Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 643 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aminer, organiske Baser, der afledes af Ammoniak - Aminobénzoesyrer - Aminoeddikesyrer, se Glycin - Aminoff, Johan Fredrik, svensk-finsk Kriger og Politiker (1756-1842) - Aminokapronsyrer, se Leucin - a minori(e) ad május, se a majore ad minus - Aminosyrer, organiske Syrer - Aminsyrer, se Amider - Amira, Karl Konrad Ferdinand Maria von, tysk Retslærd, f. 1848 - Amiránter (Admiranter), Øgruppe i det Indiske Ocean ved Afrikas Østkyst - Amis og Amiles, er Navnet paa en gammel, legendeagtig Fortælling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2 ell. 3 Molekyler Ammoniak f. Eks.

Ætylendiamin, C2H4{

NH2 NH2

,Triamidobenzol C6H3 {

NH2. NH2 NH2

Ogsaa her kan ved yderligere Erstatning af de
resterende Brintatomer i Ammoniakken opstaa
sekundære og tertiære A. Diaminerne forholder
sig som tosyrede, Triaminer som tresyrede
Baser.
O. C.

Aminobenzoesyrer, C₆H₄(NH₂)COOH. Der
eksisterer tre isomere A., nemlig Orto-, Meta- og
Paraaminobenzoësyre; disse faas af de
tilsvarende Nitrobenzoësyrer ved Reduktion med
Tinforklorid ell. med Svovlammonium. Som
Aminosyrer forbinder de sig ikke alene med Baser,
men ogsaa med stærke Syrer til Salte.
Ortoaminobenzoësyre kaldes ogsaa Antranilsyre;
denne danner fine Krystalnaale, der
smelter ved 145°; ved stærkere Ophedning
spaltes den i Anilin, C₆H₅NH₂, og Kulsyre;
Antranilsyren har i den nyere Tid faaet væsentlig
Bet. som et Overgangsled ved den kunstige
Fremstilling af Indigo af Naftalin. Den er
tungopløselig i koldt Vand.
O. C.

Aminoeddikesyrer, se Glycin.

Aminoff [a↱m_jin_åf], Johan Fredrik,
svensk-finsk Kriger og Politiker (1756—1842). Som
Oberstløjtnant deltog han i Krigen 1788—90 mod
Rusland og udmærkede sig i saa høj Grad, at
han udnævntes til Chef for det berømte
Bjørneborgske Regiment. Under Gustaf Adolf IV’s
Mindreaarighed anklagedes A. af Formynderregeringen
for Delagtighed i Armfelt’s Oprørsforsøg
1793. Han afskedigedes og landsforvistes,
men førtes snart tilbage og dømtes af
Højesteret til Døden, hvilken Straf nedsattes til
livsvarigt Fængsel. Da Gustaf Adolf var blevet
myndig, frigav han A. og indsatte ham i hans
tidligere Stillinger. Han deltog som Generalmajor i
Krigen 1808—09. Da Finland afstodes, forblev
han der, og indkaldtes af Czar Alexander 1811
i Komiteen for finske Anliggender i Petersborg.
A. nød i høj Grad Kejserens Fortrolighed og
udnævntes 1819 til finsk Greve samt 1821 til
Vicekansler for Åbo Univ.
A. M. D.

Aminokapronsyrer, se Leucin.

a minori(e) ad majus, se a majore ad
minus.

Aminosyrer, organiske Syrer, i hvilke et
Brintatom, der ikke hører til COOH-Gruppen,
erstattes med Amidgruppen NH₂, saaledes som
f. Eks. i Glykokoll ell. Aminoeddikesyre,
NH₂.CH₂.COOH. A. spiller en vigtig Rolle i den
dyriske Organisme og opstaar til Dels ved
Spaltningen af Æggehvidestoffer. De kan ogsaa
fremstilles syntetisk og har den Ejendommelighed, at
de som Følge af Tilstedeværelsen af den basiske
Amidgruppe og den sure Karboxylgruppe paa
een Gang er Baser og Syrer, d. v. s. saavel med
Syrer som ogsaa med Baser giver Salte. A.’s
Reaktion er neutral, da Virkningerne af de to
modsatte Grupper ophæver hinanden. Man
skelner imellem α-, β- og γ-A. o. s. v., alt efter
som Amidgruppen befinder sig ved første,
andet, tredie o. s. v. Kulstofatom, regnet fra
Karboxylgruppen. De vigtigste er foruden
Glykokoll Alanin [α-Aminopropionsyre, CH₃.CH(NH₂).COOH]
og Leucin [ɑ-Aminocapronsyre,
C₄H₉.CH.(NH₂).COOH]. Fra de isomere
Syreamider (se Amider) adskiller de sig ved
den fastere Binding af Amidgruppen, der ved
Kogning med Alkalier ikke udskilles som
Ammoniak, hvad heller ikke er Tilfældet med
Aminerne. Se i øvrigt Amider.
O. C.

Aminsyrer, se Amider.

Amira, Karl Konrad Ferdinand
Maria von, tysk Retslærd, f. 8. Marts 1848
i Aschaffenburg, blev 1874 Privatdocent i
München, 1875 prof. ord. i Freiburg i B., 1893 i
München. Allerede A.’s første Skrifter — »Das
altnorwegische Vollstreckungs-Verfahren« (1874)
og »Erbenfolge und Verwandschafts-Gliederung
nach den alt-niederdeutschen Rechten« (1874),
— var baarne af den Opfattelse, for hvilken
han paa en æggende og opsigtsvækkende Maade
slog til Lyd i sin berømte Tiltrædelsestale ved
Univ. i Freiburg »Ueber Zweck und Mittel der
germanischen Rechtsgeschichte (1876) med dens
Henvisning til Jacob Grimm, dens Betoning af
Filologiens og Historiens Værd for Retshistorien
og Fremhæven af de nord. Retskilders indgribende
Bet. for Opfattelsen af Retsinstitutterne,
og hans Hovedværk »Nordgermanisches
Obligationenrecht, I Altschwedisches
Obligationenrecht (1882) II Westnordisches
Obligationenrecht (1895)«, tillige et af den moderne
Retshistories monumentale Arbejder, er bygget paa
denne Metode. I en lang Række større og
mindre Skrifter, Afhandlinger og Anmeldelser har
A. fortsat sine Undersøgelser, overalt
selvstændig og sikker, ofte med polemisk Stejlhed og
Styrke. Hans kultur- og kunsthistoriske
Interesser har givet sig litterære Udslag i de
interessante »Thierstrafen und Thierprocesse« (1891),
»Die Dresdener Bilderhandschrift des
Sachsenspiegels« I (1902), »Die Genealogie der
Bilderhandschriften des Sachsenspiegels« (1902), »Die
Handgebärden in den Bilderhandschriften des
Sachsenspiegels« (1905), »Der Stab in der
germanischen Rechtssymbolik« (1909), »Die
Wadiation« (1911) o. a. I sit »Grunddriss des
germanischen Rechts« (i Hermann Paul’s »Grundriss
der germanischen Philologie« 1893, 3. Opl. 1913)
har A. overlegent og mesterligt dokumenteret
sin Evne til at koncentrere et mægtigt Stof i
en kortfattet Fremstilling. Hans »Altschwedisches
Obligationenrecht« gav Anledning til I. S.
Landtmanson’s »Svensk rättshistoria i utlandet«
(1883), en Anmeldelse af en Bog af Philipp Heck
fremkaldte dennes »K. von A. und mein Buch
über den Sachsenspiegel« (1907). 1907 blev A.
Medlem af »Videnskabernes Selskab« i Kbhvn.
(Litt.: Absalon Taranger i »Ringeren«
II, 1899 [Kria], Side 158—61).
Fz. D.

Amiranter (Admiranter), Øgruppe i
det Indiske Ocean ved Afrikas Østkyst, 83 km²
stor, bestaar af 11 flade, skovbevoksede, af
Koralrev omgivne Øer SV. f. Seychellerne og N. f.
Madagaskar. De bebos af c. 100 fransktalende
Mulatter og tjener til Station for Fiske- og
Skildpaddefangst. A. blev 1814 tagne i Besiddelse
af Storbritannien og staar nu under den
britiske Guvernør paa Mauritius.

Amis [a↱mi] og Amiles [a↱mil] er Navnet paa
en gammel, legendeagtig Fortælling, der
indeholder et gribende Eksempel paa altopofrende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>