Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammoniak, NH3 - Ammoniakalun, se Alun - Ammoniakbaser, se Aminer - Ammoniakgummi (Ammoniacum) er en Gummiharpiks - Ammoniaksalte, se Ammoniumsalte - Ammoniaksuperfosfat er en Kunstgødning - Ammoniakvand, se Ammoniak - Ammonios, Hermias' Søn, nyplatonisk Filosof, omkr. 500 e. Kr. - Ammonios Sákkas, gr. Filosof, levede omkring 200 e. Kr. i Alexandria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelse af Gasvand kun opnaar at faa 14—20
% af det i Kullene indeholdte Kvælstof
udvundet som A., kan man faa 80 % deraf udvundet,
naar man ved Fremstillingen af Generatorgas
blæser en Blanding af Luft og Damp ind i
Generatoren. Fremgangsmaaden er angivet
1893 af Mond og kaldes efter ham Mondprocessen.
Der fremstilles nu paa denne
Maade betydelige Mængder A. 40 kg A.-sulfat
pr. t Kul, og man (Frank og Caro) har
ogsaa med Held anvendt samme Fremgangsmaade
ved Fremstillingen af Generatorgas af Brunkul
og Tørv. Woltereck o. a. mener ved en noget
modificeret Fremgangsmaade samtidig at kunne
faa noget af Luftens Kvælstof tilgodegjort.
Dette Problem, at tilgodegøre Luftens
umaadelige Kvælstofindhold, er i de senere Aar søgt
løst paa mangfoldige Maader, og Løsningen er da
ogsaa nu lykkedes paa fl. Omraader. Af de
mange Forslag til Indvinding af A. af
Luftkvælstof skal her kun nævnes dem, der nu synes
at faa praktisk Bet.
Naar man leder Kvælstof i Varmen over en
Blanding af Kul og Silicium- ell. Aluminiumoxyd,
dannes Kvælstofforbindelser, Nitrider, af
Silicium ell. Aluminium, og naar disse Nitrider
behandles med en Natronopløsning, frigøres
Ammoniak, medens Oxyderne genvindes. Ogsaa
andre Nitrider f. Eks. Kalcium- og Titannitrid
kan benyttes paa denne Maade. Man kan ogsaa
behandle Cyanamidsalte, f. Eks. Kalciumcyanamid,
der faas ved Behandling af Kalciumkarbid
med Kvælstof, med Vanddamp ell. Vand under
Tryk, hvorved Cyanamidet omdannes til
Kalciumkarbonat og A., der paa denne Maade faas i
meget ren Tilstand.
En direkte Forening af Luftens Kvælstof med
Brint kan opnaas, naar man ved en passende
Temperatur leder de to Luftarter hen over
passende Katalysatorer, d. v. s. Stoffer, der er
i Stand til at paaskynde en kemisk Proces. I
det foreliggende Øjemed anvendes som
Katalysatorer forsk. Metaller og Metalforbindelser,
særlig Uran og Jern, og Luftblandingen ledes
hen over disse ved et Tryk af c. 200 Atm.
og ved en Temp. af 650—700°. Det har vist
sig, at en Del Stoffer, selv i smaa Mængder,
har en meget skadelig Virkning paa Processens
Forløb, særlig Svovl, Selen, Tellur, Fosfor,
Bor og Arsen, og man maa derfor sørge for at
holde baade Katalysatoren og Luftblandingen fri
for disse saakaldte Kontaktgifte. I Modsætning
til de Fremgangsmaader, ved hvilke
Luftkvælstoffet udvindes som Salpetersyre ell. i Form
ai Cyanforbindelser, har den her nævnte den
store Fordel ikke at være knyttet til Lande
med rigelig Vandkraft, men at kunne udnyttes
overalt.
K. M.
Ammoniakalun, se Alun.
Ammoniakbaser, se Aminer.
Ammoniakgummi (Ammoniacum) er en
Gummiharpiks, som bestaar af den indtørrede
Mælkesaft af forskellige Umbelliferer. Man
skelner mellem afrikansk A. af den i
Nordafrika vildtvoksende Ferula tingitana og persisk
A. af den navnlig i Vestpersien forekommende
Dorema ammoniacum. Det er kun denne sidste,
der har nogen Bet. Mælkesaften flyder frivillig
ud ved Plantens Grund og ved Saar, Insektstik
o. l., hvorpaa den tørrer ind og indsamles i
Juni. Varen eksporteres næsten udelukkende
over Bombay og kommer i Handelen enten som
Korn ell. Kager. A. i Korn (ammoniacum in
granis) er den bedste Slags, den er udvendig
gullighvid ell. brunlig, indvendig mælkehvid og
opalagtig. A. i Kager (ammoniacum in
massis) er mørkere og bestaar af kantede, haarde
og bløde, klæbrige Stykker, der indeholder
Aarer af ren A., Frø, Sand o. l. A. er sprød
i Kulden, bliver blød ved Haandvarme, smager
bittert og lugter ubehagelig aromatisk. I ren
Tilstand har den en Vægtfylde af 1,207; 25 %
opløses ved Behandling med Vand, 75 % ved
Behandling med Alkohol. Den indeholder 67—72 %
Harpiks, 18—22 % opløselig Gummi (den
afrikanske 9 %), 1,5—4,5 % Bassorin (den
afrikanske 19 %) og c. 3 % svovlfri, æterisk Olie.
A. bruges i Medicinen baade som indvortes og
udvortes Middel, men finder i Teknikken kun
Anvendelse til Kit for Glas og Porcelæn, f. Eks.
til det saakaldte Diamantkit, der bestaar af
Husblas, A., Mastiks og Alkohol. Medens
afrikansk A. allerede findes omtalt hos Hippokrates,
Dioskorides og Plinius, nævnes persisk A. første
Gang af den persiske Læge Alen Mansar
Mowafik 1055.
K. M.
Ammoniaksalte, se Ammoniumsalte.
Ammoniaksuperfosfat er en Kunstgødning,
der tilvejebringes ved at sammenblande surt
Kalciumfosfat (»Superfosfat«, nærmest CaH4P2O8)
med Ammoniumsulfat, uden at de to Salte i
øvrigt indvirker paa hinanden, saa at der ikke,
som Navnet kunde tyde paa, dannes nogen
Forbindelse af Ammoniak og Fosforsyre. A.
fremstilles nu i meget vekslende Blandingsforhold,
nemlig med 2—10 % Ammoniak og c. 10—20 %
Fosforsyre, saa at Navnet betegner meget
forskelligartede Gødninger, hvoraf nogle er
identiske med saakaldt »sur fosforsur Kalk«. Af
Biprodukter findes navnlig en stor Del Gips. A.’s
Værdistoffer er opløselige i Vand, temmelig
hurtig virkende og absorberes i en ikke for kalk-
og muldfattig Jord. I øvrigt beror Anvendelsen
paa Procentmængden af Fosforsyre og
Ammoniak. I Reglen vil A. med Fordel kunne
erstattes af Chilisalpeter og Superfosfat ell.
Thomasslagge.
K. H-n.
Ammoniakvand, se Ammoniak.
Ammonios, Hermias’ Søn, nyplatonisk Filosof,
var omkr. 500 e. Kr. Leder af den platoniske
Skole i Alexandria. Som Elev af Proklos sluttede
han sig nær til dennes Lære og var ikke
nogen selvstændig Tænker, men ved sine
omfattende Kundskaber, ogsaa i Matematik og
Astronomi, øvede han gennem sine Forelæsninger,
der særlig behandlede Aristoteles’ Værker,
stor Indflydelse og var Lærer for mange af 6.
Aarh.’s bedste Mænd, blandt hvilke Simplikios
og Johannes Philoponos var de betydeligste. Af
hans talrige Forelæsninger er nogle bevarede i
Form af Optegnelser af Tilhørere og nu udgivne
i 4. Bd af Berlin-Akademiets Udgave af gr.
Kommentarer til Aristoteles.
W. N.
Ammonios Sakkas, gr. Filosof, levede
omkring 200 e. Kr. i Alexandria. Han skal være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
