Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - American Federation of Labor, The, det amer. Arbejderforbund - American line, amerikansk Dampskibsselskab, grundlagt 1892 - American-Scandinavian Foundation, en Stiftelse - Americus, By i U.S.A., Stat Georgia - Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indflydelsesrige Arbejderorganisation i de Forenede
Stater. Det grundlagdes paa en Kongres i Pittsburg
15. Novbr 1881 som et »Forbund af organiserede
Fagforeninger og Arbejderforeninger i de
Forenede Stater og Kanada«. Forbundet stod fra
Beg. af i Oppositionsforhold til »Arbejdets
Riddere«, der dengang beherskede Fagforeningerne,
men som efterhaanden trak det korteste Straa
i de indre Kampe. Sin endelige Udformning i
helt reorganiseret Skikkelse fik A. F. L. paa en
Kongres i Columbus (Ohio) 7. Decbr 1886. Her
valgtes Arbejderføreren Samuel Gompers til
Forbundets første Præsident, en Stilling, han den
hele Tid senere har indehaft. Tilslutningen
voksede saa rivende, at Forbundet allerede Aaret
efter talte 618000 Medlemmer. Paa den i St
Louis 1888 afholdte Kongres besluttedes, at 1.
Maj skulde være Demonstrationsdagen for 8
Timers Arbejdsdag; denne Beslutning blev Aaret
efter gentaget af den 1. internationale
Socialistkongres i Paris, og siden har 1. Maj været
»Arbejdernes Dag«. A. F. L.’s Formaal er en
arbejdervenlig Sociallovgivning, dets Valgsprog
er Educate, agitate, organize. I sin Organisation
er Forbundet langt mere demokratisk end
»Arbejdets Riddere«, men er i sine Reformkrav mere
vidtgaaende radikalt, samtidig med, at det tager
Afstand fra Socialdemokratiet ligesom fra alle
andre partipolitiske Organisationer. Forbundet
ønsker at staa uafhængig af disse, politisk
neutralt. Vistnok har Socialisterne fl. Gange forsøgt
at bemægtige sig Ledelsen i A. F. L., men de
har stadig ligget under og er efterhaanden blevne
udsondrede. Forbundet gik i 1890’erne adskilligt
tilbage, men har i dette Aarh. atter haft stærk
Fremgang og omsluttede 1908 115 nationale
Fagforbund, der talte 1586885 Medlemmer.
Forbundets Administrationsudgifter drejede sig i
Aarene 1903—08 gennemsnitlig om c. 200000 $
aarlig. Forbundets Organ er The american
federalist, som udkommer i Washington.
K. V. H.
American line [ə↱merikən-↱£a^in], amerikansk
Dampskibsselskab, grundlagt 1892 for fra amerikansk
Side at optage Konkurrencen med det s.
A. oprettede »Forbund af nordatlantiske
Dampskibslinier« (bestaaende af »Norddeutsche Lloyd«
i Bremen, Hamburg—Amerikalinien i Hamburg
og nogle mindre tilsluttede Linier) i
Passagertrafikken mellem New York og Vesteuropas
store Havnestæder. Det dannede sammen med
de til Dels langt betydeligere Selskaber Atlantic
transport and National lines, Leyland line,
Dominion line (British and North Atlantic
Steam Navigation Co.), Red Star line og White
Star line den 1902 af Pierpont Morgan under
Navnet International Mercantile Marine Co.
oprettede Skibsfart-Trust. Denne Sammenslutning
havde Juni 1913 i Fart 119 Skibe med tilsammen
1071635 Reg. T. og under Bygning 18 Skibe
med tilsammen 208775 Reg. T.
K. V. H.
American-Scandinavian Foundation [ə↱merikən-skändi↱neivjən-fa^un↱dei∫ən], en ved
testamentarisk Bestemmelse af den danskfødte
Amerikaner, Fabrikant i Brooklyn Niels Poulson
(d. 1911) oprettet Stiftelse med en Kapitalfond
paa c. 2 Mill. Kr, hvis Renteafkastning
skal anvendes til videnskabelige Rejsestipendier
og til paa anden Maade at befordre det kulturelle
Samarbejde mellem Nordamerikas forenede
Stater og de skandinaviske Lande. Til
Gennemførelse af Fondets Formaal er oprettet en
international Forening, The A.-S. society, hvis
amerikanske Præsident er Dr. Frederick Lynch med
Dr. H. G. Leach som Generalsekretær.
Stiftelsens Hovedsæde er New York. I hvert af de
tre skandinaviske Riger er der af vedk. Regering
udnævnt en raadgivende Komité. Af Rentemidlerne
uddeles hvert Aar som Regel 8 Stipendier
à 750 Doll., 2 i hvert af disse Lande og 2 i
Amerika, fortrinsvis til videre Uddannelse af
unge Teknikere, men ogsaa til andre Studerende.
Selskabet paatager sig ogsaa andre kulturelle
Opgaver; saaledes arrangerede det 1912—13 den
første skandinaviske Kunstudstilling i New York
og Amerika overhovedet, besøgt af 168000
Mennesker. 1914 paabegyndtes Udgivelsen af en Rk.
skandinaviske Klassikere paa Engelsk, indledet
med et Bd af Holberg’s Komedier, oversat af
Fred. Schenck og Holbergisten O. J. Campbell.
Siden Jan. 1914 har A.-S. F. udgivet sit eget
Tidsskrift American-Scandinavian Review, hvis
skandinaviske Afdeling redigeres af den
norskfødte Publicist Hanna Astrup Larsen.
K. V. H.
Americus [ə↱merikəs], By i U. S. A., Stat
Georgia, ligger 112 km SV. f. Macon paa
venstre Bred af Muckalee River. (1910) 8063 Indb.
A. er Jernbanecentrum og driver Handel med
Bomuld.
Amerighi [-↱rigi], se Caravaggio.
Amerika (se Nordamerika og
Sydamerika) ell. den vestlige Halvkugles
sammenhængende Fastland med de nærliggende Øer
ligger mellem det pacifiske og det atlantiske
Ocean. Mod N. strækker Verdensdelen sig op
i Ishavet, mod NV. nærmer den sig Asien og
er kun skilt derfra ved det 92 km brede
Berings-Stræde, og mod S. naar den i Kap Hoorn paa
Ildlandet til 55° 59′ s. Br. A.’s samlede Areal
er 41850000 km2, hvad der udgør 8 % af hele
Klodens Overflade og 30 % af Landjorden.
Naar man betegner A. som en enkelt
Verdensdel, lader dette sig ikke geogr. begrunde;
det stammer ene og alene fra Opdagelseshistoriens
og Kolonisationens første Tider. I
Naturforholdene — det vil navnlig sige i Henseende
til Klima, Plante- og Dyreverden og de deraf
betingede antropogeografiske Forhold —
fremtræder der en udpræget Spaltning mellem
Nordamerika og Sydamerika,
saaledes at disse to Omraader hver for sig burde
opfattes som en Verdensdel. I de fleste
Henseender er de endog i højere Grad selvstændige
Verdensdele, end Tilfældet er det med Europa,
Asien og Afrika. Kun Urbefolkningen viste ikke
en tilsvarende Spaltning. Hele A.’s opr.
Befolkning maa opfattes som en opr. racemæssig
Enhed og antages at være indvandret i Diluvialtiden
(nogle vil endog skubbe Tidspunktet helt tilbage
til Tertiær) fra det nordøstlige Asien. Efter at
have udbredt sig over A. i denne fjerne Fortid,
har den store amer. Race uddannet den
Mangfoldighed af Typer, som vi nu træffer bl. A.’s
Indianere.
I tidligere Jordperioder har Nordamerika og
Sydamerika været adskilt. Først langt hen i
Tertiærtiden opstod den sammenhængende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
