfatter Landdistrikterne i Amtet,
er det ogsaa kun de disse vedkommende
Udgifter, som det paahviler A. at udrede. Paa visse
Omraader er der dog etableret et økonomisk
Fællesskab mellem Amtskommunen og de inden
for Amtet liggende Købstæder, saaledes at de
paagældende Udgifter bliver fordelte mellem alle
Kommunerne i et forud fastsat Forhold (efter
Hartkorn, Folketal ell. lgn.) uden Hensyn til,
hvor stor en Del af dem der vedkommer den
enkelte Kommune. Paa Bornholm er dette
økonomiske Fællesskab særlig omfattende. Foruden
A. har Amtskommunen endnu en Kasse, nemlig
Amtsfattigkassen, hvis Indtægter bestaar
i forsk. Afgifter, Kendelser og Bøder, og af
hvilken der kan ydes Sognekommunerne Bidrag
til Bestridelse af Fattigudgifter i særlige Tilfælde,
f. Eks. til Forsørgelse af Sindssyge og
Aandssvage. Desuden paahviler det Amtsfattigkassen
at afholde enkelte andre Udgifter, saaledes til
Oplærelse af Døvstumme. Sondringen mellem A.
og Amtsfattigkasse har dog nærmest kun
regnskabsmæssig Bet., idet den Del af sidstnævntes
Udgifter, som ikke kan dækkes af de faste
Indtægter, ikke tilvejebringes ved en særskilt
Skatteudskrivning, men tilskydes af A. Begge Kasser
bestyres af Amtsraadet. Amtsforvalteren er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free