Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amfiboli (gr.) betyder egentlig Tvetydighed - Amfibolit, se Hornblende sten - Amfibolsten, se Hornblendesten - Amfibrachys (gr.), »paa begge Sider kort« - amficøl ell bikonkav (dobbelthul) - Amfidsalte, se Salte - Amfiktyon se Amfiktyoni - Amfiktyoni gr., »omkringboende« - Amfilochos, gr. Sandsiger - Amfilogi (græsk), Strid, Modsigelse - Amfilogit, d.s s. Muskovit, se Glimmer - Amfimacer, gr. en Trestavelsesversefod - Amfion, gr. Heros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amfiboli (gr.) betyder egentlig Tvetydighed
og bruges i den græske Grammatik og Retorik
om tvetydige Ord og Vendinger. Da saadanne
siden Sofisterne fandt rigelig Anvendelse i
Dialektikken, behandledes A. af Aristoteles og
Stoikerne i deres Skr. om Logik og Dialektik,
og herfra gik Bestemmelsen i Arv til senere
Tiders Læresystemer. Kant bruger Ordet i
sin Kritik af Leibniz, hvor han taler om »A.
der Reflexionsbegriffe«. Leibniz forvekslede
nemlig efter hans Opfattelse Fænomener og
Begreber, naar han ikke saa, at medens der ikke
kan eksistere to Begreber af samme Indhold,
kan to Fænomener meget vel være ganske
ensartede, uden at falde sammen, og det er
saaledes en A. af Begreberne, Leibniz begaar, naar
han uden videre lader dem være udtrykt i
Fænomenerne i den materielle Verden.
W. N.
Amfibolit, se Hornblendesten.
Amfibolsten, se Hornblendesten.
Amflbrachys (gr.), »paa begge Sider kort«,
en Versefod paa tre Stavelser: ⏑—⏑, f. Eks.
trolovet.
amficøl ell bikonkav (dobbelthul) kaldes
en Hvirvel, naar begge Hvirvellegemets
Endeflader er skaalformet udhulede. Saadanne
timeglasformede Hvirvler træffes hos Fisk,
Ormepadder, Fiskepadder samt enkelte Øgler (Gekko,
Hatteria).
(H. J. P.) R. H. S.
Amfidsalte, se Salte.
Amfiktyon se Amfiktyoni.
Amfiktyoni (gr., af ἀμφικτύονες,
»omkringboende«) kaldtes i Grækenland i Oldtiden en
Forbindelse mellem Nabostater, der havde
forenet sig om et anset Tempel, hvor de i
Fællesskab) dyrkede en Gud og fejrede Fester. Et
saadant A. havde altsaa nærmest en religiøs
Karakter, men fik dog i Reglen en videre Bet.,
idet de Stater, som var Medlemmer deraf,
sædvanlig enedes om fælles folkeretlige Bestemmelser
m. H. t. indbyrdes Samkvem og i Fællesskab
værnede om Helligdommens Tarv (f. Eks. i
Tilfælde af Krig). A. fandtes fra den ældste
Tid i fl. Egne af Grækenland; Midtpunkter for
saadanne Forbund var Poseidon-Templet paa
Kalaureia, Apollon’s Helligdom paa Delos,
Poseidon’s Tempel i Onchestos o. a. Det
betydeligste A. var dog det, som knyttede sig til
Demeter’s Helligdom i Anthela ved Thermopylai
og Apollon’s i Delfoi; Sagnet nævnte som dets
Stifter Amfiktyon, en Søn af Deukalion og
Pyrrha. Den dobbelte Fælleskultus og den
Dobbelthed, der viser sig i dette A.’s hele Forhold, gør
det sandsynligt, at det er opstaaet ved en
Sammensmeltning af to opr. selvstændige Forbund.
Tolv Stammer var i Grækenlands Frihedstid
Medlemmer deraf: Thessalerne, Fokeerne,
Dorierne, Ionerne, Boiotierne, de fthiotiske
Achaier, Malierne, Oitaierne, Perrhaiberne (og
Doloperne), Magneterne, Ainianerne og Lokrerne.
Hvert Aar holdtes to Fællesmøder (i Anthela
og Delfoi), hvor de enkelte Stammer
repræsenteredes ved Afsendinge (Hieromnemoner og
Pylagorer); hver af Stammerne havde to Stemmer.
A. var ved Ed forpligtede til visse Hensyn
i Tilfælde af Krig (aldrig helt at ødelægge nogen
By, der hørte til Forbundet, aldrig at afskære
den Tilførsel af Drikkevand). Deres vigtigste
Forretninger var i øvrigt at varetage de to
Helligdommes Interesser, at styre de udstrakte
Jorder, der hørte til Templet i Delfoi, forvalte
dettes Pengesager, lede Afholdelsen af de
pythiske Lege. Egentlig politisk Bet. havde
Forbundet fra først af ikke; den ligelige Fordeling
af Stemmeretten, der intet Hensyn tog til den
højst forsk. Magt og Bet., som Forbundets
enkelte Medlemmer ved den historiske
Udviklings Gang havde naaet, maatte ligefrem
forbyde dette. I den politiske Historie træder det
delfiske A. først frem i Forgrunden i Midten af
4. Aarh. f. Kr. paa en Maade, der blev
skæbnesvanger for Grækenlands Frihed, idet de
indbyrdes Stridigheder gav Filip af Makedonien en
velkommen Lejlighed til at blande sig i
Grækenlands indre Forhold. Fokeerne mistede nu
deres Stemmer, som blev givne til Makedonerne;
efter Kampen med Gallerne fik de dem imidlertid
tilbage (278 f. Kr.). Filip havde benyttet
A. til Fremme af sine politiske Formaal; hans
Eksempel fulgte Aitolerne, der tiltvang sig
Adgang dertil og skaltede og valtede med Templet
i Delfoi efter eget Tykke. Da Romerne havde
knækket deres Magt, blev det delfiske A.
genoprettet i dets gamle Skikkelse. Dog gennemgik
det senere fl. Forandringer: Augustus gav
Indbyggerne i Nikopolis (se Aktion) Adgang
dertil; i 2. Aarh. e. Kr. talte den amfiktyoniske
Forsamling 30 Stemmer i St. f. 24.
C. B.
Amfilochos, gr. Sandsiger, Søn af
Amfiaraos, Broder til Alkmaion, hvem han hjalp
med at dræbe deres Moder, Erifyle. A. tog Del
i Epigonernes Tog til Theben og i den troiske
Krig. Efter dennes Ophør grundlagde han
sammen med Mopsos et Orakel i Mallos i Kilikien,
men kom i Strid med ham om Besiddelsen deraf;
de to Sandsigere dræbte derpaa hinanden i
Tvekamp. Efter et andet Sagn vendte A. derimod
efter Ilions Fald tilbage til sin Fædreneby,
Argos; men da han var misfornøjet med
Forholdene der, drog han bort og grundlagde det
amfilochiske Argos i Akarnanien.
C. B.
Amfilogi (græsk), Strid, Modsigelse;
amfilogisk, omtvistet, tvivlsom.
Amfilogit, d. s. s. Muskovit, se Glimmer.
Amfimacer (gr.: »paa begge Sider lang«), en
Trestavelsesversefod: —⏑— (f. Eks. Halvbarbar).
Den kaldes ogsaa Kretikus, sandsynligvis
fordi den var fremherskende i kretensiske
Nationalsange.
Amfion, gr. Heros, Søn af Zeus og Antiope,
Tvillingbroder til Zethos. De to Brødre blev
straks efter Fødslen udsatte paa Bjerget
Kithairon, hvor en Hyrde fandt dem og opdrog dem.
A. blev en ypperlig Sanger og en Mester i at
spille paa Lyren, som Hermes havde givet ham;
Zethos, der var af en mere barsk Karakter end
sin Broder, blev en dygtig Jæger. Modsætningen
mellem dem er fint udtrykt i det her afbildede
Relief fra Beg. af den rom. Kejsertid. Imidlertid
var Antiope blevet haardt forfulgt af sin
Farbroder, Lykos, og hans Hustru, Dirke, der til
sidst fik hende i sin Magt og førte hende bort
for at dræbe hende; hun blev dog reddet af sine
to Sønner, der af deres Fosterfader havde faaet
Underretning om deres Byrd og i hendes Sted
bandt Dirke til en vild Tyr, som slæbte hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
