- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
641

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amicis, Edmondo de, ital. Forfatter, (1846-1908) - Amiconi, se Amigoni - amictus (lat.), i Kirkesproget humerale, Skuldertørklæde - amicus (lat.), et Ordsprog - Amidam Benævnelse for Stivelse - Amider, en Gruppe af Forbindelser, der afledes af Ammoniak - Amidiner, organiske Baser, der dannes af Amiderne - Amidobenzol, se Anilin - Amidol er det saltsure Salt af Diamido-fenol - Amidonaftalin, se Naftylamin - Amidotoluol, se Toluidin - Amiel, Henri Frédéric, fransk-schweizisk Forfatter (1821-1881)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Afsked fra Krigstjenesten og bosatte sig i
Turin for udelukkende at hellige sig Litteraturen.
Han havde allerede den Gang vundet
stor Popularitet ved sin Bog Bozzetti della vita
militare
(1868), en Rk. Skitser og Noveller, til
Dels Selvoplevelser, fortalte med elskværdigt
Lune, men af og til vel sentimentale (oversatte
paa Dansk af S. Bauditz, 2 Bd, Kbhvn 1880—85).
Mange af hans Skrifter er livlige
Rejsebeskrivelser som La Spagna (1873), Ricordi di
Londra
(1874), Olanda (s. A.), Marocco (1875),
Costantinopoli (1877), Ricordi di Parigi (1879).
Desuden kan nævnes Novelle (1872), Pagine
sparse
(1875, med en smuk Skildring af et
Besøg hos Alessandro Manzoni, af hvem A. er
meget paavirket), Ritratti letterarii (1881), Alle
porte d’Italia, Le tre capitali
, en Samling Poesie
og Børnebogen Cuore (1886), der gjorde stor
Lykke, er udkommet i mangfoldige Oplag og er
oversat bl. a. paa Norsk under Titelen »Hjertet
paa rette Sted«. I sine senere Bøger som Sull’
Oceano, Il romanzo d’un maestro, La carrozza di
tutti
, tager A. de sociale Forhold op til
Behandling og gør sig til Talsmand for de Smaa og
Undertrykte i Samfundet. Hans Bog L’Idioma
gentile
(1905) er en Lovprisning af det italienske
Sprog. Foruden La vita militare er fl. af hans
Bøger oversatte paa Dansk, nemlig »Spanien og
Spanierne« (1887), »Konstantinopel« (1888) og
»Holland« (1889), de to sidste ved Helene
Jakobson.
(E. G.) E. M-r.

Amiconi, se Amigoni.

amictus (lat.), i Kirkesproget (ensbetydende
med humerale, Skuldertørklæde) et langt,
firkantet, med Baand forsynet Stykke Lærred, som
Præsten under Udøvelsen af sit Embede lægger over
Nakke og Skuldre og binder sammen over Brystet.

amicus (lat.), Ven. amicus Plato, magis amica
veritas
, »dyrebar er Plato mig, dog mere
dyrebar Sandheden«, anvendes som et Ordsprog.

Amidam [↱a´-?] er paa enkelte Steder
Benævnelse for Stivelse (ligesom Amidon, Amydon
o. fl.) og benyttes bl. a. ofte paa
Hamburg-Prislisterne.

Amider, en Gruppe af Forbindelser, der
afledes af Ammoniak, NH3, derved at eet ell. fl.
Brintatomer erstattes af Syreradikaler, ell. af
Syrer, derved at Hydroxylgruppen i disses
Karboxylgruppe, COOH, erstattes af NH2; de kan
betragtes som Anhydrider af Syrer og
Ammoniak: C2H3O.OH+NH3÷H2O=C2H3O.NH2. De
enbasiske Syrers A., Monamider, er
primære, sekundære (Imider) ell. tertiære, alt
efter som 1, 2 ell. 3 Brintatomer i Ammoniak
erstattes af Syreradikal; de sekundære og tertiære
A. kan indeholde forsk. Syreradikaler.
Monamider kan fremstilles ved Destillation af
Syrernes Ammoniumsalte; saaledes giver Ammoniumacetat
ved Destillation Acetamid: C2H3O.ONH4 = C2H3O.NH2+H2O; de dannes ogsaa ved
Indvirkning af Ammoniak paa Syreradikalernes
Klorider ell. paa de sammensatte Æterarter ell.
Syreanhydriderne. Anvender man ved Fremstillingen
primære Aminer i Stedet for Ammoniak,
dannes A., der foruden Syreradikalet tillige
indeholder 1 ell. 2 Alkoholradikaler i Stedet for
Ammoniakkens Brint. Sekundære A. dannes
ved Indvirkning af Klorbrinte paa de primære
ell. ved Indvirkning af Syrer paa Nitrilerne;
tertiære A. dannes af Nitriler og
Syreanhydrider. A. er hyppigst krystallinske,
flygtige, opløselige i Alkohol og Æter; de primære
A. danner med Syrer ubestandige Forbindelser;
de sekundære reagerer surt og danner Salte; de
tertiære er indifferente. Ved Indvirkning af
kogende Vand og Alkalier giver A. den
tilsvarende Syres Ammoniumsalt, medens de ved
Ophedning med Fosforsyreanhydrid giver Nitriler:
C2H3O.NH2÷H2O = CH3.CN (Acetonitril),
idet de herved mister Vand. Naar A. indeholder
Alkoholradikaler, giver de, naar de optager
Vand, vedk. Syre og den til Alkoholradikalet
svarende Aminbase. — Erstattes i en to- ell.
flerbasisk Syre en Hydroxylgruppe med NH2,
dannes en Aminsyre; erstattes i en tobasisk
Syre begge Karboxylgruppers Hydroxyl med
2NH2, opstaar et Diamid, f. Eks.:
CO.NH2CONH2
COOHCONH2
OxaminsyreOxamid.


Aminsyrer dannes bl. a. ved Ophedning
af vedk. Syres sure Ammoniaksalt og ved
Indvirkning af Syrer ell. Baser paa Imider; de er
hyppigst krystallinske, danner Salte og
Æterarter (Amethaner). Diamider fremstilles
analogt med Monamiderne og ligner disse;
ophedes de med de sure Ammoniaksalte, faas
Imider. Trebasiske Syrer kan give en
Monaminsyre, en Diaminsyre og et Triamid.
O. C.

Amidiner er en Gruppe organiske Baser, der
dannes af Amiderne, idet et Iltatom erstattes af
den togyldige Gruppe NH; Acetamid, CH3.CO.NH2,
giver saaledes Ætenylamidin, CH3.C(NH).NH2.
De indeholder altsaa Amidgruppen NH2 og
Imidgruppen NH bundne til samme Kulstofatom.
A. er ubestandige og gaar, naar de optager Vand,
let over til Amider under Udskillelse af
Ammoniak.
O. C.

Amidobenzol, se Anilin.

Amidol er det saltsure Salt af Diamidofenol,
C6H3(OH)(NH2)2; det finder Anvendelse
i Fotografien. Blandet med Natriumsulfit giver
det nemlig en kraftigt og klart arbejdende
»Fremkalder«.
O. C.

Amidonaftalin, se Naftylamin.

Amidotoluol, se Toluidin.

Amiel [a↱miæl], Henri Frédéric,
fransk-schweizisk Forfatter, f. 27. Septbr 1821 i Genève,
d. 11. Maj 1881 som Prof. i Filosofi smst. A. har
dels udg. fagvidenskabelige Værker: Du
mouvement littéraire dans la Suisse romane
(Genève
1849), Études sur l’Académie de Genève (1859),
Étude sur Mme de Staël (1878) o. a., dels en
Række filosofiske Poesier: Grains de mil (1854),
Penseroso (1858), La part du rêve (1863),
L’escalade de 1602 (1875), Charles le téméraire
(1876) og Jour à jour, poésies intimes (1880),
der imidlertid ikke naaede frem i Anerkendelsens
Lys. Derimod vakte de efter hans Død
udgivne Fragments d’un journal intime (2 Bd,
1883—84) betydelig Opsigt ved deres dybe
Skepticisme og sært farvede, drømmende
Inderlighed. Karakteristisk er hans egen Ytring:
»Analysen dræber den fri Villie og Drift. Det
Korn, som er malet til Mel, kan ikke mere
hverken spire ell. løfte sig«. Dagbogen er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free