Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammer, Biflod til Isår i Øvrebayern - Ammergauer Alper, nordlig Udløber fra de bayersk-nordtyrolske Alper - Ammerod, se Rodknold - Ammer-Sø, se Ammer - Ammeter, se Galvanometer - Ammetræ, hurtigvoksende Træ, som skærmer de unge Planter - Ammianus Marcellinus, romersk Historieskriver, (c. 330-c.400 e. Kr.) - Ammobium R. Br., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) - Ammocøtes, se Rundmunde - Ammodytes, se Tobis - Ammon, Otto, tysk Antropolog, f. 7. Decbr 1842 - ammoniacus, lat., Betegnelse for Ammoniak - Ammoniak, NH3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lang og 2—6 km bred, ligger 534 m o. H. og er
83 m dyb; ved Søens sydøstlige Bred ligger
Klosterbjerget Andechs.
G. Ht.
Ammergauer Alper [↱amərga^uər], nordlig
Udløber fra de bayersk-nordtyrolske Alper,
omkring Ammergau, Ammers øvre Dal.
Upsberg er 2328 m.
Ammerod, se Rodknold.
Ammer-Sø [↱a-], se Ammer.
Ammeter [↱am’me´tər], se Galvanometer.
Ammetræ kaldes det hurtigvoksende Træ,
som indplantes i Kulturer og Foryngelser for
at skærme de unge Planter, der skal danne den
fremtidige Bevoksning, mod Nattefrost, Sol,
Vind m. m. Som A. bruges mest de saakaldte
Lystræer, f. Eks. Lærk, Birk, Hvidæl, og for
saa vidt deres Bet. kun er den førnævnte, bliver
de huggede bort, saa snart Hovedtræarten kan
undvære dem. Det er især Ædelgran, Bøg og til
Dels Eg, som trænger til A.
C. V. P.
Ammianus Marcellinus, romersk Historieskriver,
f. i Antiochia c. 330, d. c. 400 e. Kr.
A. tilhørte en anset Familie, slog som ganske
ung ind paa den militære Løbebane og deltog
med Hæder i Julian’s alemanniske og persiske
Felttog. Sine senere Aar tilbragte han i Rom
og skrev her i Fortsættelse af Tacitus et hist.
Værk, der i 31 Bøger behandlede Tiden fra
Domitian’s til Valens’ Død (96—378 e. Kr.);
bevaret er kun 14.—31. Bog, der behandler
Tidsrummet 353—378. — A. er Roms sidste
betydelige Historieskriver, og hans Værk Hovedkilden
til Julian den Frafaldne’s og hans nærmeste
Efterfølgeres Historie. A. var Hedning og en
Beundrer af Julian, men tolerant og sandhedskærlig;
ifølge sin Stilling var han vel underrettet
og havde selv deltaget i adskillige af de
Begivenheder, han skildrer. I formel
Henseende har hans Værk store Mangler; skønt A.
var ikke lidt stolt af sin sproglige Dannelse,
var han dog ingen Mester i at føre Pennen, og
hans Sprog er forskruet og ofte næsten
uforstaaeligt. — Udg. af Wagner og Erfurdt (Leipzig
1773—1808, 3 Bd.), E. Gardthausen (Leipzig
1874), Clark (Berlin 1910, 1. Bd.). Overs. af
Ullmann (Arendal og Kbhvn 1877—80, 3 Bd).
A. B. D.
Ammobium R. Br., Slægt af Kurvblomstrede
(Asters-Gruppen), fleraarige, graafiltede Urter,
af hvilke A. alatum R. Br., med vinget Stængel,
ofte dyrkes som Prydplante, ogsaa i Norge,
endog højt mod Nord, og benyttes til Kranse.
A. M.
Immortel (A. alatum) fra Ny Holland, 50 cm
høj, med sølvhvide Blomster i Juli til Oktober.
Frøet saas Marts—Apr. paa Bænk; de unge
Planter udplantes i Maj med 30 cm’s Afstand.
L. H.
Ammocøtes [↱sø.-], se Rundmunde.
Ammodytes, se Tobis.
Ammon [↱a-], Otto, tysk Antropolog, f. 7.
Decbr 1842 i Karlsruhe; var opr. Ingeniør, men
overtog senere et Dagblad i Konstanz, som han
dog maatte sælge 1883 p. Gr. a. Sygdom,
hvorefter han har privatiseret i sin Fødeby. Efter
nogle Aars forberedende Studier paabegyndte
A. som Sekretær for en af »Karlsruher
Altertumsverein« nedsat antropologisk Komité en
omfattende Undersøgelse af Befolkningen i
Baden, som han efter 13 Aars Arbejde afsluttede
med Udgivelsen af »Zur Anthropologie der
Badener« (Jena 1899), et antropologisk Kildeskrift
af stor Værdi. Allerede 1893 havde A. udg. »Die
natürliche Auslese beim Menschen«, hvori han
benyttede den da foreliggende Del af Materialet
til højst interessante Undersøgelser over den
sociale Brydning mellem de ved ydre Forskelligheder
karakteriserede Raceelementer i
Sydtysklands Befolkning (»Kortskaller« og
»Langskaller«). Ved dette Arbejde, der vakte stor
Opsigt, bidrog A. meget til Udviklingen af
Socialantropologien, der var grundlagt i
Frankrig af Durand de Gros og
Lapouge, men fandt en frodigere Jordbund i
Tyskland. Desuden har A. udg. en meget læst
Haandbog i denne Specialvidenskab: »Die
Gesellschaftsordnung und ihre natürlichen
Grundlagen«, samt talrige mindre Afhandlinger.
S. H.
ammoniacus (a, um), lat., adjektivisk
Betegnelse for Ammoniak. Den stammer fra den
gamle latinske Benævnelse for Salmiak, sal
ammoniacum. I det hele taget anvendes a.
hyppigere i ældre, lat. Nomenklatur, f. Eks.
Chloretum ammoniacum, Salmiak, Ammoniumklorid,
end i den nyere, hvor det dog kan træffes i
Sammenstillinger som f. Eks. Sulphas
cupricoammoniacus, Kupridiamminsulfat. Se endvidere
Ammoniakgummi.
E. K.
Ammoniak, NH3, er den vigtigste af de tre
Forbindelser, som Kvælstof formaar at danne
med Brint. Den findes sjælden i fri Tilstand i
Atm., men udgør, bunden til Kulsyre, en meget
ringe, men dog væsentlig Bestanddel af denne;
ligeledes findes den i Atm. som Ammoniumnitrat
og Ammoniumnitrit og gaar herfra over i
Regn og Sne. Den atm. A. stammer væsentligst
fra Forraadnelsen af kvælstofholdige,
organiske Stoffer i Jordbunden, hvorved det
organiske Kvælstof overføres til A., der, for saa
vidt den blivende bindes til Salpetersyre,
forbliver i Jordbunden, medens den i Form af
kulsur A., der dannes dels direkte, dels ved
Omsætning af den salpetersure A. med
Jordbundens kulsure Salte, fordamper og overføres
til Atm.; da imidlertid Jordbunden er i Stand
til at absorbere A. fra Atm., er der en Grænse
for Fordampningen af A. fra Jordoverfladen,
og derfor vil kun en ringe Del af den ved
Forraadnelsen dannede A. gaa over i Luften,
der gennemsnitlig kun indeholder 2,7 mg A.
pr. m3. — Som nævnt vil Jordbunden indeholde
Ammoniumsalte; A. findes ogsaa i stillestaaende
og i rindende Vand, i Planter og i Dyr. Urin
indeholder Ammoniumsalte. Som Salmiak, NH4Cl,
findes A. i Lavaspalter i vulkanske Egne,
hvor den ogsaa forekommer som svovlsur A.
A. kan kun med stor Vanskelighed direkte
dannes af Kvælstof og Brint, hvilket sker, naar
man lader den stille elektriske Udladning
foregaa gennem en Blanding af disse Luftarter;
derimod kan A. fremstilles direkte af Kvælstof
og Brint, naar disse ophedes sammen i
Nærværelse af en Katalysator (om den tekniske
Fremstilling af A., se ndf.). A. dannes ogsaa
ved Indvirkning af Brint i Frigørelsesøjeblikket
paa salpetersure og salpetersyrlige Salte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
