Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amdrup, Georg Carl, dansk Søofficer og Polarforsker, f. 1866 - Ame at undersøge et Fartøjs Lasteevne - Ameiva'er (Tejidae Boulgr.), en meget stor Øglefamilie - Amel se Ambléve - Amelanchier, Slægt af Kernefrugtfam. - Ameland, holl. Ø, hører til Provinsen Friesland, - Ameli (gr.), sjælden, medfødt Misdannelse - Atnélia, By i Mellem-Italien, Prov. Perugia - Amélie-les-Bams, fr. Badested, nær ved Byen Arles - Amelioration (fr.), Forbedring - Amelius, gr. Filosof, o. 246 e. Kr. - Amelos (gr.), et misdannet Foster, der mangler Arme og Ben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geologiske og geografiske Undersøgelser i
Grønland.
G. F. H.
Ame at undersøge et Fartøjs Lasteevne. Det
udføres ved at belaste Fartøjet med Vægte af en
bekendt Størrelse og derefter afmærke det
Dybgaaende, ved hvilket Fartøjet ligger ved forsk.
Vægtbelastninger.
H. P. C.
Ameiva’er [a↱ma^iva-] (Tejidae Boulgr.), en
meget stor Øglefamilie, der omfatter 35 Slægter
med over 100 Arter, alle amerikanske, fra
Patagonien til Kalifornien og Pennsylvanien; de
erstatter de i denne Verdensdel manglende egl.
Firben, som de til Dels ligner i Størrelse og
Udseende, adskiller sig dog skarpt fra dem ved
at mangle Hudforbeninger paa Hovedet. Tejuenl ell.,
som den kaldes i Guyana, Salompenteren
(Tejus teguixin Gray) bliver
næsten 1 m lang, hvoraf dog Halen udgør de 3/5;
Grundfarven er brunlig ell. blaasort med hvide
ell. gule Pletter, Undersiden rødliggul med
mørke Tværbaand. Tejuen er udbredt over den
største Del af Sydamerika fra Guyana til Uruguay,
findes ligeledes i Vestindien, er almindeligst
langs Kysten, men mangler end ikke i de
store Urskove i det. Indre; i de dyrkede Egne
holder den sig især til Sukkerplantagerne. Hvert
Dyr har sin Hule, som det udgraver under Træernes
Rødder. Tejuen er et dristigt og graadigt
Rovdyr; foruden Mus, Frøer, Orme og Insekter
tager den Æg og mindre Fjerkræ, forfølges
derfor ivrig, maaske dog mest, fordi dens Kød er
almindelig yndet, da det smager som Hønsekød
og har samme Farve. Man opsøger Tejuen med
særlig dertil afrettede Hunde, der driver den
ind i Hulen, som man saa udgraver; den sætter
sig ofte til Modværge, og kan endog bide
igennem tykke Støvler. Hunnen udhuler Termitreder,
fortærer Beboerne og lægger derefter sine
Æg, 50—60 i Tallet, i det udhulede Rum. Den
almindelige A. (Ameiva surinamensis
Laur.) er særdeles hyppig i det tropiske
Amerika; den bliver kun halv saa stor som Tejuen,
hvilken den for øvrigt ligner i hele sin
Levemaade. En anden Art (A. dorsalis Gray) er et af
de almindeligste Krybdyr paa Antillerne; overalt
i Kystkrattet rasler det tørre Løv under dens
rappe Fødder. Krokodiløglen (Crocodilarus
lacertinus Gray) er et i Guyana og
Brasilien levende, stort Vandfirben, der har nogen
ydre Lighed med en Krokodil, især ved den
mægtige, sammentrykte Hale, der er prydet med
en dobbelt Kam af Hornskæl; disse Dyr anses
da ogsaa af de Indfødte for Krokodilunger.
Ad. J.
Amel [↱a.məl], se Amblève.
Amelanchier [-↱la`ŋkiər, fr. -lã↱∫ie] Medic.,
Slægt af Kernefrugtfam., løvfældende Smaatræer
ell. Buske med hele, takkede, hyppig filthaarede
Blade og hvide Blomster i nikkende Klaser; fra
Rygsømmene i hvert af Frugtknudens Rum udgaar
en Væg, der skiller de to Frø fra hinanden.
Som Prydplanter dyrkes især to Arter: A.
vulgaris Mönch, med ovale Blade og haarede
Frugter, fra Mellem- og Sydeuropas Bjerge og den
subalpine Region i Alperne; Barken indeholder
Amygdalin. A. canadensis (L.) Torr et Gray,
med oventil tilspidsede Blade og delvis glatte
Frugter (Kanada).
A. M.
A. vulgaris er Frilandsbusk med hvide
Blomster først i Maj samtidig med Løvspringet. Er
vindfør og kan derfor plantes i Udkanten af
Busketter. Formeres ved Frø og Rodskud.
L. H.
Ameland [↱a-], holl. Ø, hører til Provinsen
Friesland, ligger 7 km fra Kysten og er nu
forbundet med denne ved en Dæmning. Øen er 49
km2 stor og har (1906) 2106 Indb., der bor i
fire Landsbyer og lever af Fiskeri, Søfart og
Kvægavl.
G. Ht.
Ameli (gr.), sjælden, medfødt Misdannelse,,
hvor alle 4 Lemmer mangler.
Amelia, By i Mellem-Italien, Prov. Perugia,
ligger 20 km V. f. Terni paa et Bjerg ved et
Tilløb til Tiber. (1901) 2861 Indb. Den er kendt
for sine udmærkede Rosiner. A. er en
ældgammel By, hvorom dens kyklopiske Mure bærer
Vidne. I Romertiden hed den Ameria i
Umbrien. Siden 340 har den været Bispesæde.
H. P. S.
Amélie-les-Bains [ameli-læ-↱bæ~], tidligere
kaldet Arbes-les-Bains, fr. Badested i Dept.
Øst-Pyrenæerne, nær ved Byen Arles, 285 m o. H.
i en Dal ved Bredden af Floden Tech, omgivet
af høje Bjerge. Klimaet er meget mildt, ogsaa
om Vinteren, hvorfor A. benyttes meget som
klimatisk Kursted. Der findes tillige talrige
varme Svovlkilder (Temp. 44°—61°), som i 3
store Badeetablissementer benyttes til Bade,
dels som Enkeltbade, dels som Fællesbade i
store Pisciner. Den ene Badeanstalt er
udelukkende for Militære. A. er aabent hele Aaret,
benyttes mest om Vinteren; Badene anvendes særlig
ved Ledsygdomme og gamle smertende Saar samt
Hudsygdomme, men Stedet søges tillige af
Patienter med Sygdomme i Aandedrætsorganerne.
Saaledes sendes alle franske Militærpersoner
med kroniske Brystsygdomme til A.
til en to Maaneders Vinterkur.
E. F.
Amelioration (fr.), Forbedring.
Amelius, gr. Filosof, kom 246 e. Kr. til Rom,
hvor han levede i nært Venskabsforhold til
Plotinos indtil 269, da han slog sig ned i
Apamea i Syrien. A. havde skrevet en Rk. filos.
Værker, af hvilke en stor Del beroede paa
Optegnelser efter Plotinos’ Forelæsninger, og
affattede desuden Kommentarer til fl. af Platon’s.
Dialoger og polemiske Skr. mod andre Skoler.
Hans Stil var i Modsætning til Plotinos’ retorisk
udarbejdet, men filos. var han stærkt afhængig
af denne sin Ven og i vistnok endnu højere Grad
af Numenius, hvis Værker han havde samlet.
Særegen for A. er Læren om en tredobbelt
skabende Verdensfornuft, den første, der er den
absolute Væren og skaber blot ved sin Villie,
den anden, der har Del i Væren og skaber ved
sin Befaling, og den tredie, som gennem
Delagtighed i den anden skuer den første og er det
virksomt skabende Princip. I sin Lære om de
enkelte Sjæles Forhold til Verdenssjælen var
han afhængig af Numenius, hvem han ogsaa
lignede i Hangen til Mystik og Formalisme,
medens hans Etik i det væsentlige var Plotinos’, blot
stærkere asketisk farvet. Intet Skr. af A. er
bevaret.
W. N.
Amelos (gr.), et misdannet Foster, der mangler
Arme og Ben. Man har Eksempler paa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
